Pædagogisk tilsyn i Københavns Kommune 

Det pædagogiske tilsyn skal sørge for, at alle institutioner i Københavns Kommune fungerer godt og overholder gældende lovgivning. Tilsynet ser på dagligdagen i institutionen og på det pædagogiske arbejde med børnene.

Det årlige tilsyn består af:

• Et anmeldt tilsynsbesøg, hvor den tilsynsførende pædagogiske konsulent observerer det daglige arbejde med børnene ud fra en række observationskriterier[1].
• En faglig dialog med ledelse og repræsentanter for medarbejdere og forældre.
• En tilsynsrapport, der samler op på observationer og faglig dialog, og hvor der på baggrund af tilsynet gives en vurdering af den pædagogiske indsats. 

Tilsynsrapporten præsenteres og drøftes som et fast punkt på det årlige forældremøde. Skolebestyrelsen orienteres desuden om tilsynsrapporten, og eventuelle opfølgningsindsatser drøftes på et fælles årligt møde mellem forældreråd og skolebestyrelse.

Hvis du vil vide mere

Har du spørgsmål til rapporten, er du velkommen til at kontakte lederen i institutionen. 

Du kan læse mere om det pædagogiske tilsyn samt opfølgning på tilsynet og se den seneste kvalitetsrapport for hele dagtilbudsområdet på: www.kk.dk/kvalitetogtilsyn.

Læsevejledning

I rapporten på de kommende sider kan du læse konklusionerne fra det seneste tilsyn i institutionen.

I slutningen af rapporten finder du institutionens beskrivelse af opfølgning på sidste års tilsyn samt kommentarer til dette års tilsynsrapport. I bilaget til rapporten finder du institutionens selvregistrering, der omhandler lovgivningsmæssige og kommunale minimumskrav.

Tilsyn med den pædagogiske kvalitet

Tilsynet i Københavns kommune føres ud fra en række kriterier, som er væsentlige for at skabe rammer for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Kriterierne er kategoriseret under seks temaer med afsæt i det pædagogiske grundlag i den styrkede pædagogiske læreplan: 

1. Samspil og relationer mellem børn og voksne
2. Børnefællesskaber og leg
3. Kommunikation og bevægelse
4. Forældresamarbejde
5. Sammenhæng i overgange
6. Evalueringskultur

Vurdering af indsats i tilsynsrapporten

Det pædagogiske arbejde i institutionen vurderes på baggrund af observationer og dialog om kriterierne i de seks temaer. For hvert tema giver den pædagogiske konsulent en vurdering af, hvordan institutionen skal arbejde videre med indsatsen med en af de fire kategorier nedenfor.

Anvisninger og strakspåbud 

I forbindelse med tilsynet kan den pædagogiske konsulent give en eller flere konkrete anvisninger på opfølgende tiltag. Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag skal efterleves af institutionen, og der følges op på disse ved næste års tilsyn. 

Hvis den pædagogiske konsulent i forbindelse med tilsynet observerer konkrete enkeltstående forhold, der er skadelige for børns trivsel og udvikling kan forvaltningen udstede et strakspåbud. Et strakspåbud indebærer, at institutionen skal iværksætte tiltag, der med det samme ændrer uønsket praksis. Forvaltningen følger op inden for 14 dage. Strakspåbud kan også udstedes, hvis institutionen ikke lever op til et eller flere af de gældende lovkrav, retningslinjer, anbefalinger mv.

Opfølgning på tilsyn ved bekymring eller alvorlig bekymring

Københavns Kommune har fokus på at udvikle høj pædagogisk kvalitet for alle børn. I nogle institutioner kan der i perioder være behov for at forvaltningen træder tæt sammen om og med institutionen for at understøtte dette arbejde. Når tilsynet giver anledning til bekymring for den pædagogiske kvalitet, igangsætter forvaltningen altid en særlig indsats til udvikling af den pædagogiske kvalitet. 

En særlig indsats til udvikling af pædagogisk kvalitet er et toårigt forløb, hvor institutionen arbejder målrettet med at udvikle rammerne for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Forvaltningen understøtter i perioden institutionen med ledelsessparring, faglig opkvalificering og hjælp til at fokusere på de opgaver, der styrker relationer mellem børn og voksne. 

Hvis forvaltningen på baggrund af tilsynet bliver alvorligt bekymrede for den pædagogiske kvalitet eller andre forhold i institutionen, vil der i forlængelse af tilsynet altid blive iværksat et skærpet tilsyn og udarbejdet en handleplan. Handleplanen beskriver kort og præcist, hvilke alvorligt bekymrende forhold der er konstateret, hvilke forandringer der skal ske i perioden med skærpet tilsyn, hvor hurtigt tiltag skal sættes i gang, samt hvordan og hvornår forvaltningen følger op. Det er institutionens ledelse, der er ansvarlig for at rette op på de forhold, der har givet anledning til den alvorlige bekymring, og forvaltningen sørger for, at institutionen får den hjælp og støtte, der er behov for i processen.

