Mødeindkaldelse

Dato: 16.05.24

Tid: 17:00-19:00

Mødested

Tilstede: 

Morten Nielsen, Skoleleder

Christina, Souschef

Lotte, Afd.leder

Lucielle, KKFO-leder

Niels, Klub/Unge-værks leder

Line Nordberg, Områdechef

Pernille, skolekonsulent

Medarbejderrepræsentanter:

Christine, Marie

Skolebestyrelsesmedlemmer:

Sanne, Maj

Referent: 

Indbudte: 

Repræsentanter fra skolebestyrelsen herunder elev- og medarbejderrepræsentanter. Desuden er hele ledelsesteamet indbudt.

Kort resume af samtalens vigtigste pointer

Udfyldes afslutningsvis 

På Skoleudviklingssamtalen på Guldberg Skole var man optaget af samtalen mellem ledelse, personale, forældre og forvaltning.

Skolen har de seneste år afprøvet Guided Reading i indskolingen og de er nu undersøgende overfor om, det giver det læseløft, som skolen ønsker sig til alle elever. De stiller sig undersøgende overfor om det løfter grupper af elever eller om det løfter hele elevgruppen.

I matematik placerer skolen sig over landsgennemsnittet i de forskellige test.

I forhold til trivselsundersøgelsen, så er skolen interesseret i at skabe mere medbestemmelse for elever. Hvad kan de få indflydelse og medbestemmelse omkring?

I KKFO er man optaget af at skabe en tydelig sammenhæng mellem de fire matrikler. 

• Det gør man blandet ved mere fokus på relationen end aktiviteten

• Vidensdeling og inspiration ift. aktiviteter mellem matriklerne – kompetencegrupperne

• Sådan gør vi på Guldberg Skole og Fritid

( Det ressourceorienterede børnesyn, kommunikation).

På skoleudviklingssamtalen havde vi en samtale om ”Det dobbelte blik”. Ved at anvende det dobbelte blik på den enkelte elev, ønsker skolen for at fremme en inkluderende og støttende kultur, hvor alle medlemmer af fællesskabet arbejder sammen om at støtte hver enkeltes fulde potentiale.

1. Kl. 17:00

Velkomst, /præsentationsrunde, og gennemgang af dagsorden 

2. Kl.

   17:05

Rammesætning af skoleudviklingssamtalen og roller på mødet

3. Kl. 17:10

Opfølgning på seneste skoleudviklingssamtale

4. Kl. 17:10 Obligatorisk punkt 

Emne: 

Status for faglig handlingsplan

Nationale testresultater i dansk og matematik

Status ift. fagligt tilsyn på KKFO’en

Baggrund:  

Morten præsenterer faglig status for handlingsplanen herunder resultater fra nationale test i dansk og matematik samt udviklingsfokus. 

Lucille præsenterer udviklingsfokus med afsæt i resultaterne af seneste tilsyn i KKFO.

Formål: At give baggrund for drøftelse af status og udvikling for Guldberg Skole og Fritid

Bilag: 

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:

Gennemgang af obligatoriske årgangstest 2.-3.-4.-6. og 8. årgang.

Skolen kigger på, om Guidede Reading har en betydning for læseresultaterne.

Det kan være interessant at se på klassestørrelserne i forhold til, hvor eleverne klarer sig i læsning.

Skole har læsebånd i indskolingen, som er med til at skabe rolige morgener. Det værdsætter både elever og forældre.

Skolen har gennem de sidste år arbejdet med ”Den røde tråd” i fagene dansk og matematik.

I matematik ligger skolen pænt over landsgennemsnittet.

Skolen er over niveau i forhold til den socioøkonomiske referenceramme.

Trivselsmåling: Hvordan kan lærere og elever sammen have fokus på ”Hvad medbestemmelses i skolens dagligdag er?”.

Lille bevægelse i den positive retning.

Der er fokus på skolens toiletforhold – er de blevet bedre efter at indskolingen har fået nye toiletter i pavillonerne.

KKFO:

Kompetencegrupper

Sådan gør vi på Guldberg Skole og KKFO.

Fokuspunkter fra Pædagogisk tilsyn 2023.

6 observationspejlemærker:

Sociale relationer

Inklusion og fællesskab

Sprogindsatsen

Forældresamarbejde

Sammenhæng

Refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis

Alt i alt en positiv tilbagemelding i det pædagogiske tilsyn.

Fremadrettet er fokus:

• Mere fokus på relationen end aktiviteten

• Vidensdeling og inspiration ift. aktiviteter mellem matriklerne – kompetencegrupperne

• Sådan gør vi på Guldberg Skole og Fritid

( Det ressourceorienterede børnesyn, kommunikation)

Der er mange dygtige voksne på KKFO’ens fire matrikler.´

Forældrene oplever at personalet er gode til at gribe børnene, der hvor de har behov for lidt ekstra støtte/opmærksomhed i hverdagsaktiviteterne.

Kompetencegrupperne:

1. Udelege og udeaktiviteter

2. IT, spil og turneringer

3. Café

4. Musik og teater

5. Krea og værksted

6. Ro og nærvær

7. Struktur og god organisering

Der er flere og flere aktiviteter på tværs af de fire KKFO-matrikler.

Fælles P-møder på tværs af de fire KKFO-matrikler.

5. Kl. 17:40 

Emne: ’Sådan gør vi på Guldberg Skole’

Baggrund: 

Inddragende proces ift. skolens og KKFO’ens udvikling

På baggrund af case drøftes i 2 grupper, hvordan der udviklende kan samarbejdes ift. et ressourceorienteret børnesyn og hvordan visionen om det levende fællesskab med deltagelsesmuligheder for alle kan realiseres.

Formål: 

At kunne komme med forslag til hvordan ledelse, medarbejdere, forældre og elever styrker samarbejdet om rammen: ’Sådan gør vi på Guldberg Skole og Fritid’ med særligt fokus på det ressourceorienterede børnesyn sammenholdt med det levende fællesskab.

Bilag:

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:

Omdrejningspunktet vil være den relationelle dimension, herunder Det ressourceorienterede børnesyn.

Skolen har valgt at oversætte det til ”det dobbelte blik” – at man både ser på det enkelte barns sårbarhed og styrker.

Hvordan balancerer man med fokus på den enkelte over for fællesskabet.

6. Kl. 18:40 

Emne: Opsamling på casen

Referat af beslutning/aftaler. Herunder hvornår og hvordan der følges op:

Det dobbelt blik og det ressourceorienterede børnesyn 

"Det Dobbelt Blik" refererer til en pædagogisk tilgang, hvor både barnets ressourcer og sårbarheder anerkendes og håndteres samtidigt. Dette blik opfordrer til, at man ser hver elev som en helhed, hvor man ikke alene fokuserer på problemer eller vanskeligheder, men også aktivt søger og fremhæver barnets styrker og potentiale. 

Ved at anvende "Det Dobbelt Blik" i skolen opfordres lærere, pædagoger, og andre involverede til både at være opmærksomme på, hvad eleverne kæmper med, og hvad de klarer godt. Denne tilgang sikrer, at ingen elev kun bliver set med et mangel- eller problemfokus, men at der også skabes rum og muligheder for at elevernes talenter og positive egenskaber kan udvikles og anerkendes. 

Denne forståelse er afgørende for at fremme en inkluderende og støttende kultur, hvor alle medlemmer af fællesskabet arbejder sammen om at støtte hver enkeltes fulde potentiale. 

Samarbejdet om det ressourceorienterede 

Baggrund: 

På Guldberg Skole er der et ønske om at fremme en ressourceorienteret tilgang i hverdagen, hvilket kræver et velkoordineret samarbejde mellem ledelse, lærere, pædagoger, elever og forældre. Skolen ønsker at skabe en klar fordeling af ansvar og opgaver, der afspejler hver gruppes unikke bidrag og kompetencer. 

Dilemma: 

Der er uenighed om, hvilke roller og ansvar de forskellige grupper skal have. Ledelsen ønsker at delegere mere ansvar til lærerne og pædagogerne ift. at identificere og anvende elevernes ressourcer, men lærerne føler sig allerede overbelastede. Forældrene er villige til at involvere sig mere, men de føler sig usikre på, hvordan de bedst kan bidrage. 

Spørgsmål til diskussion: 

For ledelsen: Hvordan kan ledelsen bedst støtte lærerne og pædagogerne, så de ikke føler sig overbebyrdede, men stadig kan udnytte deres faglige kompetencer? 

1. Der er plads til og fokus på at skabe rum for gode arbejdsfællesskaber, hvor vi ønsker at være der for børnene 

2. Vi er i gang med at udvikle på noget på GS, bl.a. årgangsgennemgang (systematisk gennemgang af alle børn – både ressourcer og udfordringer) 

3. Ledelsen er med til at skabe fælles ramme for refleksion. Ledelsen prioriterer at skabe en ramme for fælles ansvar og fælles forståelse på årgangen 

4. Fælles sprog 

5. Gensidig tillid og ikke-fejlfindende. Vi trækker i samme retning og ikke om skyld og skam 

6. Sparring med ledelsen – udviklende samtaler (ikke fejlfindende) 

7. Ledelsen skal være med til at skabe rum for relationskompetence og det lærende rum 

8. Skabe rum for at bruge de eksterne, bl.a. psykologerne 

2. 

