Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

2026.10.19 - Referat af skolebestyrelsesmøde

Sted: Afd. indskoling, indgang C, personalerummet 

Tid: Kl. 16:30-20:00

Senest 7. hverdag efter mødet udsender referenten referatudkast til medlemmerne og deltagerne fra den daglige ledelse. Hvis forperson, skoleleder og referent ikke senest 5. hverdag efter udsendelse af udkastet modtager ændringsønsker til udkastet, så er referatet godkendt. I modsat fald behandles referatet ved næste skolebestyrelsesmøde.

 

 

Formål og uddybning

Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Referat

Beslutninger

  1. Skolebestyrelsens årlige møde med kontaktforældrene 

    (16:30 - 17:30)

     

    Velkomst ved Sanne

     

    Oplæg ved Sonja Rebien Lund og Eline Balsby Kromand fra Arbejdsmiljø København 

Kontaktforældrene repræsenterer klassens og årgangens forældre i forhold til skolebestyrelsen. På et ordinært skolebestyrelsesmøde i løbet af skoleåret indbydes kontaktforældrene til møde med skolebestyrelsen.

 

Oplæg – Det gode forældresamarbejde

Det gode samarbejde mellem skole og forældre

Som kontaktforældre har I en vigtig rolle som bindeled mellem skole og forældregruppen i klassen. Det er jer, der kan sætte sammenhold og trivsel på dagsordenen, bringe spørgsmål, bekymringer og gode ideer fra den samlede forældregruppe videre til lærere. Pædagoger og skolebestyrelse. Men hvordan kan I gribe det an? Hvilken rolle kan I som kontaktforældre påtage jer ift. at fremme det gode forældresamarbejde i klassen? Hvad er det vigtigt at forældrene får talt om på hvert klassetrin? Hvad gør I, når noget bliver svært i forældregruppen?  Det er ikke altid lige nemt at finde svar på som kontaktforældre. 

Derfor er Guldberg Skole med i et pilotprojekt, hvor vi sammen med Arbejdsmiljø København har udarbejdet en kasse med forskellige materialer til støtte for jeres arbejde som kontaktforældre og til forældrene som dem, der danner kærlig kreds om klassen.  

På dette møde mellem kontaktforældre og skolebestyrelse præsenteres kassen i en prototype-version. Vi vil gerne have jer til at tage kassen i hænderne, undersøge indholdet, og sidenhen prøve noget af det af, hvis lejligheden byder sig i jeres forældregrupper – og derefter melde ind, hvad I har gavn af, ud af de materialer, som er i kassen

Bilag 1.1

 

Pause

(17:30- 17:40)

  
  1. Godkendelse af dagsorden

    (17:40 - 17:45)

     

    Behandlingsform: Orienterende, beslutning, 

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

Sagsfremstilling

Dagsordenen er udarbejdet af forpersonskabet og skoleleder.

Referat af seneste skolebestyrelsesmøde er udsendt 25. september.

Sagsbehandling

Bestyrelsen skal godkende dagsordenen med evt. ændringer.

Der orienteres om, at referatet fra mødet 23. september er godkendt.

Der orienteres evt. ift. forhold, der har betydning for mødets afvikling mv.

Mødeleder:  Stine

2025: 15.01.: Anja; 26.02.: Sanne; 26.03: Lise; 05.05: Nina; 16.06: Henrik; 27.08: Anna; 29.09: Emilie; 27.10: Henrik; 24.11: Lise 

2026:

14.01: Stine; 25.02: Christine; 25.03: Henrik; 27.04: Anna; 20.05: Henrik; 15.06: Emma; 24.08: Henrik; 23.09: Emilie; 19.10: Stine

 

Afbud: Anne, Emilie, Christopher, Karla, Anja

 

Drøftelse

 

Beslutning

Godkendt

  1. Fra elevrådet

    (17:45 – 18:00)

     

    Behandlingsform: orienterende, 

    drøftelse, 

    beslutning, 

    Ansvarlig:

    Karla, Ellen, Christina og Morten

Sagsfremstilling

På Guldberg Skole er elevrådet organiseret i et lille elevråd og i et store elevråd ift. skolens 2 afdelinger. Der holdes møde ca. en gang om måneden.

Der har senest været afholdt elevrådsmøde i det lille råd 10. september og i det store 14. september.

Sagshandling

Elevrådsrepræsentanterne fortæller om elevrådsarbejdet på skolen.

