Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

25.11.24 - Referat af skolebestyrelsesmøde

Sted: Afd. indskoling, indgang C, personalerummet

Tid: Kl. 16:30-19:00

Senest 7. hverdag efter mødet udsender referenten referatudkast til medlemmerne og deltagerne fra den daglige ledelse. Hvis forperson, skoleleder og referent ikke senest 5. hverdag efter udsendelse af udkastet modtager ændringsønsker til udkastet, så er referatet godkendt. I modsat fald behandles referatet ved næste skolebestyrelsesmøde.

 

 

 

Formål og uddybning

Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Referat

Beslutninger

  1. Godkendelse af dagsorden og årshjul

    (16:30 - 16:35)

     

    Behandlingsform: Orienterende, beslutning, 

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

Sagsfremstilling

Dagsordenen er udarbejdet af forpersonskabet og skoleleder.

Referat af seneste ordinære skolebestyrelsesmøde er udsendt 29. oktober.

 

Sagsbehandling

Bestyrelsen skal godkende dagsordenen med evt. ændringer.

Der orienteres om, at referatet fra mødet 27. oktober er godkendt.

Der orienteres evt. ift. forhold, der har betydning for mødets afvikling mv.

Mødeleder:  Lise

2024: 10.01.: Lise; 26.02.: Nina; 03.04.: Stine S; 24.04.: Henrik; 22.05.: Henrik; 10.06.: Marie; 28.08.: Nina; 25.09: Henrik; 28.10.: Stine; 25.11.: Christine

2025: 15.01.: Anja; 26.02.: Sanne; 26.03: Lise; 05.05: Nina; 16.06: Henrik; 27.08: Anna; 29.09: Emilie; 27.10: Henrik; 24.11: Lise

 

Afbud: 

 

Drøftelse

 

Beslutning

Dagsorden er godkendt

  1. Ferieplan 2026-27

    (16:35 - 16:45)

    Behandlingsform: 

    Orienterende, drøftelse, 

    beslutning, 

    Ansvarlig: 

    Morten

Sagsfremstilling  

På baggrund af den af Børne- og Ungdomsforvaltningen udarbejdede vejledende ferieplan udarbejdes lokal ferieplan. Skolerne anmodes om at følge de vejledende planer mest muligt.

Følgende krav skal overholdes ved udfærdigelse af en ferieplan: 

1. Planen skal indeholde 200 skoledage. 

Der må ikke placeres fridage på de dage, der er afsat til skriftlige prøver. Første maj og Grundlovsdag skal være fridage (er lørdage i 2027). Sommerferiens begyndelsestidspunkt er den sidste lørdag i juni måned. Skolestart er altid seks uger efter sommerferiens begyndelse. Hverdage mellem jul og nytår skal være fridage.

Den valgte ferieplan skal meddeles områdeforvaltningen senest 1. februar 2026.

MED/trio foreslår at den flytbare fridag 10. august 2026 flyttes til 4. januar 2027. 

Ferieplanen indstilles med denne ændring til skolebestyrelsen.

Sagsbehandling  

Skolebestyrelsen fastlægger ferieplan med udgangspunkt i forslag fra skolens ledelse og medarbejdere. 

Bilag 2.1, 2.2

Drøftelse

En fridag vi kan flytte, skal den lægge den dag der er eid. (Torsdag d.9.marts eller onsdag d.10.marts)?

Eid er ikke den samme dag for alle.

 

Rart hvis den ekstra dag ligger op ad en weekend.

 

Medarbejderne foreslår mandag d.4.januar ift. at kunne holde en pædagogisk planlægningsdag.

 

Måske volder mandag d.4.januar mindre besvær for familierne, da det er en forlængelse af juleferien.

 

Mandag d.4.januar er nok ’bedst’ for KKFO’en, da der vil være mindst pres på.

 

Beslutning

Ferieplanen er vedtaget med den ekstra feriedag placeret som d.4.januar.

 

 
  1. Byggeri, byggeproces og genhusning

    (16:45 - 16:55)

     

    Behandlingsform:

    Orientering, drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Skolens ledelse

     

Sagsfremstilling

Ledelsen giver en status på ibrugtagning af og afhjælpning af fejl og mangler vedr.  afd. Sjællandsgade.