Når forvaltningen fører skærpet tilsyn, vil en pædagogisk konsulent komme på et eller flere uanmeldte tilsynsbesøg og foretage observationer af den pædagogiske praksis med fokus på de bekymrende forhold. Det skærpede tilsyn ophæves, så snart institutionen arbejder konstruktivt med udvikling af kvaliteten af den pædagogiske kvalitet, eller når institutionen har bragt orden i de forhold, som har givet anledning til at iværksætte det skærpede tilsyn.

Fakta om dette års tilsyn

Dato og tidspunkt for observationer: Mandag d.27. oktober fra 13-15.45 på Kosmonauten Tirsdag d.28. oktober fra 13-15.45 på Mars/Mælkevejen. Onsdag d.29. oktober fra 13.30 - 15.50 på Stjerneskuddet.

Faglig dialog blev afholdt d. 05-11-2025

Ved den faglige dialog deltog Skoleleder KKFO-leder Teamkoordinator Kosmonauten Teamkoordinator Mars/Mælkevejen Teamkoordinator Stjerneskuddet Medarbejderrepræsentant Stjerneskuddet Forælder repræsentant fra forældrerådet Pædagogiske konsulent 

Tilsynet er afsluttet d. 

Tilsyn er gennemført af pædagogisk konsulent Mikael Dahl Kristiansen

Generelle bemærkninger

Informationer om institutionen, observationer og faglig dialog, der vurderes at være relevante i forbindelse med det gennemførte tilsyn. 

Siden sidste tilsyn har der været en større ændring med hensyn til organiseringen af KKFO´en. To af de tidligere matrikler Stjerneskuddet og Møllegade har fået nye funktioner, mens den tredje matrikel er blevet nedlagt. Børnene er i flyttet tilbage på skolen, efter endt renovering, i den nye Mars/Mælkevejen. Stjerneskuddet og Møllegade er bevaret som årgangshuse - 1-3 på Stjerneskuddet og 0 årgang på Møllegade. Denne nye organisering trådte i kraft efter sommerferien, og der er derfor stadigvæk processer i gang på særligt Mars/Mælkevejen både i forhold til indretning og det pædagogiske arbejde.

Beskrivelse af eventuelle strakspåbud

Eventuelle øvrige bemærkning og aftaler vedrørende opfølgning på tilsynet

Samspil og relationer mellem børn og voksne

Vurdering 

Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at institutionen skal justere indsatsen

Begrundelse for vurderingen

Under observationerne ses:

• Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid imødekommende og lydhøre overfor børnene.

• Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid tilgængelige for børnene og tilbyder trøst og omsorg, når børnene er usikre, bange eller kede af det.

• Det pædagogiske personale er ofte nærværende og fordybet i samspillet med børnene.

• Dialogen mellem børnene og det pædagogiske personale er ofte ligeværdig (det vil sige, at børnenes synspunkter også vægtes), og børnene er engageret.

• Læringsmiljøet bærer ofte præg af tydelig organisering, hvor personalet motiverer til det gode samspil mellem børn og voksne.

På tværs af de tre matrikler mødes børnene som hovedregel af medarbejdere, der hilser og anvender børnenes navne. Der opstår ofte korte dialoger om børnenes oplevelser fra skoledagen eller det, de er optaget af, og disse samtaler etablerer relationer mellem børn og medarbejdere. I de aktiviteter, hvor børn og medarbejdere er sammen omkring en fælles proces, eksempelvis i krea eller ved konstruktionsaktiviteter, ses længere og mere undersøgende udvekslinger, hvor medarbejderne stiller spørgsmål, der følger barnets fortælling eller ide. I disse situationer fremstår samspillet fordybet og rettet mod barnets fokus. 

Når der er mange børn samlet, eksempelvis i salen, sker der et skifte i opmærksomhed, hvor medarbejderne i højere grad orienterer sig mod at skabe overblik, struktur og rytme i aktiviteten. Her ses samtaler, bliver mindre fordybet jo flere børn der kommer i salen, og hvor det især er instruktioner og guidende kommentarer og der træder frem. Dette er nødvendigt på baggrund af de 35-40 børn der i salen. Det ses dog også, at det samme sker, når der er tid og rum til fordybelse i caféen, hvor samtalen afbrydes for at spørge ind til om et barn der går forbi ønsker at få café. 

