Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Guldberg Skole
Mobil menu

Månedsnyhedsbrev - marts 2023

Nyhedsbrev – marts 2023 - Guldberg Skole og Fritid
Vores kvarter - vores skole

Det sker i april og maj
• 1.- 10. april: Påskeferie
• 12. april: Morgensamling (0.-3.årg.)
• 21.april: Ramadan slutter
• 26. april: Skolebestyrelsesmøde
• 1. maj: Fridag
• 1. maj: Kommende 0. årgang starter på KKFO
• 2. maj: FP9 skriftlig prøveperiode starter
• 5. maj: Stor Bededag -
• 10. maj: Morgensamling (0.-3.årg.)
• 11. maj: FP9 skriftlig prøveperiode slutter
• 11. maj: Mellemtrinsfest
• 17. maj: 9. årgangs sidste skoledag
• 18.maj: Kristi Himmelfarts dag
• 19. maj: Fridag
• 19. maj: KKFO har åben
• 22. maj: FP9 mundtlig prøveperiode starter
• 23. maj: KKFO - Forældrerådsmøde
• 24. maj: Skolebestyrelsesmøde
• 27.-29. maj: Pinseferie
Indhold
• Byggeri og genhusning
• Stop Motion på fritten
• Fra skolebestyrelsen
• Røgfri skoletid
• FerieCamp i påsken
• Fra 0. årgang
• Tøjhjælp fra Børnenes Kontor
• Personalia
web: guldbergskole.aula.dk - facebook: Guldberg Skole 2200 - Instagram: guldbergskole

Byggeri og genhusning
Kære forældre, elever og medarbejdere
I sidste uge kunne Børne- og Ungdomsforvaltningen fortælle, at de anbefaler Københavns Borgerrepræsentation at annullere byggeriet af afdelingen i De Gamles By. jf. orientering udsendt den 17. marts 2023 fra Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Politik og HR
Det skyldes det faldende børnetal på Nørrebro, og derfor er der ikke længere behov for at bygge mere skolekapacitet i området.
Børne- og ungdomsforvaltningen og Byggeri København går nu i gang med at undersøge mulighederne for at skabe tidssvarende rammer for Guldberg Skole på de 2 eksisterende matrikler. I denne proces vil vi have dialog med ledelse, personale og bestyrelse/forældreråd for skolen og Klub Guldberg.
Den videre plan for byggesagen skal politisk besluttes, og I vil som van-ligt blive orienteret jævnligt via skolens ledelse.
Nu og her får det ikke betydning for den planlagte helhedsrenovering af Guldberg Skole. Ombygningen i Sjællandsgade går fortsat i gang som planlagt efter i dagene før påske.
Genhusningspavilloner og opholdsareal
Genhusningspavillonerne er stillet op, og de er nu klar til at blive taget i brug.
En del af Prinsesse Charlottes Gade bliver spærret af og omdannet til udendørs opholdsareal for Guldberg Skole. Arbejdet med dette er i fuld gang, og vi forventer, at arealet er klar, når elever og lærere møder ind tirsdag efter påske.
Udflytning og opstart af helhedsrenoveringen.
Udflytningen til genhusningspavillonerne fra skolebygningen på Sjællandsgade er i fuld gang. Efter planen er alt flyttet ud af skolens bygninger inden mandag den 3. april 2023.
Herefter begynder entreprenøren arbejdet, som til en start er nedrivningsarbejde og opsætning af stillads omkring skolebygningen. Arbejdet kan være støjende i perioder, og vi holder en tæt dialog med både skoleledelsen og entreprenøren om, hvordan generne kan begrænses, så skoledagen forstyrres mindst muligt
Byggeri København holder løbende møder om renoveringen og den nye situation med skolens ledelse.
Vi orienterer jer løbende om renoveringsarbejdet, som det skrider frem.
Nærmere information om, hvordan skolen og KKFO fungerer, mens byggeriet står på, vil I modtage fra skolens ledelse.
Venlig hilsen
Marie Dela Johnsen Projektchef, Byggeri København

Stop Motion på Kosmonauten
På afd. Kosmonauten har der været arbejdet med et Stop Motion-projekt, hvor børnene har bygget ting af plus plus og lavet små film med en Stop Motion-app.

Orientering—flytning og udpakning
Efter påske er vi flyttet ud i pavillonerne. I dag fredag 31.marts får eleverne mulighed for at komme ud og se hvor deres nye klasselokale er. Tirsdag 11.april (første dag efter påskeferien), skal eleverne fra 0.-5. årgang i KKFO eller klub, da lærerne skal bruge dagen på at pakke ud og gøre klasselokalerne klar. Onsdag 12.april er der almindelig skole igen i pavillonerne. Man går ind i pavillonerne nede ved fritidshjemmet Kosmonauten.
Lokalerne i pavillonen er fordelt som følger:
Stuen: 5K, 5O, 4X, 4Y og administrationen
1.sal: 2A, 2B, 2C, 3V, 3X, 3Y og 4V
2.sal: 0A, 0B, 0C, 0D, 1A, 1B og 1C
Vi glæder os til at tage imod jer i de nye lokaler.