Skolebestyrelsen har tidligere henvendt sig til Børne- og Ungdomsudvalget vedr. manglende renovering af gårdtoiletter og idrætssale. Bestyrelsen har modtaget svar fra borgmesteren og efterfølgende svar fra forvaltningen.

Sagsbehandling

Bestyrelsen modtager status, drøfter og aftaler evt. opfølgning.

Bestyrelsen drøfter svaret fra forvaltningen vedr. renovering af gårdtoiletterne. Der aftales evt. opfølgning.

Bilag 3.1, 3.2 

Drøftelse

Vi er fortsat i gang med at oprette fejl og mangler, vi håber alt er på plads inden vinterferien. 

 

De er færdige med nedrivningen på Stevnsgade, der er ikke fundet nogle alvorlige ting. 

 

Status på klubbyggeriet er, at bevillingen til det ikke er besluttet. 

Vi ved ikke, hvad der sker i forhold til hvor klubben skal være når renoveringen af skolen er færdig. 

 

Gårdtoiletterne: Sanne har lavet nyt udkast til forvaltningen. Hvis vi vil nå at påvirke politikerne og skal brevet sendes i morgen, da det behandles på onsdag i Børne- og Ungdomsudvalget (BUU).  

Beslutning

Sanne sender det afsted til BUU.

  1. Forberedelse af arbejdet med budget 2026

    (16:55 - 17:10)

     

    Behandlingsform:

    Orientering, drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

Sagsfremstilling

Skolen og KKFO’en modtager bevilling for 2026 i starten af december. Herefter går arbejdet med forslag til budget 2026 i gang.

Sagsbehandling

For at have forberedt de overordnede prioriteringer, drøfter skolebestyrelsen forslag til disse på baggrund af prioriteringerne for 2025.

Bilag 4.1

Drøftelse

Morten uddyber bilaget, det ligner meget det vi prioriterede sidste år, dog er det strategiske program placeret øverst i prioriteringen. 

 

Der er meget ny økonomi i Mangfoldige Børnefællesskaber (MBF). En af tankerne var alle skoler kunne ansætte en halv leder mere. 

Skolen er i proces ift. hvordan ressourcen bruges fremadrettet. 

 

Der er i prioriteringen ønske om på sigt at se på muligheden for fagdage i udskolingen. 

På andre skoler har de flexdage, hvilke giver frihed til en masse andre ting. 

Det kan også være at samle valgfagene på en dag. 

 

MBF og øget forældrekontakt – kunne man bruge en pulje penge til et udvidet forældresamarbejde?

Skolen ønsker i deres strategiske tilgang at udvide det gode forældresamarbejde. 

 

Skolebestyrelsen skal kigge på budgettet tre gange om året. 

 

Kunne man prioritere et ekstra forældremøde?

Der er mange forældre som ikke kommer til møderne. Så hellere det skulle være obligatorisk. 

Vigtigt at huske at medarbejderne måske ikke synes ekstra aftensmøder nødvendigvis er sagen. 

 

På baggrund af det toiletprojekt skolen har været en del af, peger det på at der skal ses på toiletterne, og indtil vi måske får pengene fra forvaltningen til det der skal renoveres – skal der ske noget på toiletterne.

 

Skolen vil gerne forsøge at lave et mere gennemsigtigt budget ift. MBF, så vi også kan bruge det senere når vi skal argumentere for om vi kan løfte opgaven. 

 

Det samlede budget (skole og KKFO) godkendes i februar.

 

MBF-pengene er til skolen som udgangspunkt. 

 

Beslutning

På baggrund af drøftelsen opdaterer skolen dokumentet ift. skolens prioriteringer til endelig beslutning på mødet i februar

  1. Fra elevrådet

    (17:10 – 17:30)

     

    Behandlingsform: orienterende, 

    drøftelse, 

    beslutning, 

    Ansvarlig:

    Alexander, Tobias, Jana, Hector, Christina og Morten

     

Sagsfremstilling

På Guldberg Skole er elevrådet organiseret i et lille elevråd og i et store elevråd ift. skolens 2 afdelinger. Der holdes møde ca. en gang om måneden.