Der ses forskelle i organiseringens tydelighed mellem matriklerne. I Kosmonauten bidrager tavler, markeringer og tydelig zonering til, at børnene har lettere ved at orientere sig mod både aktivitet og medarbejdere. Organiseringen på Mælkevejen/Mars fremstår ujævn og mangler generel sammenhæng i forhold til at udnytte kvadratmeterne optimalt samt at understøtte alle børns behov for aktiviteter og udfoldelse. På Stjerneskuddet ses det at der fx på legepladsen er udelukkende fri leg, hvor medarbejderen er understøttende. Der er ikke planlagt en aktivitet, men står ”kom ud og leg”. Det står i kontrast til aktiviteterne i krea, hvor der er flere mindre inkluderende aktiviteter som er tydelige i deres stationer samtidig med at der er lagt op til at børnene selv kan være kreative i området med restmaterialer. 

Flere situationer viser børn, der selv inviterer til samtale eller søger relationel bekræftelse. Nogle af disse inviteres ind, mens andre afbrydes pga. skift mellem opgaver eller af hensyn til flow i aktiviteten. Samspillet fremstår derfor skiftende mellem nysgerrige, lyttende dialoger og kortere udvekslinger med fokus på koordination og organisering.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte: 

1) Indretning og læringsmiljøer: 

Medarbejderne beskriver, hvordan de løbende tilpasser indretningen for at skabe bedre muligheder for leg og ro. Der er arbejdet med caféområdet, flyttet rundt på materialer og forsøgt at skabe stillerum til mere koncentrerede lege. På en matrikel er der fortsat en proces omkring bedre rumlig opdeling, eksempelvis ved at skabe mindre zoner i store rum eller flytte kreative aktiviteter til mere velegnede lokaler. Flere medarbejdere oplever, at rummenes oprindelige indretning udfordrer mulighederne for tydelig struktur, men at ændringerne allerede har givet nye handlemuligheder i hverdagen. 

2) Organisering og samarbejde mellem medarbejdere: 

Der tales om, hvordan medarbejderne fordeler sig i rummene og støtter hinanden i perioder med mange børn. Walkie-talkies fylder i teamets koordinering og kræver fortsat fælles afstemning om brug og tone, men opleves også som tryghedsskabende, fordi det er nemmere at holde overblik over børn og behov. Der er opmærksomhed på at indgå i samspil med børnene i caféen og samtidig arbejde med, at børnene i højere grad kan inddrages i praktiske opgaver, så ressourcerne udnyttes bedst muligt. Ledelsen fremhæver, at medarbejdergruppen arbejder stabilt og har tydelig fremdrift i udviklingen af hverdagspraksis. 

3) Børnefællesskaber og aktiviteter: 

På Stjerneskuddet er der fokus på legefællesskaber på legepladsen, bl.a. ved at overveje en ekstra medarbejder, så en aktivitet kan faciliteres løbende. Der bliver arbejdet systematisk med at skabe fællesskaber på tværs af børn, fx gennem faste legegrupper med kreative aktiviteter, bevægelse, teatersport og fri for mobberi. Denne struktur er tænkt som en måde at styrke relationer og give flere børn adgang til deltagelse. Samtidig fremhæves, at kreative aktiviteter generelt er et stærkt fællesskabsområde i KKFO’en, hvor mange forskellige børn kan indgå og finde plads.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag

Det anvises at KKFO Guldberg skal arbejde med: 

- At få skabt et fordybet og groundet samspil på alle matrikler og hos alle medarbejdere. Særligt skal der være fokus på den visuelle understøttelse i organiseringen som fordrer børnenes behov for relationel bekræftelse.

Børnefællesskaber og leg

Vurdering 

Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at institutionen skal justere indsatsen

Begrundelse for vurderingen

Under observationerne ses:

• Det pædagogiske personale er altid eller næsten altid aktive og guider børnene til at deltage i positive samspil med hinanden i forskellige børnefællesskaber.

• Det pædagogiske personale hjælper ofte børn udenfor de sociale fællesskaber med at blive inddraget i samspil med andre børn.

• Der er ofte balance mellem børneinitierede lege og voksenplanlagte lege, aktiviteter og rutinesituationer.

• Det pædagogiske personale lytter altid eller næsten altid til børnenes oplevelser i vokseninitierede aktiviteter og lader disse få indflydelse på aktiviteten.

• De fysiske læringsmiljøer inviterer ofte til forskellige former for leg og understøtter børns lyst til at lege, udforske og eksperimentere.

På tværs af matriklerne ses børn indgå i fællesskaber omkring lege, der opstår både spontant og i rammesatte aktiviteter.   

På Kosmonauten udvikler børnene eksempelvis længerevarende konstruktionslege og tematiske fortællinger omkring byggeprojekter og figurer. Her har materialernes tilgængelighed og den rumlige organisering betydning for, at børn kan vende tilbage til deres leg over flere dage. I salen, som organiseres i et samarbejde mellem Kosmonauten og Mars/Mælkevejen, er legen voksenrammesat med opstillede baner, hvor børnene deltager i skiftende intensitet, og hvor flere børn samles om samme aktivitet. 