Drøftelse

Der har ikke været møde siden sidste skolebestyrelsesmøde. Næste møde i begge elevråd er onsdag d.21.10

Beslutning

 

  1. Spisetid i udskolingen

    (18:00 – 18:10)

     

    Behandlingsform:

    Drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet og Morten

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen har tidligere drøftet elevernes mulighed for at spise i rolige rammer. Skolen har arbejdet med rammen især for 7.-9. årgang, der har udetilladelse.

Sagsbehandling

Elev-, medarbejderrepræsentanter og ledelsen fortæller om spisepausen. Skolebestyrelsen drøfter evt. tiltag på baggrund heraf.

Der aftales desuden evt. opfordring i kommen-de nyhedsbrev til forældrene vedr. at støtte op om skolens rammesætning for spisningen på skolen.

Drøftelse

En fejl det er på dagsorden, da punktet ifølge årshjulet er på maj-mødet

Beslutning

 

  1. Opfølgning på mødet med kontaktforældrene 

    (18:10 - 18:25)

     

    Behandlingsform: 

    Orienterende, drøftelse, 

    beslutning, 

    Ansvarlig: 

    Morten

Sagsfremstilling

En gang om året inviteres kontaktforældrene til møde med skolebestyrelsen for at drøfte samarbejdet og et udvalgt tema. Dette møde har netop været afholdt, som start på dette skolebestyrelsesmøde.

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen evaluerer og følger op på mødet med kontaktforældrene. 

Drøftelse

På tidligere møder har Sanne bl.a. haft oplæg om kontaktforældrerollen.

 

Arbejdsgruppen har haft møde med Sonja og Eline fra AMK, og de oplever der nogle mangler nogle af de input de er kommet med til AMK

 

Sanne har kigget på princippet for kontaktforældrene, og vi skal have tilføjet noget om kontaktelever.

Listen om punkter med forslag til forældremøder mangler.

Skal der i princippet tilføjes gensidige forventninger til skole-hjemsamarbejdet?

 

Det opdaterede princip skal rettes til rigtigt layout, samt tjekkes efter om de rigtige ting er medtaget. 

 

Skal der linkes til ’nøglehullet’ fra Skole og Forældre i princippet?

 

Inspirationslisten sendes ud af ledelsen til lærerne i forbindelse med første forældremøde hvert år. 

 

Hvordan får vi linket til kassen?

 

Kunne ledelsen hjælpe lærerne med at klæde kontaktforældrene på til deres rolle i forbindelse med forældremøderne, f.eks. besked fra kontaktforældrene til alle forældre: Kære forældre – til kommende forældremøde, er der mulighed for input til dagsorden. Mvh kontaktforældrene i 1X…

 

Kan princippet deles op i princippet, samt underpunkter ift. de praktiske ting/konkrete ting?

 

Mødet med kontaktforældrene i dag var meget hands on, og en oplevelse af, at der blev fulgt op på mødet sidste år. 

 

Man kunne godt på et kommende møde, se videre på hvordan kassen bringes i spil ude i klasserne. 

 

Princippet om kontaktforældrene og hvordan man er kontaktforældre – kunne det synliggøres på hjemmesiden. 

 

Det kunne være rart hvis spørgeskemaet fra Arbejdsmiljø København (AMK) havde været elektronisk.

Medarbejderne oplever, at der mangler nogle tydelig udmeldte forventninger til forældrene.

 

Skulle valget af kontaktforælder i bh.klassen hellere understøttes, når de skal vælges i klasserne ved, at der kommer en forældrerepræsentant fra skolebestyrelsen ud i den enkelte klasse?

Lærerne kunne også gøre det, hvis de er bevidste om, at de skal forklare forældrene om det at være kontaktforældre.

 

Beslutning

Sanne og Christina ser på en opdatering af princippet mhp. opdatering og godkendelse på næste skolebestyrelsesmøde.

 

Skolen ser på hvordan man kan læse noget mere om hvad den konkrete opgave som kontaktforælder er – f.eks. noget i stil med pjecen vi så i dag. Gerne koblet op med listen om emner på de forskellige klassetrin.

  1. Princip for hvad skolen kan bede forældre om at betale

    (18:25 - 18:35)

     

    Behandlingsform: 

    Orienterende, drøftelse, 

    beslutning, 

    Ansvarlig: 

    Henrik, Morten

Sagsfremstilling

I Folkeskoleloven § 2, stk. 1 fastlægges, at alle børn sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Derudover angives det i § 19, stk. 1, at de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden og som hjemtages af eleverne til eget brug. 