Der har senest været afholdt elevrådsmøde i det store råd 22. oktober og i det lille råd 11. november.

Forpersonskabet efterlyser ideer til at styrke samarbejdet mellem skolebestyrelsen og elevrådene. 

Sagsbehandling

Elevrådsrepræsentanterne fortæller om elevrådsarbejdet på skolen.

Skolebestyrelsen drøfter og udvikler ideer til et styrket samarbejde med elevrådene.

Drøftelse

Der skal i det store elevråd arbejdes videre med de forskellige udvalg og i gang med at planlægge æbleskivesalg i december. 

 

Skolebestyrelsen vil fortsat gerne arbejde tættere sammen med elevrådet. Også godt signal at skolebestyrelsen kommer til elevrådet og ikke omvendt. 

 

Hvor har elevrådet indflydelse? 

Det kan være svært for eleverne at se det, fordi processerne er lange. 

 

Kunne man have et budget som eleverne måtte bestemme over?

 

Kunne der i nyhedsbrevet være et afsnit fra elevrådet? 

 

Beslutning

Det store elevråd drøfter om skolebestyrelsen kan komme på besøg på kommende møde og hvad  skolebestyrelsen og elevråd kan bruge hinanden til.           

Pause

(17:30- 17:40)

  
  1. Forberedelse af det årlige møde med KKFO’ens forældrerådsrepræsentanterne 

    (17:40 - 17:55)

     

    Behandlingsform: 

    Orienterende, drøftelse, 

    beslutning, 

    Ansvarlig: 

    Morten

     

Sagsfremstilling

En gang om året inviteres KKFO’ens forældrerådsrepræsentanter til møde med skolebestyrelsen for at drøfte samarbejdet og et udvalgt tema. Skolebestyrelsen inviterer kontaktforældrene med til en del af mødet 24. februar.

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen forbereder mødet med KKFO’ens forældreråd. Forældrerådet har foreslået følgende emner til tema:

  • Udskudt klassedannelse – 1. prioritet 

  • Mangfoldige børnefællesskaber – hvordan får man et sprog for det? Hvordan taler man med sit barn uden at stigmatisere andre børn? 

  • Sammenhæng og sammenhold – trivsel – når hele skolen, klub og KKFO skal være på samme matrikel

Skolebestyrelsen drøfter og beslutter tema til mødet.

Drøftelse 

Forældrerådet ønsker at være inddraget tidligere i hvad der skal drøftes på det fælles punkt på mødet.

Forældrerådet ønsker udskudt klassedannelse som emne for mødet i februar. 

Næste møde med KKFO’en skal handle om udskudt klassedannelse (er aftalt).

 

Sanne fortalte, at Lundehusskolen også netop har haft drøftelse om udskudt klassedannelse, og har noget viden og data vi måske kunne bruge. 

 

På januarmødet drøftes hvad og hvordan vi får indsamlet viden fra forældre, kollegaer m.m.

 

Sanne er i gang med at kigge på de principper vi har på skolen, bl.a. er det lovpligtigt at have et princip omkring samarbejde mellem skolebestyrelse og KKFO-forældreråd.

 

Beslutning

Temaet er udskudt klassedannelse.

 

Udvalg omkring udskudt klassedannelse fra skolebestyrelsen, som laver en plan for evalueringen og en proces for det på januar mødet: Anja, Emilie og Maj og der skal gerne findes en fra forældrerådet også. 

  1. Fastlæggelse af lukkedage for KKFO

    (17:55 – 18:00)

     

    Behandlingsform:

    Orientering, drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

 

Sagsfremstilling

På forældrerådsmøde 18.11.25 blev det besluttet at indstille følgende dage til godkendelse i skolebestyrelsen:

Tirsdag og onsdag før påske: 31/3 og 1/4 2026

Fredag efter Kr. himmelfart: 15/5 2026

Mellem jul og nytår: 28., 29., 30., 31. december 2026

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen behandler og godkender forslaget.

Drøftelse

7 lukkedage på et år med faste kriterier – forældrerådet har lavet forslag.

Lukkedagene skal meldes ind i starten af december.

 

Beslutning

Skolebestyrelsen godkender forslaget til lukkedage.

