Tilsynsrapporter
Her kan du læse om principperne for Københavns Kommune pædagogiske tilsyn med daginstitutioner,
fritidshjem og klubber i Københavns Kommune.
Den pædagogiske konsulent
Alle institutioner i Københavns Kommune har en pædagogisk konsulent tilknyttet. Den pædagogiske konsulent rådgiver og vejleder løbende institutionen om blandt andet pædagogik, faglig udvikling og forældresamarbejde.
Det er den pædagogiske konsulent, der gennemfører det årlige tilsynsbesøg og skriver tilsynsrapporten.
Seks pejlemærker for kvalitet
Tilsynet tager udgangspunkt i Københavns Kommunes seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet og sikrer, at alle love og regler for institutioner overholdes:
1. Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
2. Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
3. Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
4. Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
5. Sammenhæng – også i overgange
6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Indledning
Læsevejledning
I rapporten på de kommende sider kan du læse konklusionerne fra det seneste tilsynsbesøg i institutionen. I slutningen af rapporten finder du institutionens kommentarer til tilsynsrapporten. Kommentarerne er udarbejdet i institutionens forældreråd, hvis institutionen er en del af en klynge, eller i bestyrelsen, hvis institutionen er selvejende.
Vurderinger i tilsynsrapporten
Det daglige arbejde i institutionen vurderes i forhold til de seks pejlemærker for pædagogisk kvalitet, dag- og fritidstilbud arbejder ud fra i Københavns Kommune.
For hvert pejlemærke vurderer den pædagogiske konsulent arbejdet i institutionen og placerer indsatsen i en af de tre kategorier nedenfor.
|
Vedligehold indsats Anerkendelse af institutionens arbejde |
Tilpas indsats Anbefalinger til justeringer af institutionens arbejde |
Ny indsats Anmærkninger til institutionens arbejde og krav om nye tiltag |
|
• Institutionen arbejder målrettet med pejlemærket, så det er synligt i børnenes dagligdag. • Pejlemærket er en del af den pædagogiske planlægning. • Institutionen skal fortsætte det gode arbejde og løbende udvikle deres indsats.
|
• Institutionen arbejder med pejlemærket, men det ses ikke tydeligt i dagligdagen. • Pejlemærket er en del af den pædagogiske planlægning, men omsættes ikke til handling alle steder. • Konsulenten kommer med anbefalinger til, hvordan institutionen kan tilpasse deres indsats.
|
• Institutionen arbejder ikke bevidst med pejlemærket. • Dagligdagen lever ikke op til god pædagogisk praksis på alle områder. • Institutionen skal sætte gang i nye indsatser, der kan ses tydeligt i dagligdagen. • Konsulenten kommer med anbefalinger til nye indsatser. • Der er faste krav til opfølgning og evaluering |
Det pædagogiske tilsyn sætter særligt fokus på seks
udvalgte områder fra den pædagogiske læreplan.
De seks områder er pejlemærker for kvalitet i
Københavns Kommunes daginstitutioner.
Læs mere på www.kk.dk/kvalitetogtilsyn under
menupunktet ”Pædagogiske læreplaner i
dagtilbud”.
• Sociale relationer – positiv voksenkontakt hver dag
Alle børn og unge har ret til positiv voksenkontakt hver dag –
og udsatte børn og unge har et særligt behov for at blive set
og få omsorg. Alle børn og unge skal opleve et trygt og
omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og
anerkendelse.
• Inklusion og fællesskab – børne- og ungefællesskaber til alle
Alle børn og unge skal opleve at være en del af et socialt
fællesskab. Børn og unge med særlige behov skal inkluderes i
fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og
muligheder. Personalets respekt for børnene og de unges
egne kulturfællesskaber er central.
• Sprogindsatsen – muligheder gennem sprog
Alle børn og unge skal have de bedste udviklingsmuligheder
for deres sprog.
• Forældresamarbejde - forældrepartnerskab
Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt
samarbejde om det enkelte barns eller unges udvikling og
trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om
deres børn og skal ses som del af et partnerskab.
• Sammenhæng – også i overgange
Alle børn og unge skal opleve en helhed i deres liv. Ved
overgangen fra et tilbud til et andet skal barnet/den unge og
deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg
og god overgang.
• Krav om refleksion og metodisk systematik i den
pædagogiske praksis
Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der
– på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret.
Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det
pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring
deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages
afsæt i den enkelte institutions børne- og ungegruppe og
øvrige lokale forhold.