På Mars/Mælkevejen fremstår fx rollespilsaktiviteten som et centralt fællesskabsskabende miljø, hvor børnene forhandler hvor de skal hen og hvad de kan gøre. Her ses en tydelig struktur, hvor medarbejderen anvender fagter, fortælling eller fælles sprog for at etablere rammerne. Det samme ses i stor krea, hvor børnene tydeligt kan afkode hvad de kan i rummet, og derfor hurtigt kommer i gang med noget at lave samt interagere med medarbejderne og de andre børn i rummet. I andre rum, særligt de store åbne arealer, foregår lege, der er mere spontane og mindre forankret i fælles fortælling. Her bevæger børnene sig mellem aktiviteterne, men uden at aktiviteten er tydeliggjort eller rammesat. Der ses samtidigt børn der sidder på gange eller udenfor klasselokaler, hvor der ikke er en tydelig medarbejderopmærksomhed om disse børn.   

På Stjerneskuddet ses børneinitieret leg i både de kreative rum og på legepladsen. I krea kombinerer børn kombinerer materialer, laver konstruktioner og indgår i fælles samtaler med medarbejderne.  Legepladsen fungerer som et åbent fællesskabsrum, hvor flere parallelle aktiviteter finder sted samtidig. Her er medarbejderen i perioder opsøgende og tilbyder hjælp til børn, der ønsker at videreudvikle deres leg, mens der i andre situationer observeres, at enkelte børn forbliver uden for gruppedannelse i længere tid uden tydelig voksenmediering. 

Balancen mellem børneinitierede og medarbejderplanlagte aktiviteter varierer mellem matriklerne. Kosmonauten har flere synlige voksenfaciliteterede aktiviteter ved siden af frie legezoner. Mars/Mælkevejen fremstår mere afhængig af enkelte stærke aktiviteter, mens andre rum virker mindre inviterende til leg. I Stjerneskuddet fremstår krea og multirummet som tydeligt understøttende for fællesskaber, mens legepladsens fællesskaber i høj grad organiseres af børnene selv.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte: 

1) Regler, caféområdet og spilfællesskaber: 

Der anvendes et farvekodesystem til spillene, hvor grønne spil er åbne for alle, blå kræver kendskab til regler, og røde kun spilles med en medarbejder. Dette system opleves som brugbart, fordi børnene selv kan orientere sig og justere efter deres egne forudsætninger. Der bliver fremhævet, at når medarbejderen sidder i caféområdet frem for at opholde sig i køkkenet, understøtter det fællesskaber og forebygger konflikter, idet relationerne bliver mere tilgængelige i øjeblikket. 

2) Rumindretning og deltagelsesmuligheder: 

I Mars/Mælkevejen er der en igangværende proces, hvor medarbejderne undersøger, hvordan rummene kan understøtte leg og bevægelse bedre. Der arbejdes med idéer fra fritrådet og med at afprøve forskellige indretningsløsninger. Nogle børn, særligt de yngste, orienterer sig primært mod deres egen etage, hvorfor der overvejes initiativer, der kan skabe nysgerrighed mod andre områder af huset, eksempelvis en nissedør eller små aktiviteter, der kan opdages og følges. Der er indrettet flere lignende rum målrettet forskellige årgange, så børn kan bevæge sig i miljøer, der er afstemt efter deres alder og legetilbøjeligheder. 

3) Voksenstyrede aktiviteter, omsorg og adgang til fællesskaber: 

Der drøftes behov for flere voksenfaciliterede aktiviteter for at sikre, at alle børn har adgang til deltagelse og oplever at være en del af et fællesskab. Ønsket om to omsorgsmedarbejdere nævnes som en måde at skabe tydeligere kontaktpunkter i hverdagen. Ledelsen taler om balancen mellem børneinitierede lege og voksenstyrede aktiviteter og om, hvordan det fysiske læringsmiljø – herunder sofaer, rum-i-rum-løsninger og mindre kreative rum – kan udvide børns muligheder for at indgå i legefællesskaber. I Stjerneskuddet fremhæves omsorgsmedarbejderen som en central funktion, der kan være opsøgende og arbejde relationelt med børn, der står i periferien af fællesskabet.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag

Det anvises at KKFO Guldberg skal arbejde med: 

- At have flere tydeligt rammesættende voksen faciliterede aktiviteter som samtidigt skaber reelle deltagelsesmuligheder for alle børn.

