Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Månedsnyhedsbrev - januar/februar 2026

Kalender

2. februar : Elevrådsmøde - Det store elevråd

4. februar: Morgensamling (Bh.kl.-2.årg.)

4. februar: Elevrådsmøde - Det lille elevråd

6. februar: Fastelavn - teamdag

6. februar: Periode for skole/hjem-samtaler slutter

9. – 15. februar: Vinterferie - skolen - hele ugen

17. februar: Ramadan starter

23. – 27. februar: Praktik - obligatorisk - 8. årg.

25. februar: Skolebestyrelses-møde med KKFO’ens forældre-råd

3. marts: Elevrådsmøde - Det lille elevråd

3. marts: Elevrådsmøde - Det store elevråd

4. marts: Morgensamling (Bh.kl.-2.årg.)

16.-20. marts: Flexuge

19. marts: Ramadan slutter

20. marts: National trivsels-måling slutter

25. marts: 16:30-19:00: Skole-bestyrelsesmøde

30. marts-1. april: Påskeferie - skolen

2.-6. april: Påskeferie - skolen og KKFO'en

 

Indhold

  • Sommerkoloni - tilmelding
  • KKFO’en holder åben i vinterferien
  • Hjælp jeres børn godt i gang med skoledagen!
  • Månedens princip
  • Fra skolebestyrelsen
  • FerieCamp
  • Brug Forældrerådgivningen
  • Bryllup på 6. årgang
  • Personalia
 

Sommerkoloni - tilmelding

Så er det tid til tilmelding til sommerkoloni 2026.
Tilmelding til sommerkoloni 2025 er åben - sidste frist 20 februar 2026. Elever/forældre kan ansøge om sommerkoloni via link på koloniernes hjemmeside.

 

KKFO’en holder åben i vinterferien

I vinterferien holder KKFO’en åbent på Mælkevejen og Mars. Der bliver mange forskellige aktiviteter: vinteryoga, vinteredition-skattejagt, ture ud af huset til bl.a. ZOO, boldturnering, stjerneløb, akvarelmaling, spilleaktiviteter og meget mere 😃.

 

Hjælp jeres børn godt i gang med skoledagen!

En god skoledag starter allerede om morgenen.

Når børn møder i god tid, har de mulighed for at sige godmorgen, finde ro og snakke lidt med kammerater og lærere, før undervis-ningen begynder.

Kommer man derimod for sent, kan det forstyrre både ens egen og klassens start på dagen.

Tal derfor med jeres børn om, hvorfor det er vigtigt at møde til tiden – både for dem selv og for fællesskabet i klassen.

Vi ved, at langt de fleste møder til tiden – tak for det!

 

Månedens princip

Denne måneds fremhævede princip er principperne for vikardækning. Principperne kan læses her.

 

Fra skolebestyrelsen

Der har senest været afholdt skolebestyrelsesmøde 14. januar.

Fællesskab, forståelse og tydelige rammer

Skolebestyrelsens årlige drøftelse af inklusion havde i år fokus på det strategiske arbejde med A-guide og opdateringen af det fælles pædagogiske grundlag Sådan gør vi på Guldberg Skole og Fritid.

A-guide, udviklet og faciliteret af Frejaskolens Kompetence-center, er et kursusforløb tilpasset hele skolens personale. Det giver praksisnære redskaber og metoder til at forstå og støtte børn med forskellige udfordringer – og styrker samtidig hele klassens læringsfællesskab.

Kurset har blandt andet fokuseret på:

at inddrage barnets perspektiv
aocial tænkning og tydelige forventninger
støtte til børns eksekutive funktioner
co-teaching og fælles struktur

Disse elementer bliver nu en naturlig del af den opdaterede Sådan gør vi…-ramme, som sikrer, at nye medarbejdere hurtigt kan blive en del af skolens fælles kultur og praksis.

KKFO’en har også deltaget i dele af forløbet og arbejder videre med visuel struktur og tryghed i hverdagen.

Skolebestyrelsen bakker op om retningen og har besluttet at revidere skolens princip for inklusion, så det afspejler denne fælles indsats for en stærk, inkluderende skole.

 

Skolebestyrelsens dagsordner og referater

Dagsordner til og referater fra møderne kan læses her under ‘Forældresamarbejde’.

 

FerieCamp

Når skolen er lukket, er det tid til FerieCamp – Kom og vær med i vinterferien.

På FerieCamp kan dit barn prøve sjove aktiviteter, som afholdes af lokale foreninger og institutioner. De har hold, som dit barn kan fortsætte på efter ferien. Man kan blandt andet være med til boldspil, kreativitet eller prøve kræfter med kampsport.

FerieCamp er gratis for alle børn og unge mellem 3 og 17 år. Man kan deltage uden tilmelding, medmindre andet er angivet i programmerne.

Programmerne finde du her: https://feriecamp.kk.dk/programmer

 

Brug Forældrerådgivningen

Har du spørgsmål vedrørende dit barns skolegang, er du meget velkommen til at kontakte Forældrerådgivningen på 70252468 alle skoledage 10-16.

Forældrerådgivningen er en anonym og gratis rådgivning til dig, der har et barn i grundskolen, og vi rådgiver om rettigheder og muligheder i forhold til store og små udfordringer. Om alt fra trivsel til samarbejde.

Du kan også sende os en mail på foraeldreraadgivningen@skole-foraeldre.dk

 

Bryllup på 6. årgang

6. årgang er i årets tredje flexuge dykket ned i kærlighedsri-tualet over dem alle: Bryllup. Vel at mærke, hvordan bryl-lupsritualet er i forskellige religioner og traditioner verden over. Der er blevet lavet taler, designet bryllupstøj, danset og bagt bryllupskage. Og vi har hørt fagfolk fortælle om både borgerlig vielse og vielser i kirken. Vi sluttede ugen af med et brag af en bryllupsfest.

Tak for en dejlig uge i traditioner og kærlighedens tegn <3

 

Personalia

Ansættelser

Vi har ansat ny lærer til bl.a. fransk. Hun hedder Andrea Cid og er startet hos os mandag 19. januar.

Desuden har vi ansat Doaa El Badri, der starter på skolen på bh.kl.-årgangen som pædagog 16. februar. Doaa har tidligere været pædagogstuderende på årgangen.

Vi har også ansat ny pædagog til KKFO’ens afd. Mars. Han hedder Niclas Visbjerg og har tidligere været pædagogstuderende på KKFO’en. Niclas starter hos os 2. februar.

Velkommen til alle tre til fællesskabet Guldberg Skole og Fritid

Fratrædelser

Andreas Sylvan, der har været barselsvikar, er stoppet på skolen med sidste dag 16. januar.

Tak til ham for hans bidrag til fællesskabet Guldberg Skole og Fritid.

 

På vegne af personale og ledelse

Morten Nielsen

Dokumenter

Nyhedsbrev - januar-februar.pdf

Shape Created with Sketch.