18.08.21/Skolebestyrelsen
Principper for klassedannelse
Formål
Skolens principper vedr. klassedannelse skal sikre gode børnegrupper og et godt udgangspunkt for samarbejde mellem forældre og skole.
Mål
At skole, forældre og børn har et fælles udgangspunkt for, hvordan processen omkring klassedannelse forløber og de principper, den bygger på.
Baggrund
Klassen er den grundlæggende organisatoriske enhed for undervisningen på Guldberg Skole. Folkeskoleloven sætter en grænse for antallet af elever i en klasse ved 28. Sideløbende samarbejdes der på tværs af en årgang så meget, som det kan lade sig gøre. Skolens og KKFO’ens personale er organiseret i team. På skolen er der et team for hver årgang. Teamet varetager den samlede opgave om alle eleverne på årgangen.
Klassedannelse
Klassedannelse sker, når de nye elever til 0. klasserne skal deles i klasser.
Klassedannelse foretages ud fra følgende:
- Der skabes klasser med diversitet mht. køn samt social, etnisk baggrund samt børn med særlige behov jf. skolens principper om inklusion
- Der skabes klasser med nogenlunde lige mange elever
- Forældreønsker kan inddrages i klassedannelsesprocessen
Forløb
Skoleindskrivningen til kommende 0. årgang foregår i perioden november-december. I uge 45 afholder skolen og KKFO’en en samlet informationsaften for alle interesserede.
I slutningen af marts foretages klassedannelsen af skolens og KKFO’ens ledelse og personale med inddragelse af forældreønsker.
I starten af april udsendes brev til forældrene med oversigt over klassen, deres barn skal starte i på KKFO’en 1. maj og på skolen til august.
Det er skolebestyrelsens ansvar:
At tilse, at principper og proces følges.
Lærere, pædagog og forældrenes ansvar
- Forældre, lærere og pædagoger støtter op om aktiviteter i forbindelse med at skabe gode relationer i klasserne med legegrupper eller lign. tiltag
De næste skridt
- Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
- Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
- Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.
De formelle rammer
Fra folkeskoleloven
§ 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler og små afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser