Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Guldberg Skole
Mobil menu

Orientering om byggeri og genhusning - september 2022

Guldberg Skole helhedsrenovering, september 2022

Kære forældre, elever og medarbejdere
Opstarten af helhedsrenoveringen af Guldberg Skole er begyndt. Som beskrevet i sidste nyhedsbrev starter renoveringen af Guldberg Skole med at bygningerne ved Sjællandsgade renoveres for at skabe gode og nutidige rammer for jeres børn og personalet. Efterfølgende begynder renoveringen af skolen ved Stevnsgade.
Hvad skal ske hvornår?

Byggeprocessen vil løbe fra slutningen af august 2022 til og med udgangen af 2025.

  • Det første større arbejde vil være placeringen af de 77 pavilloner. Arbejdet startede i primo september med bl.a. fremføring af installationer og etablering af sandpude. I starten af oktober vil selve pavillonerne komme og blive stablet en efter en. Pavillonerne vil stå færdig i slutningen af november.
  • Flytning af inventar og undervisningsmateriale vil ske i perioden primo december 2022 til og med juleferien. Flytningen vil ske tilpasset undervisningen.
  • Alle eleverne fra Sjællandsgade flytter forventeligt ind i pavillonerne primo januar 2022 og kan efter planen flytte tilbage i de nyrenoverede lokaler i sommeren 2024.

Renoveringen af skolens bygninger i Stevnsgade vil begynde umiddelbart efter renoveringen af bygningerne i Sjællandsgade er afsluttet. Det betyder, at eleverne i sommeren 2024 vil flytte ind i pavillonerne, og at eleverne efter planen vil rykke tilbage i de nyrenoverede lokaler i oktober 2025.

Midlertidige udearealer
Københavns Kommune arbejder fortsat på, at eleverne med udgangen af 2022 skal kunne bruge en større del af Prinsesse Charlottes Gade til skolegård. I sidste nyhedsbrev skrev vi, at der blev arbejdet på at inddrage den blinde ende af Sjællandsgade til supplerende udeareal. Dette blev behandlet på Budget 2023, og blev nedstemt af politikerne. Projektet bliver dermed ikke til noget.
Der vil løbende blive holdt møder om renoveringen med skolens ledelse. Nærmere information om, hvordan skolen og KKFO fungerer, mens byggeriet står på, vil I modtage fra skolens og KKFO’ens ledelse.
Vi ønsker alle et godt efterår

Venlig hilsen
Marie Dela Johnsen Projektchef, Byggeri København