EAT efter påskeferien
Efter påskeferie tilbydes den kolde eat menulinje på Sjællandsgade
Når eleverne på Sjællandsgade rykker ud i pavillonerne efter påskeferien, vil I også opleve en ændring af eats skolemadstilbud.
Vi har fundet en god løsning, så der fortsat kan tilbydes eat men som en kold menu. Maden vil blive anrettet i eat-boden på Stevnsgade og der-efter blive leveret over til pavillonerne i Sjællandsgade. I den kolde menulinje tilbydes der hver dag enten sandwich, mættende salater eller andre klassiske eat-retter, som også egner sig godt kolde. Det vil også være muligt at bestille et vegetarisk alternativ, hvis retten indeholder kød eller fisk.
Sidste dag med det varme eat tilbud er derfor fredag d. 31/3. Varme måltider der er bestilt efter denne dato, vil automatisk blive annulleret og pengene refunderet.
Første spisedag med det kolde eat tilbud er onsdag d. 12/4. Den alminde-lige bestillingsfrist på 3 skoledage gælder fortsat, og derfor skal der se-nest torsdag d. 30/3 kl. 9.00 bestilles mad til spisning d. 12/4. Bestillinger til den kolde menulinje er mulig fra tirsdag d. 28/3.

Invitation til at se pavillonerne índvendigt
Lærerne vil invitere jer forældre til at komme og se pavillonerne indvendigt og hvor jeres barns klasse er.
Farvel og på gensyn til palmen

Fra skolebestyrelsen
Fra skolebestyrelsesmødet 27. marts
Besøg af medlemmer fra Børne- og Ungdomsudvalget vedr. indstilling til annullering af afdeling i De Gamles By
På mødet deltog et medlem af fra SF fra Børne- og Ungdomsudval-get (BUU)
For skolebestyrelsen var det vigtigt at fortæller BUU, at
Der er brug for en skole med en stærk helhedsløsning. En attraktiv skole som kan løfte kvarteret.
Skolen og klubben har et meget tæt og godt samarbejde og ønsker at det sikres, at skole og klub fortsat kan ' bo' sammen
blive inddraget ift. at pege på hvordan afd. Sjællandsgade kan blive en optimal skoleafdeling samt også at blive unddraget ift. nyt pro-hjekt for afd. Stevnsgade.
Dette skal igangsættes med det samme, med brugerinddragelse, lige-som ift. etape 2.
understrege behov for en merbevilling i forbindelse med annulleringen af afdelingen i De Gamles By for at sikre økonomi til tilpasening af en 4-sporet skoloe på de 2 eksisterende afdelinger.
Der blev nedsat et arbejdsudvalg, der udarbejder forslag til hørings-svar til BUU.
Ophør af skolemælk
På mødet drøftede skolebestyrelsen evt. oprettelse af en mælkepatrulje på skolen. Det blev besluttet:, at der ikke etableres alternativ mælkeord-ning på skolen. Der vil derfor fra skoleåret 23/24 ikke længere kunne købe skolemælk på dit skolen.
Henvendelser fra forældre og andre
Skolen modtager løbende henvendelser fra forældre, elever, medarbej-der og eksterne og er glade for den kontakt til det skaber og de emner, der dermed bliver bragt op.
Langtidsfravær
Af og til er der elever, der får fravær, som udvikler sig til langtidsfravær. Grundene kan være mange. Skolen forsøger at række ud til eleven, for at fastholde eleven i fællesskabet. Som tiden går, kan eleven desværre bli-ve ‘glemt’.
Skolens inklusionsvejledere går i gang med at se skolens praksis ift. fast-holdelse af elever i fællesskabet efter for at komme med forslag til for-bedringer.
Den nationale trivselsmåling:
Det er udfordrende at eleverne skal svare på svære spørgsmål de har svært ved at forstå. Samtidig er der bekymring for håndtering af elevernes data.
Lærerne på 0. årgang oplever ikke, det er problematisk at bruge tid på at hjælpe eleverne med at svare på trivselsmålingen.
Det er værdifulde data medarbejderne får gennem trivselsmålingen. De bruges i arbejdet i klasserne.
Referat
Referat af mødet kan læse på skolens hjemmeside, når det er godkendt. Det vil blive lagt op 12. april.