  1. Opdatering af forretningsorden 

    (18:00 – 18:10)

     

    Behandlingsform:

    Orientering, drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

Sagsfremstilling

Forpersonskabet har udarbejdet forslag en opdateret med afsæt i den nye styrelsesvedtægt.

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen behandler forslaget, tilpasser og godkender.

Bilag 8.1, 8.2, yderligere bilag eftersendes

Drøftelse

På skolen er der ønske om en lærer fra hver matrikel + en fra KKFO’en.

 

Der skal være en klar overvægt af forældre i  skolebestyrelsen.

 

Forvaltningen: 2 ansatte fra skolen og en fra KKFO’en, mindst 7 forældrerepræsentanter. 

 

Beslutning

Forpersonskabet og Morten ser videre på et forslag til en opdateret forretningsorden, bl.a. antal af medlemmer i skolebestyrelsen. 

 

  1. Principper – oversigt

    (18:10 – 18:25)

     

    Behandlingsform:

    Orientering, drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

Sagsfremstilling

Sanne har udarbejdet oversigt over de principper en skolebestyrelse bør have.

Sagsbehandling

På baggrund af oversigten drøfter skolebestyrelsen, hvilke principper, der er mest behov for at få udarbejdet. Det videre arbejde aftales.

Bilag 9.1

Drøftelse

Principper er skolebestyrelsens grundopgave at arbejde med og holde tilsyn med.

 

Ønske om at lave fælles skabelon for principperne, samt lave en systematik for opfølgning og struktureret med opfølgning på de forskellige principper. Skal kobles på årshjulet. 

 

Beslutning

Vi skal fælles se på hvordan vi kan komme i mål.

 

  1. Årshjul

    (18:25 - 18:35)

     

    Behandlingsform:

    Orientering, drøftelse, beslutning, 

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

 

Sagsfremstilling

Hvert år fastlægger skolebestyrelsen årshjul. Sanne og Morten har udarbejdet forslag til endeligt årshjul for skoleåret 2025-26.

Sagsbehandling

Årshjul gennemgås kort og evt. nødvendige tilpasninger foretages. Årshjulet godkendes.

Bilag 10.1 

Drøftelse

Ønske om et mere dynamisk årshjul, og at årets sidste skolebestyrelses møde, bliver brugt på at tale om hvilke principper og temaer der skal ses på kommende skoleår. 

Beslutning

Forslaget blev vedtaget.

  1. Henvendelser 

    (18:35 – 18:45)

     

    Behandlingsform:

    Drøftelse, beslutning

    Ansvarlig:

    Forpersonskabet

Sagsfremstilling

Skolen modtager løbende henvendelser fra forældre, elever, medarbejdere og eksterne. Det der er stilet til skolebestyrelsen og skolen, skal op i skolebestyrelsen. Hvis det er stilet til ledelsen, vurderes det, om det er relevant at forelægge skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan også selv have mindre emner, der ønskes drøftet.

Skolebestyrelsen behandler og følger op på henvendelser:

Skolen har modtaget en henvendelse fra en forælder, der efter aftale med denne behandles i skolebestyrelsen. Henvendelse drejer sig brug sf skærm i pauser mv.

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen drøfter henvendelsen og der aftales evt. opfølgning.

Bilag 11.1, 11.2

Drøftelse

Principperne er fastlagt i skolebestyrelsen, men retningslinje er endnu ikke fastlagt på skolen, da definitionen af skærm/hvilken slags skærm skal tydeliggøres. 

 

Hvordan har skolen omsat princippet til retningslinje og omsat det til skolehverdagen? 

 

Godt hvis skolen vender tilbage, hvis de er i tvivl om et princip og hvad der menes, så det bliver en dialog og et samarbejde. 

 

Husk også at der er andet personale i undervisningen (f.eks. pædagoger fra klubben) som også skal efterleve principperne og retningslinjerne.

 

Personalet er ærgerlige over at det et sted ikke fungerer, når det fungerer i så mange andre klasser omkring skærmbrug.

 

Kommer der et generationsskifte blandt forældre omkring skærmbrug? 

 

Principperne bør være klare omkring spisetilsynet og hvordan man kan anvende skærmen i dette tidsrum gennem en retningslinje, hvornår må skolen bruge skærm og hvornår må man ikke. 

