Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Månedsnyhedsbrev - januar 2022

Nyhedsbrev – januar 2022
Guldberg Skole
Det sker i
februar og marts
• 12. – 20.februar: Vinter-ferie
• 25. februar: Fastelavn på skolen—afkortet dag KKFO og klub har åbent fra 12:30
• 28.februar: Skolebesty-relsesmøde
• 1.marts: Periode for obli-gatoriske nationale test starter – (slutter 30. april)
• 28.marts: Skolebestyrel-sesmøde
• 27.marts: Påskeferie starter – (slutter 5. april)
Indhold
• Corona
• Infoaften om byggeri og genhusning
• Fra skolebestyrelsen
• Ferieplan 2022-23
• Fastelavn 25.februar
• National trivselsmåling
• FerieCamp i vinterferien
• Projektopgave på 9. år-gang
• Sommerkoloni - tilmel-ding
• Ekstraordinært fri
• Matematik - Spejling og symmetri
• Hjælp jeres børn med at starte dagen på den go-de måde
• Personalia
www.guldbergskole.kk.dk
Corona
I morgen fjernes restriktionerne, og lad os håbe, at det er afslutningen på pandemien. Jeg vil derfor gerne takke jer alle for samarbejdet om-kring at holde skole og KKFO åbne. Den kommende periode vil dog stadig kræve fokus fra alle ift. at begrænse smitten. Derfor er opfor-dringen fortsat, at elever fra og med 1.klasse samt medarbejdere lader sig teste to gange ugentligt. Vi skal også stadig smitteopspore efter de gældende retningslinjer.
Smittet
Hvis man er testet positiv for COVID-19, skal man blive hjemme, indtil man er fri for symptomer – dog altid mindst 4 da-ge fra den første positive test.
Almindelige symptomer som løbenæ-se, ’kriller’ i halsen, enkelte host uden almen sygdomsfølelse kræver ikke iso-lation ud over de 4 dage.
Nær kontakt
Der er ikke anbefaling om isolation, når man har været i kontakt med en smittet - uanset om den smittede er i hjemmet, eller har været på institutionen/skolen.
Der er heller ikke anbefaling om isolation i de tilfælde, hvor man ikke kan holde afstand til den smittede – f.eks. et smittet barn.
Har man været i kontakt med en smittet, bør man blive testet 3 dage efter, at den smittede første gang blev testet positiv.
Test
Anbefalingen og tilbuddet om test fastholdes, ligesom udlevering af selvtest tirsdag morgen fortsætter.
Fortsat registrering af smittetilfælde
Smittetilfælde skal fortsat registreres, da det er afgørende at kunne samle et overblik over situationen. Jeg vil derfor bede jer om fortsat at skrive til mig, hvis jeres barn/børn bliver smittet med corona-virus.
Hjælp os fortsat med at holde fast i de gode vaner ift. hygiejnen
Det er en stor hjælp, at I forældre bliver ved med at tale med jeres barn/børn, og huske dem på det vigtige ift. at følge anbefalingerne.
facebook: Guldberg Skole
Infoaften om byggeri og genhusning
Efterhånden som helhedsrenoveringen af afd. Stevnsgade og afd. Sjællandsgade og byggeriet af den nye afdeling i De Gamles By rykker tættere på, vil vi gerne invitere jer til informationsaften på skolen. Denne afholdes:
onsdag d. 23. februar kl. 17-18.30 i idrætssalen på afd. Sjællandsgade.
På mødet vil bl.a. arkitekter og bygher-rer svare på spørgsmål og fortælle om status på byggeriet, det videre forløb, præsentere visuelt materiale om byg-ninger og udearealer, samt informere om genhusningsløsningen.
National trivselsmåling
Skolen gennemfører i perioden den 20. januar til den 20. marts 2022 den årlige trivselsmåling i folkeskolen.
Ifølge folkeskoleloven skal alle folkeskoler gennemføre en årlig måling af elevernes trivsel med henblik på at følge og styrke udviklingen i ele-vernes trivsel. De enkelte elevers svar bruges udelukkende til at udføre statistiske og videnskabelige opgørelser og undersøgelser af elevers trivsel. I får besked via ugeplanerne, om hvornår de enkelte klasser gen-nemføre målingen.
Fra skolebestyrelsen
Besøg af nærpolitiet

