Referat fra skoleudviklingssamtale
Guldberg Skole 2026
Kort om skoleudviklingssamtalen i Københavns kommune
I henhold til folkeskoleloven skal der hvert år afholdes en skoleudviklingssamtale, som er et element i et samarbejde og en løbende lokal dialog om skolens udvikling. Skoleudviklingssamtalen skal understøtte fælles refleksion og samarbejde om skolens og kommunens fælles udfordringer og pædagogiske udviklingsområder.
Samtalen tager afsæt i skolens konkrete udfordringer og udviklingspotentialer, og i hvordan elevernes faglige udvikling og trivsel bedst styrkes lokalt. Skoleudviklingssamtalen skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe udvikling og mulighed for forbedring på skolen.
I Københavns Kommune drøfter Børne- og Ungdomsudvalget årligt den overordnede status på skolernes faglige udvikling. På dette møde udpeger Børne- og Ungdomsudvalget temaer, der skal drøftes på den enkelte skoleudviklingssamtale.
For skoleudviklingssamtalen 2026 udpegede BUU følgende temaer:
– Mangfoldige børnefælleskaber
– Chancelighed
– Trivsel, herunder anti-mobning, uro i klasserne og fravær
– Seksualundervisning
Erfaring med udeskole
Dog med frihed til at sætte fokus på det der betyder mest lokalt.
Pba. lovgivningen er der krav til at resultaterne fra de nationale test i dansk og matematik indgår i samtalen og at samtalen også omhandler samarbejde med de fritidsinstitutioner, der modtager elever fra skolen.
I Københavns Kommune deltager både repræsentanter fra skolebestyrelse, elever og personale på skolens skoleviklingssamtale.
Dato: 16. sep 2026 | Tid: 14-16 | |
Mødested | Guldberg Skole | |
Tilstede: | Lise (forælder i SB) Ellen (7. klasse) Lucille (KKFO-leder) Louis (udviklingskonsulent) Rikke (lærer, skolen) Jo (6. klasse) Anja (pædagog, KKFO’en) Christine (lærer, skolen) Christina (souschef og afdelingsleder for bh.kl.-4. årgang) Marie (konstitueret områdechef) Christopher (afdelingsleder for 5.-9. årgang) Karla (7. klasse, forperson for elevrådet) Sanne (forælder i SB og forperson for SB, bestyrelsesmedlem i Skole og Forældre København) Morten (skoleleder) | |
Afbud: | 2 elever fra elevrådet | |
Referent | Louis | |
Kort resume af samtalens vigtigste pointer Udfyldes afslutningsvis | I skoleledelsen har man god nytte af arbejdet med strategisk program. Bl.a. som udløb af dette arbejdes der kontinuerligt med at styrke tydelige rutiner og regler, hvilket man på skolen oplever som positive tiltag for lærings- og børnemiljøet.
Co-teaching anvendes i vidt omfang på skolen med gode erfaringer – dog kan det give udfordringer ift. skemalægningen.
På skolen anvendes dataark (”PLF-rapporterne”), som er lærernes afrapportering (2 gange årligt) på elevernes udvikling mhp. faglighed og trivsel.
På skolens KKFO arbejdes med flere tiltag bl.a. inden for måltider, børnerød og voksenstyrede bevægelsesaktiviteter. |
Indledende punkter
| |
| Er rigtig glad for strategisk program og skolelederuddannelsen, og derfor anvender vi temaerne derfra til at strukturere dagsorden mv. |
|
|
Punkter:
|
|
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Gennemgang af skolens FNO-resultater (dansk og matematik) fra 2025/26.
Desuden præsentation af klip fra skolens forandringsplan (3-årig plan udarbejdet pba. skolens strategiske program). |
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: |
|
|
|
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Der anvendes værktøjet klassetrivsel.dk på skolen.
Oplever generelt at det går fremad med trivselsarbejdet, men man vil gerne i højere grad kunne måle effekterne af indsatsen. |
| Co-teaching anvendes i vidt omfang på skolen med gode erfaringer, bl.a. som Guided Reading i børnehaveklassen, 1. og 2. årgang og på forskellige måder i udskolingen. Til tider udfordrer det at få skemalægningen og co-teaching-organiseringen til at gå op i en højere enhed, fordi hver medarbejder skal co-teache med mange forskellige kollegaer.
I nuværende skoleår er der skemalagt fælles forberedelse ift. co-teaching hver anden uge.
Med udgangspunkt i skolens strategiske program er der i skoleåret 2025/26 arbejdet med en styrkelse af ”Sådan gør vi på Guldberg Skole og Fritid” med fokus på ledelse af fællesskabet med tydelige rutiner og regler (fx et fælles stilletegn), der skaber grundlag for et trygt lærings-/børnemiljø.
I skoleåret 2026/27 sker fortsat implementering af ”Sådan gør vi på…” og A-guide. Den videre proces indeholder bl.a. videre arbejde med manual og værktøjskasse for Mangfoldige børnefællesskaber (MBF), som blev udviklet for nogle år siden og nu skal genintroduceres.
Ankomst- og afslutningsfasen var et tema på sidste års Skoleudviklingssamtale (SUS): Skoleledelsen oplever, at arbejdet med dette går rigtig godt især i indskolingen. Eleverne gav input om indsatser i udskolingen fx brug af postkasse. De oplever, at det går lidt langsomt, men også at der arbejdes rigtig ihærdigt og ting lykkes, fx klassemøder. Medarbejdere beretter at der på skolen er forholdsvis mange regler og rammer (fx ”Lektionsrammen”, ”Morgentemperatur” mv.), som opleves velovervejede og virksomme ift. at skabe fælles sprog og bedre grundlag for at tage hånd om elevernes forskellige behov. Og der opleves også frihed og tillid inden for rammerne, så man som medarbejder kan sætte sit eget præg.
Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab ”Sex og Samfund” er blevet brugt en del. Uge sex (afholdes i uge 5) Sundhedsugerne (uge 39-41) |
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: |
|
| |
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Strategisk program og pædagogiske tilsyn Områder der er arbejdet med som udløb fra pædagogisk tilsyn: Bl.a. at eftermiddagsmåltider gøres til et pædagogisk måltid, medarbejdernes nysgerrighed i samspillet med børnene, opmærksomhed på sprogstøttende strategier mv. Rollen som flyver (som primært handler om serviceniveau til forældrene) er blevet nedlagt mhp. at frigive ressourcer til flere aktiviteter med børnene.
Revidering af Børnemiljøvurdering samt oprettelse af KKFO-børneråd i tæt samarbejde med forældreråd.
Flere voksenfaciliterede bevægelsesaktiviteter (kompetencegruppe samt øget brug af salen).
Fokuspunkter i 2026/27
|
| |
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Der anvendes et dataark (kaldet ”PLF-rapporterne”), som er lærernes afrapportering (2 gange årligt) på elevernes udvikling mhp. faglighed og trivsel.
Værktøjet har en rolle (som der løbende arbejdes på at udvikle) ift. at styrke chanceligheden blandt eleverne. |
| |
Aftaler/udviklingspunkter Herunder hvornår og hvordan der følges op: | Fastholder samme temaer fra sidste års SUS. |