 

Forældrene bør også tage ansvar for hvornår en elev kan bruge sin mobil, om de f.eks. må tage den med. Det er stort ansvar for forældrene.

 

Beslutning

Skolen skal lave en retningslinje for princip for brug af skærm. 

Morten følger op på henvendelsen fra forælderen.

  1. Orientering

    (18:45 - 18:55)

     

    Behandlingsform:

    Orienterende 

    Ansvarlig:

    Alle

Forpersonskabet

  • Mødeleder næste møde

  • By Rum Skole – Den grønne skolegård

    Bilag 12.1

  • Outdoorforeningens orienteringskort –Bilag 12.2

  • Opfølgning på møde med kontaktforældrene - Bilag 12.3

  • Opsamling på mødet med kontaktforældrene – Bilag 12.5

 

Skolens ledelse

  • Sikker skolevej

    Svar til Morten fra Sikker skolevej – bilag 12.4

  • Boldsalen bliver malet i juleferien og lidt ind i den første skoleuge i 2026

  • Fælles skolebestyrelsesmøde for forpersoner og ledelsesrepræsentanter i Område Nord tirsdag 24. februar kl.17-19

  • Traditioner

    • Intromøde for kommende skolebørn

    • Gallafest 7.-9. årgang - 13. november

    • Flexuge – uge 47

    • Juleklip

    • Lucia

    • Juleafslutning

  • Personalia

    • Fratrædelser

      • Forældrerepræsentant til ansættelsessamtaler i uge 51 afd. US + pæd afd. IS tirsdag I uge 51

    • Ansættelser

  • Emner til nyhedsbrev for november

Forpersonskabet

Mødeleder næste møde: Stine (Maj og Henrik deltager online).

 

By Rum Skole laver forløb med udearealet.  Morten tager tegninger med af udearealerne på Stevnsgade på næste møde. 

 

Outdoorforeningens orienteringskort – kan bruges i en masse fag. Morten undersøger det. 

 

Bilag 12.5: Forslag til skriv som tilbagemelding – Sanne sender ud. 

 

Skolens ledelse

Sikker skolevej se svar i bilag 12.4. Folk kører meget hurtigt på Meinungsgade – farligt, og kører mod ensretningen. Morten følger op. 

 

Forældrerepræsentant til ansættelsessamtaler i uge 51 afd. udskoling: 

Maj

Forældrerepræsentant til ansættelsessamtaler pædagog afd. indskoling tirsdag i uge 51: Sanne

 

Emner til nyhedsbrev: 

  • Noget fra elevrådet.

 

 

  1. Eventuelt

    (18:55 - 19:00)

 

Kunne man i starten af skoleåret skrive ud for hver årgang hvad der er af udgifter på skoleåret

Kommende punkter

  • Pædagogiske dage på KKFO’en: Hvordan de to pædagogiske dage på KKFO’en skal afholdes fremadrettet.

  • Opfølgning på årsberetning og formen på det årlige møde med forældre. 

  • Skolens organisering: stamhold, fast omstrukturering på f.eks. 7. årgang.

  • Udeskole/fagdage. Tages op på marts-/aprilmødet

  • Overgange tages op på februarmødet

  • Evaluering af forsøg med sen klassedannelse. Opstartes på januarmødet.

  • Udgangstilladelse (på sigt, da vi ikke har plads i forbindelse med genhusningen, men op igen slutningen af skoleåret 2024-2025).

  • Skolebestyrelsen får indsigt i, hvad der forventes, at forældre indkøber og betaler i løbet af et skoleforløb. Tages op i foråret

 

 

Forældre:

Anna Borzák 

Emilie Lichtenberg 

Henrik Eskelund 

Lise Korsbæk 

Maj Eskelund 

Sanne E. Jakobsen 

Stine Spellerberg

Elever:

Alexander Lyng Fiorentino, 9B

Jana Kachlan, 7Y

Medarbejdere:

Christine Dahl

Anja Øxbøg 

Ledelse:
Christina Stenius

Lucille Blossom

Morten Nielsen

 

      

 

Dokumenter

Referat SB-møde 25.11.24.pdf

Shape Created with Sketch.