Henrik og Maj har bearbejdet tidligere behandlet forslag til endelig gennemgang og vedtagelse.

Sagsbehandling

Henrik gennemgår forslaget og skolebestyrelsen færdigbehandler principforslaget.

Bilag eftersendes

Drøftelse

Hvad kan man som skolen bede om at børnene kan have med?

 

Henrik gennemgik bilaget. 

 

Vi skal drøfte gallafest og mellemtrinsfest og om, der kan være brugerbetaling. 

 

Idrætstøj og idrætssko ændres til tøj som man kan bevæge sig i.

 

Må ledelsen konsekventrette i princippet ift. at det er kontaktlærerne, der har blik for elevernes trivsel mv.? 

 

Nogle gange når eleverne er på ture, koster ting penge, uden at eleverne ved det på forhånd. 

 

Hængelås/aflåst skab samt sleeve skal skolen stille til rådighed.

 

Vigtigt vi kan holde sociale arrangementer som gallafest og mellemtrinsfest, også hvis skolen ikke har råd. 

 

Skal der indskrives et afsnit om arrangementer udenfor skoletid?

 

I øjeblikket i forbindelse med gallafesten er der kommunikeret ud til lærerne at alle skal kunne deltage uden at have økonomi til det. 

 

Mange klasser er på middelaldermarkedet, hvor mad og ting koster penge. Og alle spørger hinanden, hvad de har købt, men dem som ikke har penge med, kan føle sig udstillet. 

 

Vi kunne også som skole være mere klimabevidste, og se på genbrug og bæredygtighed. 

 

Skolefoto som eksempel er glemt og bør tilføjelse.

 

Lommeregner må man ikke bede om. 

 

Gallafester er vigtige og betyder meget for elever, og spræl i festen. Godt den er gratis men, den skal være fed. 

 

Beslutning

På baggrund af kommentarerne ser Henrik, Maj, Christina og Morten på bilaget igen.

 

Ledelsen må konsekventrette i princippet ift. at det er kontaktlærerne, der har blik for elevernes trivsel mv.. 

  1. Årshjul og principper

    (18:35 – 18:55)

     

    Behandlingsform:

    Drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Sanne, Morten

Sagsfremstilling

Skolebestyrelsen skal fastlægge årshjul for sit arbejde.

Jf. Folkeskolelovens § 44, udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed.

Sagsbehandling

Sanne gennemgår forslag til årshjul og oversigt over principper skolen har og principper, der skal udarbejdes. Desuden drøftes skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed.

Bilag 7.1 (heri linkes til yderligere bilag), 7.2, 7.3

Drøftelse

Sanne har lavet udkast til årshjul. 

Det er bygget op med input fra, hvad forvaltningen siger vi skal, og input fra skolebestyrelsen. 

På novembermødet skal der f.eks. ses på en del principper, som enten skal opdateres eller sammenskrives. 

På mødet med KKFO’ens forældreråd skal der ses på et princip for KKFO’ens virksomhed. Forældrerådet har ønsket at temaet var mangfoldige børnefællesskaber (MBF).

Forældrerådet kunne inviteres med til skolebestyrelsens drøftelse af MBF på januarmødet.

Tema i marts: Elevdemokrati og klassens time. 

Tema i april: Hvordan markedsfører vi Guldberg Skole

 

Gallafesten er 12.11.2026

 

Princip for samarbejde med skolebestyrelsen er tilbage fra folkeskolereformen, hvor man skulle lave en masse principper.

Vi kan enten opdatere det, eller bruge indholdet til noget andet eller annulleres.

Vi kunne brede det ud til at handle om samarbejde, og hvordan spiller vi hinanden gode. 

Forslag om at princippet annulleres

 

Beslutning

Årshjulet er vedtaget

 

Princip for samarbejde med skolebestyrelsen annulleres, men indholdet kan bruges til, hvordan vi på skolen samarbejder og spiller hinanden gode. 

  1. Årlig drøftelse af Mangfoldige børnefællesskaber (MBF) i skolebestyrelsen – tidligere ’den årlige inklusionsdrøftelse’

    (18:55 – 19:05)

     

    Behandlingsform:

    Drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

Sagsfremstilling

Alle skoler skal én gang om året drøfte Mangfoldige børnefællesskaber på skolen, så skolebestyrelsen kan fastsætte eller ændre principper for skolens virksomhed, heriblandt hvordan skolebestyrelsen kommunikerer med forældre.