Røgfri Skoletid
Skolen har princip for Røgfri Skoletid.
Princippet for Røgfri Skoletid gælder for alle former for rygning og brug af tobak, herunder cigaretter, e-cigaretter, snus og vandpibetobak. Prin-cippet skal forebygge, at eleverne begynder at ryge og skal støtte elever-ne til at vælge røgfrihed.
Forældre til elever i udskolingen må meget gerne tale med deres barn/børn om forbuddet på skolen mod alle former for nikotinholdige ting og e-cigaretter, vapes, snus mv.

Børnenes kontor – tøjhjælp
Tøjhjælp uddeles op til det store sommerudsalg som et gavekort til udvalgte tøjafdelinger i Magasin.
Ansøgningsskemaer fås hos kontaktlæreren eller på skolens kontor.
Er der flere børn i familien, skal der udfyldes et skema for hvert barn - dog kun skolesøgende børn
Skemaet udfyldes og afleveres på skolen igen se-nest torsdag 26. april.

FerieCamp i påskeferien
Når skolen er lukket, er det tid til FerieCamp – Kom og vær med i på-skeferien i Korsgadehallen
På FerieCamp kan dit barn prøve sjove aktiviteter, som afholdes af lokale foreninger og institutioner. De har hold, som dit barn kan gå på efter fe-rien. Man kan blandt andet være med til håndbold, fod-bold og kreativt værksted.
FerieCamp er gratis for alle børn og unge mellem 3 og 17 år. Man kan deltage uden tilmelding, medmindre andet er angivet i programmerne.
Programmerne finder du her: https://feriecamp.kk.dk/programmer  

Påsketema og ugeskema på 0. årgang
I denne uge er der blevet arbejdet med påsketema og ugeskema. Ugeskemaet består af fem forskellige opgaver, hvor elever selv vælger hvilken rækkefølge de vil lave opgaverne i. Det skaber motiverede elever, der får en følelse af medbestemmelse i deres skoledag. Vi har blandt andet plantet karse, klippet gækkebreve med små digte, lavet påskema-tematikopgaver og ryddet op i skuffer, som nu er klar til at blive flyttet med over i det nye klasselokale..

Personalia
Ny pædagogmedhjælper
Vi har ansat Jeppe Lyngsø i en midlertidig pædagogmedhjælper-stilling i maj-juni på afd. Kastaniehuset .
Velkommen til fællesskabet Guldberg Skole og Fritid!
Fratrædelse
Astrid har valgt at sige sin stilling op pr. d. 28/4 efter flere år på KKFO'en, for bl.a. at skulle arbejde i USA. Mange tak til Astrid for hendes gode indsats over for alle børn gennem tiden.
Fratrædelse med reception
Reception

Efter 32 år på afd. Stjerneskuddet går vores gode morgenåbner/gårdmand/rengøringsmand Kostas på efterløn. Mange af jer kender sikkert Kostas fra de mange tidlige morgentimer med børnene.
Der vil være reception på Stjerneskuddet d. 4. maj klokken 16.00-17.30. Alle er velkomne til at komme og sige ordentligt farvel til Kostas.

Faste i ramadanen
Københavns Kommune respekterer, at nogle muslimske familier fejrer ramadanen og ønsker at faste.
Københavns Kommune ønsker at støtte familier og skoler i at ska-be det bedst mulige grundlag for de fastende børns læring og trivsel i skolen.
Nogle skoler har erfaret, at børns læring og trivsel kan blive påvir-ket i fasteperioden. Da børn reagerer forskelligt, når de faster, an-befales det, at forældrene i samarbejde med skolen er særligt op-mærksomme på barnet, når det faster.
Mad og drikke under fasten
Mad og drikke giver energi. Børn skal bruge mere energi end voks-ne, når de lærer, leger og vokser op.
På nogle skoler oplever man, at fastende børn ikke får spist et mål-tid inden solopgang. Det kan betyde, at børnene bliver ukoncen-trerede, trætte og får meget lidt udbytte af undervisningen. Samtidig kan børnene lettere blive irritable og komme i konflikter i løbet af skoledagen.
Delvis faste
Af sundhedsmæssige årsager anbefaler Københavns Kommune, at børn op til 12 år ikke faster eller evt. kun faster i weekenden.
Børn, der starter med at faste, har brug for tilvænning, og man kan i be-gyndelsen bruge en ”lille faste” eller faste i weekenden. På nogle skoler har man positive erfaringer med, at børnene kun faster f.eks. fra solopgang indtil skolens spisepause. På den måde bliver de langsomt vænnet til fa-sten og har ikke problemer med at koncentrere sig i timerne.
Alle børn og voksne anbefales at følge fødevarestyrelsens kostråd, hvilket også gælder børn, der faster.
- og farvel

På vegne af personale og ledelse Morten Nielsen
Ambition og Ansvarlighed - Fællesskab og Forskellighed - Dannelse og Medborgerskab
 

Dokumenter

Månedsnyhedsbrev - marts 2023.pdf

Shape Created with Sketch.