Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Guldberg Skole
Mobil menu

Orientering om byggeri og genhusning - februar 2023

Guldberg Skole helhedsrenovering, februar 2023

Kære forældre, elever og medarbejdere

I sidste måned fortalte vi, at Teknik- og Miljø Forvaltningen (TMF) havde godkendt, at Prinsesse Charlottes Gade (PCG) kunne lukkes midlertidig for biltrafik og benyttes til opholdsareal for skolen under renoveringen. Desværre har TMF efterfølgende trukket deres tilladelse tilbage. Vi arbejder derfor på at opnå en ny tilladelse og godkendt projekt til at lukke gaden midlertidigt for biltrafik til gavn for skolen.

Genhusningspavilloner forsinkede

Vi er desværre også stødt ind i forsinkelser i forhold til at tage genhusningspavillonerne i brug. Leverandøren af pavillonerne er kommet bagud med at få færdiggjort arbejder inden for brand- og konstruktionsarbejdet. Det er virkelig ærgerligt, og Byggeri København (ByK) og leverandøren beklager meget de gener, forsinkelsen medfører for forældre og elever.

I skrivende stund arbejder vi på højtrykfor at få fastlagt en ny dato for skolens indflytning i genhusningspavillonerne. Vi melder datoen ud, så snart der er en afklaring, og dato er på plads. Og vi håber, at skolens indflytning i pavillonerne sker på bedst mulig måde.

Legeareal

Arealet på pladsen foran skolen mod Sjællandsgade blev i januar ryddet for lege- og aktivitetsredskaber for at skabe plads til entreprenørens byggeplads og skurvogne. Fordi skolens indflytning i genhusningspavillonerne er blevet forsinket, betyder det desværre også, at opstarten på helhedsrenoveringen bliver udskudt. På grund af forsinkelsen venter entreprenøren med at sætte byggeplads og skurvogne op, til det kan passes ind i en ny tidsplan. For at give skolen lidt mere friareal, har entreprenøren dækket det ryddede areal til med jernplader, så børnene kan bruge arealet.

ByK holder løbende møder om renoveringen med skolens ledelse.

Nærmere information om, hvordan skolen og KKFO fungerer, mens byggeriet står på, vil I modtage fra skolens og KKFO’ ens ledelse.

Her til slut vil jeg og entreprenøren igen gerne beklage de gener, forsinkelserne medfører for hverdagen på skolen.

Venlig hilsen

Marie Dela Johnsen
Projektchef, Byggeri København

Dokumenter