Skærpet opmærksomhed på medarbejdernes behov, så lærer/pædagog/team ved at de bliver bakket op, når de har brug for det 

1. Understøtte alle medarbejdere, så alles ressourcer kommer i spil 

2. Ro i arbejdet omkring barnet/den unge ift. at sikre det dobbelte blik 

3. Det dobbelte blik og det dobbelte perspektiv (tilpasse deltagelsesmuligheder). 

4. Stå til rådighed ift. sparring/debriefing/mv. 

5. Plads til kompromiset. 

6. Det dobbelte blik skal omsættes til konkrete ting vi gør, så vi kan pege på det og reflektere over hvad det konkrete udvirker. 

7. Vigtigt at der bliver set på barnet inden det negative overskygger muligheden for at se ressourcerne 

8. Der skal være mod kollega- kollega i mellem 

For lærerne og pædagogerne: Hvordan ser I jeres rolle i forhold til at udnytte elevernes ressourcer? Hvilke støtteressourcer eller kompetenceudvikling har I brug for at udfylde denne rolle effektivt? 

1. Se børnene, så de oplever sig forstået 

2. Række ud og vide, hvad man kan gribe i, når det bliver svært 

3. Fokus på barnets behov, og ikke kun på status 

4. Dialog med forældre 

5. At man som kollega ser hinanden, passer på hinanden og giver hinanden plads 

6. Fokus på det hele menneske 

7. SOS – Signs of Safety  

8. Støttemulighed fx i samarbejdet med klubben – sparring personalet imellem ift. ungegrupperne. 

9. Co-teach – dobbeltlærertimer kan hjælpe med at have det dobbelte blik. 

10. Gøre sig til kendt voksen på hele årgangen ved at komme rundt i alle klasser, når mulighederne er der. 

11. Godt at opbygge en klassekultur, hvor der er rummelighed. Det skal tages op, og foldes ud, så der skabes forståelse i hele gruppen. 

For forældrene: Hvad mener I er jeres vigtigste bidrag til skolens ressourceorienterede tilgang? Hvordan ønsker I at blive inddraget, og hvilken støtte har I brug for fra skolen? 

1. Bakke op om hele børnegruppen og være med til at se og beskrive de andre børns behov 

2. Forældre er aktive medspillere ift. at understøtte alle børn. Bakke op om de ting som lærere/pædagoger ser, og gå i dialog herom 

3. Det kan være svært at presse sit barn til at inkludere et andet barn, som ens barn ikke vil være sammen med. Kan være en meget ulykkelig situation at være i. 

4. Man kunne måske facilitere samtaler i forældregrupperne fra skolestart. 

5. Der er grænser for, hvad forældre kan inddrages i ift. at løse trivselsudfordringer. 

6. Det er godt med lydhørhed hos de professionelle ift. de tager imod andre perspektiver på et barn 

7. Bruge gentagende bekymrende situationer til at stoppe op og hjælpe med at få det dobbelte blik på barnet. 

For eleverne: Hvordan forestiller I jer, at jeres ideelle dag på skolen ser ud, når alle grupper arbejder sammen om at bruge hver elevs styrker? 

1. At man som elev føler sig set og udfordret på det helt rette niveau 

3. 

At de voksne er gode rollemodeller, der heller ikke er perfekte og som også er i gang med at øve sig 

1. Vide at man støttes, også når der fejles (alle ser egen rolle og støtter hinanden) 

2. Hvordan kunne der arbejdes sammen med eleverne om at have blik og respekt for det anderledes/forskellige ud fra det dobbelte blik. 

Mål for samtalen: 

At nå frem til konkrete forslag til, hvordan hver gruppe kan bidrage til en ressourceorienteret kultur, og at sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer og støtte til at hver gruppe kan udføre deres rolle effektivt.

7. Kl. 18:55

Emne: Afrunding og sikring af referat og aftaler

Baggrund: 

Formål: 

Bilag:

Opsamling på beslutninger og aftaler fra samtalen

Opfølgning på samtalen i SB- onsdag den 22/5.

Der er en plan for, hvordan medarbejder inddrages i skoleudviklingssamtalens pointer på forberedelsesdagene.