11.01.23/Skolebestyrelsen
Principper for klassesammenlægning og ombrydning
I Københavns Kommune er budgetmodellen på skoleområdet baseret på antal klasser ift. elever på en årgang. Dvs. kan en årgang samles på færre klasser pga. elevtallet er skolerne nødt til at gøre dette for at få budgettet til at holde. Klassesammenlægninger er derfor noget alle skoler er nødt til at forholde sig til og gennemføre når det er nødvendigt. Dette gælder for og sker på alle skoler i kommunen.
Formål
Skolens principper vedr. klassesammenlægning og -ombrydning skal sikre, at der er tryghed og det bedste grundlag i forbindelse med samarbejde mellem forældre og skole i hele processen.
Mål
At skole, forældre og børn har et fælles udgangspunkt for, hvordan processen omkring klassesammenlægning eller -ombrydning af klasser kommer til at forløbe og de principper, den bygger på.
Baggrund
Klassen er den grundlæggende organisatoriske enhed for undervisningen på Guldberg Skole. Folkeskoleloven sætter en grænse for antallet af elever i en klasse ved 28. Sideløbende samarbejdes der på tværs af en årgang så meget, som det kan lade sig gøre. Skolens og KKFO’ens personale er organiseret i team. På skolen er der et team for hver årgang. Teamet varetager den samlede opgave om alle eleverne på årgangen.
Klassesammenlægning og -ombrydning
Der sker klassesammenlægninger og ombrydning, når klasser bliver så små, at det går ud over børnenes relationsdannelse og/eller skolens økonomi. Skolen træffer på den baggrund beslutning om en eventuel klassesammenlægning/-ombrydning ud fra en helhedsvurdering af skolens økonomi og de pædagogiske forhold for de aktuelle elever.
Klassedannelse, klassesammenlægning og -ombrydning foretages ud fra følgende:
- Det pædagogiske personale afholder samtaler med hver enkelt elev.
- Der skabes klasser med diversitet mht. køn samt social, etnisk baggrund samt børn med særlige behov jf. skolens principper om inklusion
- Der skabes klasser med nogenlunde lige mange elever
- Forældreønsker inddrages i klassedannelsesprocessen
Forløb ved klassesammenlægning/-ombrydning:
Når skoleledelsen finder en klassesammenlægning/-ombrydning nødvendig foretages følgende:
- Ledelse og medarbejdere i de berørte klasser drøfter hindringer og muligheder ved en sammenlægning, herunder hvilke kriterier, der bør være udgangspunktet for at danne de bedst tænkelige klasser, og hvordan man kan håndtere elevsammensætningen og lærerbesætningen bedst. Der har været anvendt flere forskellige modeller. Ledelsen sikrer at KKFO og klub er medinddraget i processen
- Der lægges en plan for kommunikationen med forældrene og eleverne
- Beslutning om klassesammenlægning forelægges skolebestyrelsen på et møde. Samtidig
forelægges planen for forældreinddragelse. Plan for inddragelse af eleverne ift. klassetrin
forelægges ligeledes. Se eksempel på plan for forældreinddragelse/procesplan bagerst i dokumentet.
- Hvis årganges elevtal falder, så klassesammenlægninger kan komme på tale, kan der orienteres om dette på et forældremøde
- Skolens ledelse afholder et orienterende møde med forældrene til eleverne i de berørte klasser. I indkaldelsen gøres mødets præmisser klart ift., hvad der allerede er besluttet og hvad der er til drøftelse. Begrundelse for sammenlægningen angives i indkaldelsen og procesplan sendes ud sammen med denne.
På mødet med forældrene fremlægges:
- Principper for klassedannelse, klassesammenlægninger og -ombrydning af klasser
- Baggrunden for beslutningen
- Forslag til proces for klassesammenlægningen
- Udfordringer og fordele ved sammenlægning
På mødet:
- Har forældrene mulighed for at tilkendegive egne og elevernes meninger om både klassesammenlægningen/-ombrydningen og processen
- Har forældrene mulighed for at komme med forslag til eventuelle pædagogiske og sociale tiltag, som kan bidrage positivt
- Etableres en følgegruppe bestående af kontaktforældre, lærerteam, pædagoger fra fritidsinstitutionen/ klubben og ledelse. Følgegruppen afholder møde, hvor processen drøftes med udgangspunkt i information og tilbagemeldinger på forældremødet
- Har forældrene mulighed for at komme med input til, perspektiver på og evalueringspunkter som følgegruppen kan tage med i deres videre arbejde
- Har forældrene mulighed for at pege på hvilke aktiviteter/arrangementer osv. der kan gennemføres i de nye klasser
Efter mødet:
- Der kan laves en side med spørgsmål og svar vedr. sammenlægningen. Dette aftales med følgegruppen.