Baggrunden for opgaven er, at Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet, at alle skolebestyrelser skal have en drøftelse af skolens arbejde med Mangfoldige børnefællesskaber (tidligere "Inklusionsdrøftelser"). 

Oplæg om skolebestyrelsens drøftelse af Mangfoldige børnefællesskaber

Forvaltningen har sammen med skoleledere og Skole og Forældre udarbejdet et oplæg, som skoleledere kan bruge til at understøtte drøftelsen. Oplægget er primært målrettet almenskolerne. Se bilag. 

I oplægget er der arbejdsspørgsmål og cases, så skolerne kan tage udgangspunkt i det, der passer bedst på den enkelte skole.

På skolebestyrelsesmødet i januar holder vi den årlige drøftelse bl.a. med udgangspunkt i materialet fra forvaltningen.

Sagsbehandling

På dette møde skal vi aftale hvilke data, der er nødvendige for, at vi kan gennemføre drøftelsen.

Bilag 8.1

Drøftelse

Vi skal i januar behandle punktet om MBF.

 

Hvilke data skal vi bruge til drøftelsen. 

 

Hvordan har skolen anvendt ressourcerne til MBF?

Tid til dokumentationskrav for de ansatte (medarbejdere og ledelse)

 

Vigtigt at huske at MBF lige er startet op, så vi skal også have tid til at danne os nogle erfaringer. 

 

Hvordan fungerer co-teaching og hvordan, sikres det, at man kan mødes og forberede det.

 

Vigtigt at drøftelsen handler om hele skolen og KKFO’en - ikke kun indskolingen. 

 

Hvor mange børn drejer det sig om, hvilke typer af udfordringer giver det? 

 

Medarbejderne kunne især bidrage med viden, kunne vi lave en spørgeundersøgelse til medarbejderne. 

 

Fokus på hvad der fylder for medarbejderne. Der er meget fokus på de elever, der har det svært, men hvad med fællesskabet? Hvordan kommunikerer vi med hinanden om dem, der har det svært? 

 

Hvordan oplever forældregruppen MBF.

 

Skolebestyrelsen har drøftet hvor meget der skal kommunikeres bredt ud til hele forældregruppen, ift. Hvor meget MBF egentligt fylder. 

Vi skal i den sammenhæng også se på vores principper om f.eks. trivsel. 

 

Beslutning

Medarbejderne skal indsamle data om hvordan de oplever MBF.

Ledelsen laver en datapakke på baggrund af ovenstående. 

 

Forældrerådet inviteres til punktet. 

  1. Henvendelser 

    (19:05 – 19:40)

     

    Behandlingsform:

    Drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

Sagsfremstilling

Skolen modtager løbende henvendelser fra forældre, elever, medarbejdere og eksterne. Det der er stilet til skolebestyrelsen og skolen, skal op i skolebestyrelsen. Hvis det er stilet til ledelsen, vurderes det, om det er relevant at forelægge skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan også selv have mindre emner, der ønskes drøftet.

Skolebestyrelsen behandler og følger op på henvendelser.

Der har ikke været henvendelser siden sidste møde.

  • Henvendelse vedr. skærm

  • Henvendelse vedr. computerbrug, skærm og So-Me

  • Henvendelse vedr. AI-politik

  • Henvendelse vedr. halloween 

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen drøfter og beslutter evt. opfølgning på de enkelte emner.

Bilag 9.1, 9.2 - eftersendes, 9.3, 9.4

Drøftelse

Halloween: 

Ellen fortæller, at på hendes årgang har det været noget de har gjort alle årene, og de vidste ikke, de ikke måtte. Lærerne støttede op om det. Det ville være federe, at de måtte og at det var med til at styrke fællesskabet. 

I år ligger Halloween en lørdag.

Kunne vi så gøre det en fredag?

 

Skolens tilgang har været at skolen holder fastelavn, og KKFO og klub har halloween.

Vi drøftede det på sidste møde.

Udklædning skaber mere halløj, end når man har almindeligt tøj på, og gør det sværere at gennemføre undervisning.

 

Jo flere anderledes dage, jo mindre almindelig undervisning er der plads til. Ledelsen er ’værnet’ omkring at vi overholder folkeskoleloven og fagmål, hvilket der skubbes til med flere anderledes dage. 

 

Ærgerligt at skolen fravælger et greb som halloween som en mulighed for at skabe fællesskabsboost. 

 

Kan man finde et kompromis? 

 

Skolebestyrelsen kan ikke beslutte at skolen skal holde halloween, men kan lave et princip om trivsel og traditioner. Det er rollefordelingen.

