Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Månedsnyhedsbrev - august 2024

Kalender

2. september: Elevrådsvalg-uge

5. september: KKFO – Forældrerådsmøde

6. september: Skolen har eleverne (bh.kl.-3. årg.) til 17:00

12. september: Elevrådsmøde i begge elevråd

13. september: Skolens fødselsdag

13. september: Periode for nationale test i læsning slutter

16. september : Periode for nationale test i matematik starter

18. september: Morgensamling (Bh.kl.-2.årg.)

20. september: Årsplaner i meebook

23. september: Elevrådsmøde - Det store elevråd

25. september: Klassefoto

25. september: Skolebestyrelsesmøde

26. september: Klassefoto

28. og 29. september:  Portrætfotomulighed

30. september: Flexuge – uge 40

4. oktober: Det pædagogiske personales dag (egt. 5. okt.)

11. oktober: Skolernes motionsdag - kort skoledag.

12. - 20. oktober: Efterårsferie – Skolen. KKFO’en har åben

23. oktober: Morgensamling (Bh.kl.-2.årg.)

23. oktober: Elevrådsmøde i begge elevråd

28. oktober: Skolebestyrelses-møde

 

 

Start på det nye skoleår

Det har været dejligt at tage imod børn og unge på skolen efter sommerferien. Med jer forældre og elever tilbage er der igen stemning og liv på skolen.  Velkommen til et nyt skoleår!

Tirsdag 13. august tog vi imod børn og forældre til de nye børnehaveklasser i gården mellem pavillonerne og KKFO afd. Kosmonauten. Alle de nye blev flaget ind på skolen gennem flagallé fra Guldberg Byplads. Vejret var heldigvis med os, så vi kunne samle de nye klasser og sende dem op til første time i solskin. Mens de nye elever var med lærerne og pædagogerne i klassen var der café for forældrene i Luffe. Velkommen til Guldberg Skole!

 

Byggeri og genhusning

Det går planmæssigt fremad med renoveringen af bygningerne i Sjællandsgade. Der er selvfølgelig blevet arbejdet hen over sommerperioden. Håndværkerne har trukket kabler til nye installationer, og andet arbejde der vil bevirke, at I som brugere af skolen forhåbentlig vil opleve en mere moderne skole med bedre indeklimaforhold. Mange rum er ved at stå næsten færdige, og I kan se på billedet fra et grupperum på 3. sal, hvordan der er blevet pudset og malet vægge, og sat lofter og belysning op. I trappeopgangene går det også fremad og I kan se på billedet at der også her sættes nye lofter op – et loft som er med til at absorbere støjen og vil medvirke til et behageligt indeklima og lydniveau når I bevæger jer rundt på skolen.

 

Den kommende Etape 2 for skolens matrikel på Stevnsgade er fortsat under udarbejdelse og planlægning hos vores rådgiver-team. Det betyder at der arbejdes på disponering af rum, mate-rialer og installationer for en helhedsrenoveringen og moderni-seringen af matriklen på Stevnsgade  – dette kaldes planlæg-ningsfasen. Der arbejdes sideløbende, men med høj intensitet på at planlægge den nye klubbygning, som placeres på skolens matrikel ud mod Stevnsgade.

Det er op til politikerne som skal forhandle et budgetforlig på plads, at bestemme om Guldberg Skole får midler til at gennemføre anlægsfasen for Etape 2 for Stevnsgade (det vil sige bygge det, vi har tegnet og beregnet) og give midler til opførsel af ny bygning til klubben. For hvad vedrører klubbyg-ningen skal politikerne også tage stilling til to bæredygtigheds-tiltag, og vi som arbejder med projektet til daglig venter i spænding på hvilken vej politikerne vælger at gå i denne sag om Guldberg Skole.

Til slut kan jeg glædeligt fortælle, at  der inden for nogle uger vil blive opsat et midlertidig boldbur på 6 x 12 meter på stykket af Sjællandsgade mellem Udbygade og der hvor gaden snævres ind til en cykelsti. Vi håber i vil tage godt i mod det nye tilbud.

Med venlig hilsen

Marie Dela Johnsen, Projektchef, Byggeri København

 

Den nye skolebestyrelsen

Præsentation af skolebestyrelsen efter valg

På skolebestyrelsesmødet 28. august konstituerede bestyrelsen sig efter det forskudte valg, der blev gennemført før sommer-ferien.

Forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen er:

Nina Thilo Funder (Barn i 9B), forperson
Sanne Jakobsen (Børn i 4C og 7O), næstforperson
Henrik Eskelund (Børn i 3A, 5V og 6V), repræsentant i KKFO’ens forældreråd
Lise Korsbæk (Barn 5Y)
Maj Cecilie Eskelund (Børn i 3A, 5V og 6V)
Stine Gerster Johansen (Barn 2D)
Anna Borzak (Barn i 3C)
Stine Spellerberg (Børn i 3B og 6X)
Emilie Lichtenberg (barn i 2C)

Elevrepræsentanter i skolebestyrelsen vælges 12. september.

Medarbejderrepræsentanter i skolebestyrelsen er:

Christine Dahl (lærer på 3.årgang)
Marie Aagaard Hansen (lærer på 8. årgang)

Medarbejdersuppleanter i skolebestyrelsen er:

Anja Øxbøg (pædagog på KKFO’ens afd. Kosmonauten)
Privella Grejsmark (pædagog på KKFO’ens afd. Stjerneskuddet

Eksternt medlem er leder af Klub Guldberg Niels Vinther.

 

Skoletrivsel

Tak til alle ansatte, forældre og elever for at være med til at sikre god trivsel på Guldberg Skole og Fritid.

Trivsel er noget vi arbejder med hver eneste dag, for når vi trives lærer vi bedre og bliver bedre for os selv og hinanden.

Danmarks Radio har i forbindelse med skolestart efter sommerferien haft fokus på skoletrivsel. Se mere her

 

Fra skolebestyrelsen

Fra skolebestyrelsesmødet 28. august

Opdatering af principper for røgfri skoletid

Den 15. august 2018 besluttede Københavns Kommune at indføre Røgfri Skoletid for alle folkeskoler og specialskoler i København, gældende fra 1. januar 2019. Skolebestyrelsen fastlagde den 27. marts 2019 de lokale principper for at sikre en konsekvent implementering. Princippet omfatter alle former for rygning, herunder e-cigaretter og snus, og har til formål at forebygge rygning blandt eleverne samt støtte dem i at vælge en røgfri hverdag. For at sikre en tidssvarende håndtering af problematikken har skolebestyrelsen besluttet at opdatere princippet til også at omfatte alle former for nikotinprodukter. Der er behov for at styrke indsatsen mod vaping på skolens toiletter, hvilket elevrådet har påpeget som en stigende udfordring. Skolen arbejder derfor på at udarbejde en retningslinje, som personalet skal følge, og der planlægges besøg af sundhedseksperter, der kan informere eleverne om rygningens skadelige virkninger. Skolen vil stå for at tilrette princippet tidsmæssigt samt udarbejde en tilhørende retningslinje, som vil blive taget op igen efter drøftelse i personalegruppen.

Referater

Referater af møderne kan læses her under Forældresamarbejde

 

Jordbærmaleri på KKFO’en

Krativitet med det flotte bær i centrum på KKFO’ens afdeling Møllegade.

 

Elevråd og elevrådsvalg

Torsdag 22. august var det lille og det store elevråd på kanalrundfart som afslutning på et års elevrådsarbejde inden der skal vælges nyt elevråd i den første uge af september. Vores turguide var Michael, som også er vikar på skolen.

I den kommende uge er der forberedelse af valg til elevrådet. Vi anvender materiale og ideer fra Danske Skoleelever.

Der skal vælges 1 elevrådsrepræsentant og 1 suppleant fra hver klasse. Senest fredag 6. september skal valget være afholdt.

På skolen er der 2 elevråd: Et på afd. indskoling og et på afdeling udskoling.

På afd. indskoling er Christina Stenius, skolens souschef kontaktperson for elevrådet og på afd. udskoling er det mig, der hjælper elevrådet på vej.

 

Månedens princip

Denne måneds fremhævede princip er principperne for kontaktforældre-skolesamarbejdet. Principperne kan læses her.

 

Personalia

Skolen

Ansættelser

Lige før sommerferien ansatte skolen ny sekretær til afd. indskol-ing. Hun hedder Vibeke Torp. Hun er desværre sygemeldt til lidt ind i september.

For de medarbejdere, der er stoppet på skolen er vi ved at ansætte nye til start 1.oktober. De vil blive præsenteret i næste nyhedsbrev.

Jubilæum

1. august havde Christina Stenius 25-års jubilæum som medar-bejder i Københavns Kommune. Vi fejrede hende ved en recepti-on på skolen 9. august.

KKFO’en

Fratrædelser

Nora Rolsted-Skovby der har været pædagogmedhjælper er stoppet.

Pædagog Julie Lund Pedersen er på barsel og har sagt op, da hun er flyttet fra byen.

Tak til dem begge for deres bidrag til fællesskabet Guldberg Skole og fritid.

 

På vegne af personale og ledelse

Morten Nielsen

Dokumenter

Nyhedsbrev - august_0.pdf

Shape Created with Sketch.