Følgegruppens opgave og ansvar:
Følgegruppen følger processen, herunder drøfter forældre, børn og skoles bekymringer med henblik på at komme med fælles løsninger.
Det er skolebestyrelsens ansvar:
At tilse, at principper og proces følges.
Lærere, pædagog og forældrenes ansvar
- Forældre, lærere og pædagoger støtter elevernes overgange til den nye klasse
- Forældre, lærere og pædagoger støtter op om aktiviteter i forbindelse med at skabe gode relationer i de nye klasser evt. legegrupper eller lign. tiltag
De næste skridt
- Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
- Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
- Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.
De formelle rammer
Fra folkeskoleloven
§ 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler og små afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser
Eksempel på
Proces- og tidsplan for klassesammenlægninger på x. årgang
Dato og tidspunkt |
Handling |
Deltagere/ansvarlig |
xx.xx.xx |
Møde med teamet på X. årgang og ledelsen, hvor teamet inddrages i drøftelserne vedr. de forestående klassesammenlægninger |
Ledelse og årgangsteam |
2-3 dage efter |
Drøftelse af ledelsens beslutning på skolebestyrelsesmøde, hvor beslutningen om klassesammenlægning og plan for forældre- og elevinddragelse forelægges skolebestyrelsen (procesplan) |
Skolebestyrelsen og ledelsen |
Dagen efter skolebestyrelsesmødet
|
Besked til forældrene på årgangen om forældremøde om klassesammenlægning, så alle forældre kan tale med deres eget barn. Tilgang til samtale med eget barn:
Samtidig indkaldes til forældremøde XX.XX.XX vedr.. klassesammenlægningerne for alle forældre på årgangen ved besked på Aula. |
Skoleleder |
Første hverdag efter indkaldelse til forældremødet er sendt ud |
Personalet taler med eleverne om klassesammenlægningerne og giver rum for at eleverne kan stille spørgsmål, og give udtryk for, hvordan de har det med klassesammenlægningerne |
Årgangsteamet |
Ca. en uge efter beskeden til forældrene |
Møde med eleverne og lærerne på årgangen |
Ledelse og lærere fra årgangen |
Ca. en uge efter beskeden til forældrene |
Møde med teamet på årgangen og ledelsen, forberedelse af forældremøde |
Ledelse og lærere fra årgangen |
Hvis det er en årgang på afd. Stevnsgade Ca. en uge efter beskeden til forældrene |
Førmøde med alle elever på årgangen |
Ledelse og lærere fra årgangen |
Ca. en uge efter beskeden til forældrene kl. 17-18: Forældremøde kl. 18-18:30: Kontaktforældremøde (følgegruppemøde) |
Forældremøde vedr. Sammenlægning. Dagsorden:
I forlængelse af forældremødet holdes kort møde med kontaktforældrene på årgangen |
Forældre fra årgangen, teamet på årgangen, skolebestyrelsesforældrerepræsentant og ledelsen Kontaktforældrene på årgangen |
Ca. en uge efter forældremødet |
Følgegruppemøde Følgegruppen består af kontaktforældre fra årgangen Dagorden:
|
Kontaktforældre, teamet på årgangen og ledelsen. Hvis det er en årgang på afd. Stevnsgade er elevrådsrepræsentanter også med |
Ca. 1 uge efter følgegruppemødet |
Elevsamtaler gennemføres i alle klasser Individuelle elevsamtaler gennemføres i alle klasser ud fra disse spørgsmål
|
Teamet på årgangen |
Samtidig med afslutning af elevsamtalerne |
Frist for forældres henvendelse til skoleleder vedr. særlige hensyn til eget barn |
Skoleleder |
Ugen efter
|
Teamdage til klassedannelsen Lærerne og pædagogerne på de enkelte klasser taler sammen som forberedelse til klassedannelsen |
Teamet på årgangen med input fra inklusionsteam
|
Ugen efter igen |
Udmelding af nye klasser |
Skoleleder |
Aftales med følgegruppe og personale |
Sidste dag i de gamle klasser |
|
Aftales med følgegruppe og personale |
Første dag i de nye klasser |
|
Ca. en uge efter de nye klasser er etableret |
Følgegruppemøde Dagorden:
|
Kontaktforældre, elevrådsrepræsentanter (hvis det er en årgang på afd. Stevnsgade), teamet på årgangen og ledelsen |
Ca. en måned efter, at de nye klasser er etableret |
Forældremøde på X. årgang, møde med kontaktforældre, løbende evalueringssamtaler. |
Teamet på årgangen, inklusionsteamet og ledelsen
|