 

Kunne man se på skolens traditioner sammen med eleverne, og se på om noget kan tages ud og erstattes af halloween? 

 

Vigtigt også see på hvad medarbejderne tænker, og man som lærer-kollegie synes, det er en god idé. 

 

Kunne man tage drøftelsen op igen når vi er matrikelopdelt?

 

Ærgerligt vi skal bruge så meget tid på det igen. Det er meget individuelt, hvordan medarbejderne griber det an. 

 

Fokus på hvad skolebestyrelsen kan ift. principper, samt at der er opmærksomhed på at ikke alle medarbejderne følger de samme udmeldinger som er besluttet på skolen.

 

Beslutning

Henvendelser udskydes til næste gang

Henvendelse om AI er en del af årshjulet i maj

 

Sanne svarer vedr. henvendelserne.

  1. Orientering

    (19:40 - 19:55)

     

    Behandlingsform:

    Orienterende 

    Ansvarlig:

    Alle

Forpersonskabet

  • Mødeleder næste møde

  • Næste skridt vedr. udearealet på Prinsesse Charlottes Gade (PCG) – Bilag 10.1

     

 

 

 

 

 

 

 

Skolens ledelse

  • Status for ramme for afholdelse af Halloween på skole og KKFO

  • Status vedr. opfølgning ift.  det andet forældremøde
  • Skolens økonomi og klasser

  • Dialogmøde med Børne- og Ungdomsudvalget og skolebestyrelser 2. november 2026. Tema er: Børne- og ungdomsudvalgets strategiske fokus 2026-2029

    Tilmeldingsfrist 23. oktober.

    Bilag 10.2

  • Traditioner

    • Flexuge – uge 40

    • Det pædagogiske personale dag – 5. oktober

    • Skolernes motionsdag

  • Personalia

    • Fratrædelser

    • Ansættelser

  • Emner til nyhedsbrev for oktober

Forpersonskabet

Mødeleder på næste møde: Anja/Christine

Bilag 10.1: Boldburet i SJG

PCG: SF og Ø bakker op om at kigge mere på det, de vil gerne have flere af de politiske partier med – Sanne inviterer dem ud. Tak til Anders fra Miljøpunkt Nørrebro som har hjulpet til.

I morgen er der møde i Nørrebro Skolebestyrelser på Nørre Fælled Skole

Skole og Forældres efterårskursus på fredag: Ellen, Karla, Sanne deltager.

Skole og Forældres landsforenings møde i Nyborg: Sanne deltager.

 

 

Skolens ledelse

2. forældremøde behandles på skolen på onsdag.

Der skal bruges en fra skolebestyrelsen til ansættelsessamtaler på 2.årgang: Anna deltager.

 

Til nyhedsbrevet: Husk at holde syge børn hjemme.

 

Ledelsen skal melde ud om halloween.

  1. Eventuelt

    (19:55 - 20:00)

 

Pædagogisk weekend afholdt på KKFO’en med børn/elever på kendt matrikel. Det fungerede rigtigt godt.

Kommende punkter

  • Udeskole/fagdage og organisering: stamhold, fast omstrukturering på f.eks. 7. årgang 

    Udskydes til når udskolingen er tilbage på afd. Stevnsgade

  • Overvejelse omkring at søge ekstra midler til udeskole for udskolingen indtil klubben er færdigbygget da sydgården skal være byggeplads 

  • Pres omkring mobiltelefoner og få dem i pauser ift. mobilpolitik 

  • Udgangstilladelse 

    Tages op på sigt, da vi ikke har plads i forbindelse med genhusningen

 

 

Forældre:

Repræsentanter:

Lise Korsbæk 

Henrik Eskelund

Sanne-Marie Ekstrøm Jakobsen

Maj Cecilie Eskelund

Stine Marie Spellerberg

Kåre Laurent Seidelin

Mette Engsted

Suppleanter:

Sofie Okkels Birk

Kasper Schulz

Anna Borzák 

Line Hansen 

Elever:

Ellen Vera Eskelund, 7V

Suppleanter:

Jo Spelling Houmann, 6A

Anker Vallentin Sehested, 7X

Medarbejdere:

Repræsentanter

Christine Dahl

Rikke Wistoft Andersen

Suppleanter

Emma Gammelgaard Bentzen

Ledelse:
Christina Stenius

Lucille Blossom

Morten Nielsen

 

 

Dokumenter

Referat SB-møde 2026.10.19.pdf

Shape Created with Sketch.