Kommunikation og bevægelse 

Vurdering 

Det vurderes på baggrund af observationer og faglig dialog, at institutionen skal justere indsatsen

Begrundelse for vurderingen

Under observationerne ses:

• Det pædagogiske personale agerer ofte som sproglige rollemodeller for børnene.
• Det pædagogiske personale arbejder ofte systematisk med sprogunderstøttende strategier.
• Det pædagogiske personale har ofte fokus på og anerkender andre udtryksformer end de verbale.
• Det pædagogiske personale agerer ofte som rollemodeller ift. bevægelse og brug af kroppen.
• Læringsmiljøet inviterer altid eller næsten altid til at fremme børns kendskab til naturen.

Samtalerne mellem børn og medarbejdere fremstår på tværs af matriklerne som anerkendende og spørgende i mange situationer, særligt hvor der arbejdes med materialer, projekter eller fortællinger. Medarbejderne anvender her et undersøgende og deltagende sprog, hvor børnene inviteres til at uddybe, forklare eller vise deres tanker. I disse situationer ses også turtagning og opmærksomhed på, at børnene får plads i dialogen. 

I situationer med mange samtidige aktiviteter eller skift, eksempelvis i caféen fremstår kommunikationen mere kortfattet og fokuseret på instruktion. Her ses færre længerevarende dialoger, og sproget orienterer sig mod struktur og overblik. Det betyder, at graden af sproglig fordybelse varierer i løbet af dagen og mellem rum. 

Sprogunderstøttende strategier anvendes i forskellig intensitet. I rollespillet ses medarbejdere anvende fortælling og modellering som aktivt redskab. I caféen ses medarbejderne i forskellig grad være deltagende i dialoger, men generelt på tværs af matriklerne udnyttes caféen ikke til dybere samtaler med børn og medarbejdere. 

Bevægelsesaktiviteter har forskellig vægt på matriklerne. Kosmonauten har sammen med Mars/mælkevejen etablerede motorikforløb med tydelige strukturer, hvor medarbejderne fungerer som deltagende guidefigurer. På Stjerneskuddet er bevægelse i højere grad knyttet til udendørs leg og frirum, hvor medarbejderdeltagelse varierer afhængigt af organisering og antal medarbejdere til stede. På observationsdagen på Mælkevejen er der en organiseret bevægelsesaktivitet, men udover denne er der på legepladsen mere fri leg, dog med en medarbejder som engagerer sig i et mooncarrace, som opstår på initiativ fra børnene. Salen er lukket denne dag. 

I børnenes frie leg, på tværs af matriklerne, foregår bevægelse ofte i børneinitierede former, hvor medarbejderen følger eller observerer fremfor at være aktivt deltagende, dog med enkelte undtagelser.   

Kommunikation og bevægelse fremstår således som områder, hvor praksis varierer mellem rammesatte aktiviteter og åbne legeflader, og hvor medarbejdernes deltagelsesgrad ændrer karakter afhængigt af kontekst, tid og organisering.

I den faglige dialog fremgår det, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte:

1) Samspil og nærvær i dialoger: 

Det fremhæves, at der er sket en tydelig udvikling i den måde, medarbejderne indgår i dialoger med børnene på. Der beskrives nærvær, imødekommenhed og en rolig tilgang, hvor børnene mødes anerkendende. 

2) Sprogunderstøttelse og medarbejdernes opsøgende rolle:

På Mars/Mælkevejen drøftes et ønske om, at medarbejderne i højere grad kan være opsøgende i forhold til børnene og skabe situationer, hvor sproget kan udfoldes mere aktivt. Medarbejderne undersøger, hvordan aktiviteter kan planlægges eller tilpasses, så de fremmer længerevarende sproglige udvekslinger, eksempelvis ved at strukturere samtaler ved flyverbordet eller inddrage børn mere i caféforberedelsen. Det nævnes, at nogle af udsatte børn kunne have gavn af at indgå i fælles praktiske aktiviteter, så de får mulighed for sproglig deltagelse gennem handling og nærhed. Ledelsen understreger værdien af medarbejdere, der fremstår rolige og tilgængelige, og peger på, at fritrådet også bidrager til sproglig udvikling gennem dialoger om initiativer og ideer. 

3) Bevægelse, understøttelse og deltagelsesmuligheder: 

I Stjerneskuddet drøftes en situation med et barn, som har haft behov for ekstra støtte. Der er fokus på at kunne støtte lege og bevægelse mere aktivt på legepladsen, blandt andet ved at tilføje en medarbejder, der kan have ansvar for bevægelsesaktiviteter. Tegneskolen nævnes som et sted, hvor børnene ofte taler sammen om mange forskellige ting samtidig med aktiviteten, og hvor det fælles fokus skaber både lethed og mulighed for at knytte relationer gennem humor og fælles opmærksomhed.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag

Det anvises at KKFO Guldberg skal arbejde med: 

- At arbejde med hvordan café aktiviteten kan være endnu mere bidragende til de sproglige interaktioner mellem børn og voksne, herunder hvordan aktiviteten kan faciliteres med en større inddragelse af børnene, både inden, under og efter aktiviteten.

