Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om KKFO'en

Velkommen
TIL KKFO

Kære forældre og børn
Vi har lavet denne folder for at fortælle lidt om hvad der skal ske fra 1. maj på KKFO’en og frem til skolestart i august.
Folderen henvender sig til både jer forældre og til jer børn, og det er tanken at I gennemgår den sammen. I er også altid velkomne
til at kontakte os, hvis I har spørgsmål.
Vi glæder os rigtig meget til at lære jer alle at kende.

Når du er ny på KKFO

Til maj skal du begynde på KKFO’en. Vores KKFO er fordelt på
fire forskellige matrikler: Møllegade, Kosmonauten, Stjerneskuddet og Kastaniehuset.
I maj og juni går du på KKFO hele dagen. Her skal vi lave mange spændende ting, så vi kan lære
hinanden godt at kende. Noget er ligesom i børnehaven og andet er nyt. Vi skal øve os i at være gode venner og hjælpe hinanden, for venskaber og fællesskaber er vigtige.

Du skal også forberedes lidt på at gå i skole. Det betyder at vi i de to første måneder tilrettelægger dagene så de minder lidt om en skoledag, med planlagte aktiviteter om formiddagen og mere ’fri leg’ om eftermiddagen.

At være skoleparat
Når du starter på KKFO og i skole vil du opleve nye ting og du skal lære en masse andre børn at kende. Du skal altså lære at indgå i
et nyt fællesskab. Der er mange nye ting du skal kunne – meget af det kan du sikkert allerede og noget af det skal du øve dig på.

Sociale færdigheder
Det er vigtigt at du kan skabe relationer til både børn og voksne, og at du har lyst til det.
Opmærksomhed og kommunikative kompetencer
Det er vigtigt at du tør sige hvad du vil og hvad du har brug for - både fagligt og socialt. Vi har fokus på at du skal være en del af fællesskabet, at du skal lære at give plads til andre og nogle gange også kunne sætte dine egne behov til side.
Lyst til at lære
Du skal være nysgerrig og have motivation for at udforske og lære, også selvom det måske ikke lige er din primære interesse.
Selvstændighed
Du skal lære at være selvhjulpen, som bl.a. betyder at du selv skal holde styr på dit tøj, din taske, din madpakke og dine ting, samt kunne binde dine snørebånd mv.

Når du er startet i skole
I børnehaveklassen vægter vi de sociale kompetencer, trivsel og værkstedsarbejdet højt. Vi arbejder med Fri for Mobberi, som I allerede kender fra KKFO’en. Vi arbejder også med brug af kroppen i timerne. Bl.a. har vi fokus på at du skal lære at klippe, skrive og tegne, samt hoppe på trapper, lave bogstaver med kroppen mv. Vi er meget optaget af at arbejde på tværs af årgangen, så I børn får kendskab til hinanden.
Om morgenen følger pædagogerne jer op i klassen. Om eftermiddagen henter pædagogerne jer igen og følger jer på KKFO.
Pædagogerne og lærerne taler dagligt om hvordan jeres dag er gået, så vi altid kan hjælpe jer bedst muligt. Pædagogerne deltager i
undervisningen i skolen. Vi er meget optagede af den gode overgang fra børnehave til KKFO og videre til 0. klasse.

Samarbejde
Vi vil altid gerne lytte og samarbejde med jer forældre. Godt forældresamarbejde skaber tryghed for børn og voksne.

Trivsel for alle
På Guldberg Skole og KKFO lægger vi stor vægt på trivselsindsatser der har til formål at sikre rammerne for at alle børn trives og udvikles fagligt, personligt og socialt i et trygt fællesskab. På KKFO’en anser vi fællesskabet som et afgørende middel til at fremme dette. Derfor skal ledelsen, skolebestyrelse, forældreråd, medarbejdere, forældre og børn i fællesskab deltage aktivt i de
fællesskabende trivselsindsatser. Herudover har vi en ambition og forventning om, at alle medvirker aktivt til at fremme en høj tolerancekultur med plads til forskellighed, hvor medindflydelse, medansvar og engagement udgør nøgleordene.

På den måde styrker og udvikler vi det enkelte barn til senere at kunne bevæge sig uden for skolens trygge ramme med et fagligt, socialt og personligt afsæt for at bidrage til, passe på og sætte sit præg på den verden, det er en del af.

Børnesyn
Ovenstående bygger på Guldberg Skoles børnesyn. Skolens og KKFO’ens grundfortælling tager sit udgangspunkt i troen på, at vi skaber og sikrer et højt niveau af læring og trivsel i et fællesskab, hvor alle har en plads. Vi samarbejder og ingen skal opleve at stå alene med en opgave.

KKFO på Guldberg Skole
Kosmonauten: Meinungsgade 13, 1. sal
Stjerneskuddet: Sjællandsgade 51
Kastaniehuset: Thit Jensens Vej 6, 2. sal
Møllegade: Møllegade 25D

Leder: Lucille Asha Blossom, GD1G@kk.dk, Tlf.21786007

Teamkoordinatorer:
Kosmonauten: Anja Øxbøg, HK0J@kk.dk  
Møllegade: Kirstine Larsen, YH4K@kk.dk  
Stjerneskuddet: Nesim Ljoki, KS8G@kk.dk 
Kastaniehuset: Andreas Kruse, T33C@kk.dk

Møllegade: 40328461
Stjerneskuddet: 29433119
Kosmonauten: 40328479
Kastaniehuset: 29432815

Åbningstider: 06.15-17.00
Morgen-åben: (på Kosmonauten) 06.15-7.50
I skoleferier/fridage: 7.00-17.00

Kommunikation
Brug Aula-appen: ’Aula til forældre og elever’
eller find aula på www.aula.dk 

Dokumenter

KKFO-folder - marts 2023.pdf

Shape Created with Sketch.