Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Guldberg Skole
Mobil menu

Månedsnyhedsbrev - maj 2023

Nyhedsbrev – maj 2023
web: guldbergskole.aula.dk - facebook: Guldberg Skole 2200 - Instagram: guldbergskole
Vores kvarter - vores skole

Det sker i juni, juli og august

• 5. juni: Grundlovsdag - fridag
• 7. juni: Udmelding af evt. lærerskift for kommende skoleår
• 12. juni: Skolebestyrelsesmøde
• 14. juni: Forældremøde for forældre til kommende 0.årg. kl. 17:00-18:00
• 17. juni: Sommerfest på KKFO'en
• 21. juni: Dimission for 9. klasserne kl. 15:30-19:00
• 22. juni: Trivselsdag - Mini OL / Høvdingebold
• 23. juni: Sommerafslutning - afkortet dag - teamdag. Elevernes sommerferie starter (slutter 06.08.23)
• 7. august: 1. skoledag i det nye skoleår
• 8. august: 1. skoledag for de nye 0. klasser
• 17. august: Netværksmøde for skolebestyrelser på Nørrebro
• 28. august: Skoleudviklingssamtale
Indhold
• Byggeri og genhusning
• Tryghed i området
• Hip hop og værkstedsaktiviteter
• Fra skolebestyrelsen
• Kommunikation om næste skoleår
• 8. årgangs skolerejse
• Sidste skoledag for 9. årgang
• Mellemtrinsfest
• Personalia

Byggeri og genhusning
Helhedsrenoveringen af Etape 1 (bygningerne på Sjællandsgade) er fortsat godt i gang.
I bygning 2 er nedrivningsarbejderne i gang, og det er tydeligt, at det er en smuk gammel bygning, der gemmer på historiske lag. Se billeder fra nedrivningen nedenfor.
Udvendigt er det nu opsat stillads om hele bygningen.
Opholdsareal udendørs
Der er blevet leveret fodboldmål til opholdsarealet på Prinsesse Charlottes Gade, og snart bliver det opsat basketkurve.
Byggeri København og skolens ledelse vil i den nærmeste fremtid drøftet den øvrige indretningen af arealet til gavn for større og mindre elever.
Vi orienterer jer løbende om renoveringsarbejdet, i takt med at det skrider frem.
Fremtidig indretning
Børne- og ungdomsforvaltningen og Byggeri København har netop afholdt møde med ledelse, personale og forældrerepræsentanter fra skolebestyrelsen for skolen og Klub Guldberg, om hvordan vi i den nye situation med Guldberg Skole som en enhedsskole fra 0.-9. årgang skaber gode og tidssvarende rammer for Guldberg Skole på de 2 eksisterende matrikler. Screeningen som vores rådgivere har udført, er afsluttet, og der skal nu søges midler til at udføre planlægningsarbejdet og dernæst anlægsprojektet. Skolen vil også blive inddraget i den kommende planlægningsfase.
Den videre plan for byggesagen skal besluttes politisk, og I vil som van-ligt blive løbende orienteret via skolens ledelse.
Venlig hilsen
Marie Dela Johnsen Projektchef, Byggeri København

Tryghed i området
Med første sommerdag i morgen 1. juni er vi inde i en periode, hvor flere mennesker opholder sig udenfor. Vi ved fra tidligere, at det også kan medføre oplevelser af utryghed, når grupper af unge opholder sig sam-let i området. Skolebestyrelsen har af flere omgang været i kontakt med politiet vedr. samarbejdet om trygheden. Politiet vi vil meget gerne væ-re vores medspillere og ligeledes have os som medspillere, når der foregår noget ulovligt i området.
Hvis man observerer noget, der kræver politiets tilstedeværelse, så op-fordres alle til at kontakte politiet med det samme.
Dette kan ske ved at ringe 114 eller 112 ved akutte forhold.
Hvis det er mere generelle oplysninger eller tips, som politiet kan drage nytte af eller mere generelle problemstillinger, kan man skrive eller rin-ge direkte til nærpolitiet som træffes i dagtimerne fra 07.00-23.00. Din Betjent - Sektor Skt. Hans Torv - 9350 0675 / 5164 3717
Hjælp os og hinanden ved at tippe politiet. Det kan gøres her.