Forældresamarbejde 

Vurdering

Det vurderes på baggrund af den faglige dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen

Begrundelse

I den faglige dialog kommer det til udtryk, at:

• Fritidsinstitutionen og forældrene har altid eller næsten altid en ligeværdig og konstruktiv dialog om børnenes trivsel, læring og udvikling.

• Fritidsinstitutionen inviterer altid eller næsten altid forældrene ind i et mere intensivt og systematisk samarbejde om børn, der i kortere eller længere perioder har behov for et særligt fokus for at trives, lære og udvikle sig.

• Forældrerådet kender og inddrages altid eller næsten altid i deres opgaver.

• Forældrene møder i hverdagen altid eller næsten altid medarbejdere, der er imødekommende, og som samarbejder med forældrene i forhold til at understøtte barnets trivsel i familien.

I den faglige dialog fremgår det desuden, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte: 

1) Forældrekommunikation i primetime: 

Medarbejdergruppen har haft dialog om, hvordan forældrekontakten bedst håndteres i de travle perioder ved aflevering og afhentning. Der er en fælles forståelse af, at korte beskeder og små afklarende spørgsmål kan tages i børnetid, mens længere samtaler bør placeres på et andet tidspunkt. Dette er både for at sikre nærvær i relationen med børnene og for at skabe klarhed for forældrene om, hvornår der kan være tid til fordybelse. Der tales også om funktionen som flyver, hvor medarbejderen ofte møder mange forældre. Da nogle medarbejdere ikke trives i denne rolle, har der været fokus på at afstemme, hvem der varetager opgaven. 

2) Overgange og kendskab i en større matrikel: 

I Mars/Mælkevejen har der været opmærksomhed på, at forældre kan opleve det som sværere at orientere sig, når matriklen er større end tidligere. Forældremøde og efterfølgende dialoger har bidraget til at tydeliggøre strukturer, roller og kontaktpunkter. Der er talt om at synliggøre nye medarbejdere, eksempelvis ved at præsentere dem på en tavle eller kort skriftligt opslag, så både børn og forældre kan aflæse, hvem de møder i hverdagen. Medarbejdergruppen arbejder løbende med at skabe tilgængelighed uden at kompromittere børnetidens fokus. 

3) Fælles signalværdi og inddragelse af forældre: 

Det fremhæves som betydningsfuldt, når medarbejdere, ledelse og forældre står sammen om det, der kommunikeres. At inddrage forældre aktivt på forældremøder og i forskellige hverdagskontekster beskrives som noget, der skaber legitimitet og oplevelsen af et fælles projekt omkring børnene. At forældrerådet har haft en reel rolle i udviklingen af strukturen – blandt andet i beslutningen om årgangshusene – opleves som givende, fordi processen blev grundigere, og perspektiver blev delt, før retningen blev lagt. 

4) Samarbejde om børnene på tværs af skole og KKFO: 

Der arbejdes aktivt med at opbygge samarbejde mellem medarbejdere i KKFO, lærere og forældre. Der er oprettet en tråd i Aula og faste møder på tværs. Primærpædagogen deltager i den første skole/hjem-samtale og i behovssamtaler, når det er relevant. Der afholdes løbende møder internt, hvor medarbejderne gennemgår børn, der har brug for ekstra omsorg eller guidning, og der er etableret en fokusliste for at sikre opmærksomhed og kontinuitet i tilgangen. Oplevelsen i personalegruppen er, at denne struktur understøtter en fælles forståelse af børnenes trivsel og læring.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag

Sammenhæng i overgange

Vurdering

Det vurderes på baggrund af den faglige dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen

Begrundelse

I den faglige dialog kommer det til udtryk, at:

• Fritidsinstitutionen arbejder altid eller næsten altid systematisk og sammen med skolen med at sikre, at børn får gode og sammenhængende overgange fra dagtilbud til fritidsinstitution/ skole til fritidscenter.

• Fritidsinstitutionen/ skolen deltager altid eller næsten altid sammen med dagtilbud og fritidscenter i Stærkt Samarbejde og forholder sig aktivt og reflekterende til målene i samarbejdsaftalen.

• Fritidsinstitutionen skaber sammen med skolen altid eller næsten altid en sammenhængende overgang mellem skolens undervisningsdel og fritidsinstitutionen.

• Fritidsinstitutionen fremmer altid eller næsten altid børnenes kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.

