Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Guldberg Skole
Mobil menu

Orientering om byggeri og genhusning - marts 2023

Børne- og Ungdomsforvaltningen
Center for Politik og HR

17-03-2023

Kære forældre på Guldberg Skole

På grund af det faldende børnetal på Nørrebro er der ikke længere behov for at bygge mere skolekapacitet på Nørrebro. Derfor anbefaler Børne- og Ungdomsforvaltningen, at politikerne i Borgerrepræsentationen annullerer byggeriet af afdelingen i De Gamles By. Den politiske behandling sker over flere omgange i løbet af foråret og sommeren 2023, inden der træffes endelig beslutning i september.

Afdelingen blev besluttet i 2018, og den skulle efter planen have stået færdig i 2027. Siden beslutningen i 2018 er den forventede befolkningsudvikling blevet kraftigt nedjusteret, og i dag viser befolkningsprognosen, at der på Nørrebro er udsigt til over 200 færre seksårige, end prognoserne viste i 2017.

På den korte bane vil annulleringen af afdelingen i De Gamles By ikke have betydning for byggesagen på Guldberg Skole. Byggesagen vil forsætte som planlagt med etape 1 i Sjællandsgade, og afdelingen skal som planlagt flytte i pavilloner efter påske. Der vil dog være behov for at tilpasse byggeriet senere, så Guldberg Skole får de nødvendige faciliteter til at drive en god skole for 0.-9. klasse.

Forvaltningen vil sammen med Byggeri København sørge for at have løbende dialog og møder med både skoleledelse og skolebestyrelse i den videre proces – særligt med fokus på byggesagen på Guldberg Skole. Derudover vil I som forældre blive orienteret løbende om sagen, når der træffes politiske beslutninger med betydning for jeres byggesag og annulleringen af afdelingen i De Gamles By.

Jeg og forvaltningen er klar over, at dette stiller Guldberg Skole i en rigtig kedelig situation. Særligt nu hvor ombygningen af Guldberg Skoles eksisterende bygninger står til at begynde. Derfor vil vi hurtigst muligt præsentere jeres skolebestyrelse for den videre plan med byggesagen for Guldberg Skole, så jeres skole kommer godt igennem den næste periode.

I kan læse pressemeddelelse om sagen her Udsigten til færre 6- årige gør skolebyggeri på Nørrebro overflødigt | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen (ritzau.dk).

Med venlig hilsen
Rikke Clausen Hasenfuss
Ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Dokumenter