Skolebestyrelsen havde på mødet d.17.januar besøg af nærpolitiet ved politibetjent Martin Gammeltoft. Han fortalte om nærpolitiets specifikke indsats, og hvordan politiet vurderede området: Der er stor fokus på de grupperinger, der er i området, både fra nærpolitiet, Sta-tion Bellahøj og specialenheden.
Forældre er meget velkomne til at skrive eller ringe til Martin, hvis de oplever utrygge situationer i området.
Alle kan kontakte de lokale ”din betjent” i området.
Telefonnr. til Martin er: 9350 1439.
Martin kan også kontaltes pr mail: kbh@politi.dk (skriv ”Din betjent” i emnefelt)
Man kan også henvende sig via ’tip politi funktion’ på
https://politi.dk/kontakt-politiet/tip-politiet (kan gøres anonymt, ved ikke at udfylde kontaktoplysninger)
Er det AKUT er det altid via 112/114.
Den årlige inklusionsdrøftelse
Børne- og Ungeudvalget har besluttet, at alle almene skoler årligt skal drøfte inklusionsopgaven i skolebestyrelsen. På mødet holdt skolens inklusionsvejlederne et oplæg om inklusionsarbejdet på skolen.
Bestyrelsen besluttede, at revidere skolens principper for inklusion og efterfølgende se på principperne for skole og hjem mhp. at styrke kommunikation og samarbejde om de inkluderende læringsfælles-skaber på skolen.
Videreførsel af nogle af de gode ting, vi har fået øje på under corona-restriktionerne
Personalets og ledelsens erfaringer ift. at forældre afleverer i gården og f.eks. en dag om ugen følger med op i klassen, var at det har givet en roligere start på dagen i klasserne.
Skolebestyrelsen gav opbakning til aflevering i gården, men lagde vægt på vigtigheden af, at forældrene kan bevare kontakten til lære-ren, klassen og lokalet ved et ugentligt besøg på rullende dage.
Referat af mødet
Referat af mødet findes under skolebestyrelsesreferater.
Fastelavn - også i udskolingen
I år har vi besluttet at indføre fastelavn på Stevnsgade også. Det betyder, at der fredag d.25/2 er fastelavn på HELE Guldberg Skole - vi håber at se en masse sjove, kreative og flotte kostumer både på Sjællandsgade og nu også på Stevnsgade. Fastelavn er en gammel tradition, som vi på Guldberg ønsker at holde i hævd, ved at ”slå katten af tønden” sammen. Fredag d.25/2 er i øvrigt en afkortet dag, hvor eleverne har fri kl.12.30.
Ferieplan 2022-23
Skolebestyrelsen har på mødet i november vedtaget ferieplan for skoleåret 2022-23. Ferieplanen kan findes her og i Fælles filer på Au-la.
FerieCamp i vinterferien
Når skolen holder ferie, er det tid til FerieCamp!
I vinterferien er der FerieCamp fra mandag d.14/2 – fredag d.18/2 hos Nørrebro Taekwondo Klub og i Korsgadehallen med Elstudio.
FerieCamp er:
Sjove og gratis aktiviteter i ferieperioderne med lokale foreninger og kulturtilbud
• Her kan dit barn få en smagsprøve på, hvad man kan gå til i sin fritid
• For alle børn og unge mellem 3 og 17 år
• Uden tilmelding - med mindre andet er angivet
• Sving forbi Korsgadehallen til en varm danseferie, hvor ElStudio disker op med en masse forskellige danse.
• Få en fed vinterferie i kampsportens tegn, når Nørrebro Taek-wondo Klub inviterer indenfor til en masse taekwondotræning, leg og bevægelse, kreativt værksted og hygge.
Link til programmet for FerieCamp hos Nørrebro Taekwondo Klub her: https://feriecamp.kk.dk/programmer/feriecamp-paa-ydre-noerrebro-i-vinterferien
Programmet for FerieCamp i Korsgadehallen kommer snarest. Når det er klar, kan I finde det på vores hjemmeside her: https://feriecamp.kk.dk/programmer
Sommerkoloni - tilmelding
Så er det tid til tilmelding til sommerkoloni 2022. I perioden 10. januar til 7. februar kan elever/forældre ansøge om som-merkoloni via et link på koloniernes hjemmeside.
Projektopgave på 9. årgang
Opstart af arbejde med projektopgaven - ”opstart”
I uge 3 brugte 9. årgang 3 lektioner på at starte på arbejdet med den obligatoriske projektopgave. Overemnet er ”Forandringer fryder?”.
Vi har arbejdet med hvad overemnet betyder og hvordan, det kan tolkes samt hvilke under-emner, der kunne findes. For at blive klogere på overemnet, fandt vi synonymer og anto-nymer til ordene: Forandringer og at fryde.
Er det alle forandringer, der fryder? Fryder forandringer for alle? Og hvordan kan vi fin-de problemstillinger i vores samfund, i spor-ten, i klimaet eller inden for f.eks politik, som vi synes er interessante at arbejde med?
Vi gennemgik også omfanget samt forvent-ningerne til projektopgaven, der bl.a. består af en problemstilling, arbejdsspørgsmål, research, et kreativt produkt samt en fremlæggelse.
Ekstraordinært fri
Skolens ledelse kan i ganske særlige tilfælde tillade fravær i form af eks-traordinær frihed. Ekstraordinær frihed er lovligt fravær, hvis det er god-kendt af skolens ledelse. Ved ønske om ekstraordinær frihed, skal I sende en anmodning til barnets/børnenes lærere på Aula, hvorefter der foreta-ges en konkret vurdering af anmodningen.
Læs mere her . Dokumentet kan også findes under Fælles filer på Aula.
Personalia
Nyt personale på skolen