I den faglige dialog fremgår det desuden, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte: 

1) Overgang fra børnehave til KKFO: 

Der er et tydeligt fokus på at styrke overgangene mellem børnehave, skole og KKFO. En medarbejder fra KKFO og en indskolingspædagog deler ansvaret for besøgsforløbet i børnehaverne og deltager i de centrale overgangsprocesser. Overgangspædagogerne og samarbejdet med klubbens leder giver en ekstra ressourceramme, hvor en pædagog følger børnenes overgang fra efterårsferien og frem til klubstart. Det skaber kontinuitet og gør det muligt at arbejde relationelt over tid. Dette opleves som betydningsfuldt for kommunikationen mellem børnehave og skole, da de samme personer understøtter både relationen til barnet og brobygningen til det kommende fællesskab. 

2) Besøg, introduktion og balance i aktiviteter: 

Børnehavebesøgene er blevet kortere end tidligere for at sikre, at børnene får en oplevelse af KKFO’en, uden at besøget bliver for omfattende. Der arbejdes med at finde en passende balance mellem introducerende aktiviteter og tid til fri leg, da børnene har brug for at afprøve rummet i deres eget tempo. Der drøftes samtidig, om alle matrikler skal være åbne under disse besøg, eller om det kan være mere overskueligt for børnene at møde huset i mindre skala. Forældrefolderen bruges som introduktionsmateriale og er kendt i børnehaverne, men der er ønske om at gøre den tydeligere, så den bedre viser, hvad børn og forældre kan forvente. 

3) Sammenhæng og fælles rytmer i hverdagen: 

Der arbejdes på at gøre overgangen fra skole til KKFO mere ensartet, bl.a. gennem faste krydsrutiner og introduktionstavler. Samtidig drøftes det, at nogle forældre oplever Mars/Mælkevejen som et stort miljø, hvor det kan være vanskeligt for børn at fastholde små trygge grupper. Der har været tanker om at afprøve kortere tidsrammer, hvor børn opholder sig i mindre enheder, men det udfordres af forskellig afhentningstid. Personalet har talt om at gøre dette i flexuger, hvor tidsplanen er mere fleksibel. Der er planlagt et møde med fokus på nærvær i det store fællesskab, som del af den videre udvikling. 

4) Samarbejde med forældre og eksterne aktører: 

Forældrene har mulighed for at komme med feedback løbende, og der opleves et åbent samarbejde mellem medarbejdere, forældreråd og ledelse. Forældrerådet har haft en central rolle i udviklingen af strukturerne omkring matriklerne, herunder beslutningen om årgangshusene. Processen beskrives som givende og fælles, hvor flere perspektiver blev hørt, inden retningen blev besluttet. Der er desuden etableret et tværgående samarbejde med musikskole og spirekor, hvilket fungerer godt, da børnene allerede befinder sig på skolen inden aktiviteterne. Samarbejdet med ByOasen nævnes som en ressource, og der opfordres til, at forældrene bruger haverne. Fodboldturneringer på tværs af KKFO’er bruges som et fællesskabsstyrkende tiltag, hvor fokus ligger på sammenhold frem for resultat.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag

Evalueringskultur

Vurdering

Det vurderes på baggrund af den faglige dialog, at institutionen skal vedligeholde indsatsen

Begrundelse

I den faglige dialog kommer det til udtryk, at:

• Fritidsinstitutionen arbejder altid eller næsten altid systematisk med trivsel og opfølgning.

• Fritidsinstitutionen arbejder altid eller næsten altid systematisk med at sikre ensartethed i kvaliteten af den pædagogiske praksis på tværs af afdelinger og matrikler.

• Der er etableret en evalueringskultur i fritidsinstitutionen, som altid eller næsten altid udvikler og kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.

• Fritidsinstitutionen arbejder altid eller næsten altid med at inddrage børnenes perspektiver i den løbende dokumentation og evaluering.

I den faglige dialog fremgår det desuden, at følgende temaer blev fundet relevante at drøfte: 

1) Årgangsmøder og fælles blik på børn: 

På årgangsmøderne gennemgår medarbejderne systematisk børnene i klasserne med fokus på relationer, venskaber og trivsel. Der arbejdes med en fokusliste over børn, der har behov for særlig omsorg eller guidning, og denne liste tages løbende op på teammøder. Medarbejderne deltager desuden i skolens årgangsgennemgange en gang om måneden, hvilket understøtter et fælles sprog og et koordineret blik mellem skole og KKFO om børns trivsel. 