Fra skolebestyrelsen
Fra skolebestyrelsesmødet 24. maj
Budget og regnskab
Ledelsen orienterede om, at Børne og Ungdomsudvalget på møde 17.maj har besluttet, at regulere budgettet for alle enheder med 0,75%. Det betyder, at skolen modtager 212.000 kr. mindre i bud-get og KKFO’en 50.000 kr. mindre. Beskæringen sker, fordi der bru-ges flere penge på specialområdet, til elever, der går på efterskole/privatskoler og til stigning i indmeldelser i klubberne.
Referat
Referat af mødet kan læses på skolens hjemmeside, når det er godkendt. Det vil blive lagt op 2. juni.

Hip hop og værkstedsaktiviteter på afd. Stjerneskuddet

Kommunikation om næste skoleår
I forbindelse med planlægning af nyt skoleår er der ganske mange forhold, vi på skolen skal tage i betragtning. Fx at skolen er på 2 matrikler, at vi er organiseret i årgangsteam, at vi har fokus på kontinuitet for klasserne, at vi ønsker at lærerne underviser i deres linjefag mv. Hertil kommer at personalet af private årsager skifter job, holder barselsorlov og orlov af andre grunde. Skolen har fra næste skoleår 30 klasser fordelt på 10 årgange. På onsdag 7. juni melder vi lærerbesætningen ud for årgangene for det nye skoleår. Vi er klar over de følelser, der er i spil og den usikkerhed, der skabes ved skiftene.

8. årgangs skolerejse
8. årgang har været på skolerejse til Sønderjylland og grænseområdet.
Formålet med rejsen var, at eleverne skulle
• udvikle forståelse for kultur og samfundsmæssige forandringer i Danmarks historie
• udvikle kompetencer inden for tolerance, ansvarlighed, selvstæn-dighed og samarbejde.
Elever og lærere på årgangen havde en fantastisk tur med ture til bl.a. Flensborg, Gråsten, Danfoss Universe, Sønderborg og Dybbøl.

Sidste skoledag for 9. årgang
9. årgangs skoleafslutning med sidste skoledag blev fejret onsdag 17. maj. Der er dimission onsdag 22. juni.

Mellemtrinsfest
Mellemtrinsfesten på Guldberg Skole er en god og ny tradition der i år blev afviklet for anden gang i samarbejde med Klub Guldberg. Der var stor tilslutning fra eleverne og alle havde en fantastisk aften med god mad og masser af aktiviteter. Det var årets første varme dag og eleverne nød det gode vejr udenfor og trak senere indenfor til en masse lege og konkurrencer i f.eks. limbo. Til sidst var dansegulvet fyldt med elever og lærere og de var slet ikke til at få hjem
På vegne af personale og ledelse Morten Nielsen

Personalia
Fratrædelse
Lasse Grabas, der er pædagog på KKFO’ens afd. Kosmonauten har fået nyt job og har sidste dag i dag. Vi siger tak til Lasse for hans gode arbejde på fritidshjemmet og skolen og held og lykke med det nye.

Kostas Sarantaris
4. maj holdt vi fratrædelsesreception for Kostas, der efter 32 år på afd. Stjerneskuddet som morgenåbner, gårdmand og rengøringsassistent går på efterløn. Det var dejligt at se så mange møde frem for at sige farvel til Kostas.
Tak til Kostas for hans helt særlige bidrag i så mange år! og held og lykke med at nyde et roligere liv.

Dokumenter

Månedsnyhedsbrev - maj 2023.pdf

Shape Created with Sketch.