Vi har ansat en ny matematik– og natursfagslærer til 8. og 7. årgang. Hun hedder Mayamarie, er 53 år, og starter på skolen på tirsdag 1. februar, hvor hun skal undervise 8. årgang i matematik, biologi og geografi. Maya-marie skal også have 7.V I matematik.
Mayamarie har været lærer i 17 år, og holder af arbejde med unge menne-sker. Hun kommer fra en lærerstilling på Skolen i Sydhavnen, hvor hun har undervist i de samme fag, også i udskolingen.
Hjælp jeres børn med at starte dagen på den gode måde!
En god start på dagen får man, når man bl.a. har tid til at sige godmorgen til de andre i klassen og kunne tale med kammerater og lærere, inden undervisningen begynder. Når børnene kom-mer for sent, skaber det uro for de andre i klassen. Tal med jeres børn om dette og hjælp dem med at møde til tiden! Når dette er sagt, er vi godt klar over, at det er de fleste, der møder til tiden.
Matematik - Spejling og symmetri Symmetri og symmetriakser bruges i matematikfaget til at beskrive, udføre og analysere flytninger og mønstre. Vi kender alle sammen eksempler på symmetri i naturen - f.eks. sommerfugle, der ned gen-nem midten af kroppen har en symmetriakse, eller mønstre på fliser, der kan have mange symmetriakser. I GeoGebra kan eleverne tegne og spejle figurer igen og igen, og på den måde skabe og undersøge mønstre, der ikke ville være realistiske at få lavet i hånden. Ved at kombinere forskellige flytninger - spejling, drejning og paral-lelforskydninger har eleverne lavet kvadrat-mønstre, som en makker herefter skulle forsøge at gøre efter.
Indisk tema på KKFO’en
På KKFO'en er der blevet arbejdet med indisk tema. Der er lavet templer, moskeer, stupa og arbejdet med madkultur, indisk sport, musik, indiske/hinduistiske masker m.m.

Ambition og
Ansvarlighed

Fællesskab og
Forskellighed


Dannelse og
Medborgerskab


På vegne af personale og ledelse Morten Nielsen

Dokumenter

Månedsnyhedsbrev - januar 2022.pdf

Shape Created with Sketch.