2) Co-teaching og læringsfællesskaber: 

Der arbejdes med co-teaching i forskelligt omfang på årgangene, hvor medarbejdere i KKFO indgår i undervisnings- og trivselsopgaver. I børnehaveklasserne anvendes værkstedsformer, som giver børnene mulighed for at deltage i flere aktiviteter i mindre grupper. På 3. årgang anvendes holdopdeling i forbindelse med læsning og tekstforståelse, hvor medarbejderne understøtter børn med behov for mere guidning. Skolen i skoven og kreative forløb nævnes som eksempler på strukturer, hvor trivsel, deltagelse og læring hænger tæt sammen. 

3) Kompetencegrupper og fælles udviklingsarbejde: 

Der sidder en medarbejder fra hver matrikel i de forskellige kompetencegrupper. De fire kompetencegrupper er udeaktiviteter og bevægelsesaktiviteter, mad/café og nærvær, musik og teater, krea-aktiviteter. Samlingen af kompetencegrupperne, så der nu er færre, opleves som en fordel, fordi der bliver mere tid til fælles refleksion om samme praksistema. At der er blevet sat fælles ord og begreber på funktioner og roller – fx ikke at bruge forskellige betegnelser om samme funktion – beskrives som noget, der skaber tydelighed og fælles retning. 

4) Fælles mødestruktur og dokumentation: 

Der er etableret en fast møderække, som tydeliggør hvornår der arbejdes med hvilke opgaver. Dette har skabt bedre overblik og kontinuitet i samarbejdet. Møderækken er: P-møder, teammøder, årgangsmøder og kompetencegruppemøder. Dokumentationen samles nu i fælles KKFO-filer, som alle har adgang til. Det pædagogiske notat skrives direkte her og er udformet konkret, så det kan bruges aktivt i den videre praksis.

Eventuelle konkrete anvisninger på opfølgende tiltag

Institutionens kommentarer

Institutionens beskrivelse af opfølgning på sidste års tilsyn

Her beskriver institutionens leder i korte træk, hvordan institutionen har arbejdet med opfølgning og eventuelle anvisninger i perioden siden sidste tilsyn

Der er arbejdet målrettet med voksenstyrede bevægelsesaktiviteter. Der er udarbejdet styringsdokumenter og SMTTE-modeller. Der er nedsat en kompetence-gruppe med særligt fokus på bevægelsesaktiviteter, samt med fokus på leg og udeliv. 

Der er desuden arbejdet målrettet med nysgerrigheden i samspillet mellem børn og voksne, samt med den enkelte medarbejdernes positionering i forhold til at understøtte samspillet optimalt. Der er desuden stort fokus på børn i periferien.   

I sommeren 2025 flyttede KKFO'en ind i ny bygning. Ved samme lejlighed blev der dannet nye teams og til dels nye børnegrupper. Det har været en stor omvæltning for flere børn, personale og forældre. 

Personalet og ledelse har i samarbejde ydet deres bedste for at skabe så rolig, tryg og stabil overgang som overhovedet muligt. Dog skal det her noteres, at KKFO'en endnu ikke er i mål med tiltag og ny struktur, men derimod i proces.  Der er tæt samarbejde med forældrerådet, som er en god sparringspartner i processen. 

Institutionens kommentarer til dette års tilsynsrapport

Institutionens kommentarer til tilsynsrapporten udarbejdes i institutionens forældreråd/den selvejende bestyrelse, hvor institutionen er repræsenteret med både et forældre-, et medarbejder- og et ledelsesperspektiv. Kommentarerne er således et udtryk for en tilbagemelding fra den samlede institution.

Hvilke resultater vil institutionen fremadrettet være særligt optaget af at ændre?

KKFO’en vil bl.a. have fokus på visuel struktur, da det giver tryghed ift. venner, personale og aktiviteter. Der benyttes overbliks-tavler når børnene hentes i klasserne. Disse tavler matcher de store tavler som skal op at hænge på KKFO’en.

Omsorgsvoksne skal have øget fokus på børn i periferien af fællesskabet, både indenfor og på legepladsen/skolegården.

Børnene skal inddrages mere i køkkenet og i cafe-tjansen.

Hvordan vil institutionen imødekomme tilsynets eventuelle anvisninger på opfølgende tiltag?

Fortsat fokus via kompetence-grupper, SMTTE-modeller og styringsdokumenter.

Hvordan vil institutionen sikre, at en positiv udvikling fastholdes?

Vi vil afsætte tid til drøftelser mv. på såvel teammøder, fælles P-møder, samt pædagogisk dag. Frejaskolens Kompetencecenter er inddraget ift. visuel og tydelig guidning på såvel tavler, samt i div. lokaler.

Bilag 1

Institutionens selvregistrering

Forud for tilsynsbesøget har den pædagogiske leder eller institutionslederen udfyldt en selvregistrering, der omhandler lovgivningsmæssige eller kommunale minimumskrav. Det er præciseret i parentes, hvis et spørgsmål kun gælder udvalgte målgrupper og ikke hele 0-18 års området.