Nyhedsbrev – august 2022 - Guldberg Skole
web: guldbergskole.aula.dk
facebook: Guldberg Skole 2200
Instagram: guldbergskole
Det sker i september og oktober
• 2. september: Skolen fejrer sin 16-års fødselsdag.
• 7. september: Frist for valg til elevrådene
• 14.-21. september: Klasse- og elevfotografering
• 28. september: Skole-bestyrelsesmøde . Det årlige møde med forældrerådet fra KKFO’-en
• 5. oktober: Det pædagogiske personales dag (tidl. Lærernes dag)
• Uge 40: Flexuge
• 14. oktober: Skolernes motionsdag. Alle elever har fri kl. 12:30. KKFO og klub er åbne.
• 16.-24. oktober: Efterårsferie
• 26. oktober: Skolebestyrelsesmøde med deltagelse af kontakt-forældre
Indhold
• Velkommen til Guldberg Skole — 1. skoledag for 0. årgang
• Skolebestyrelsen
• Ny KKFO-leder
• Valgfag på 9. årgang
• Skolens fødselsdag
• Klassesammenlægning
• Elevrådsvalguge
• Dansk på 7. årgang
• Byggeri og genhusning
Velkommen til Guldberg Skole
Tirsdag 9.august bød vi traditionen tro den nye 0. årgang velkom-men med flagalle i skolegården.
Alle eleverne fra 3. årgang stod klar med flag og viftede de nye ele-ver og forældre ind i skolegården gennem alléen af flag.
Derefter var der velkomst i gården på boldbanen, hvor 3. årgang startede med at synge Vennesangen. I år var det med et nyt Guld-berg Skole-vers tilføjet til sangen:
Jeg er stor, og jeg er lille
Jeg er ny, jeg kender alt
Vi går sammen her på Guldberg,
vi er venner, har vi valgt
For selvom der er forskel på os to
Så er vi gode venner kan du tro.
Derefter blev eleverne råbt op og gik sammen med deres lærer og pædagog op i klassen imens forældrene ventede i skolegården.
Vi glæder os til at lære jer at kende og til at lave ny flagallé for jer om 10 år, når I går ud af 9.klasse.
Skolebestyrelsen
På Skolebestyrelsesmøde 17. august konstituerede bestyrelsen sig efter det ordinære valg, der blev gennemført før sommerferien.
Skolebestyrelsen ser nu således ud:
Forældrerepræsentanter
Nina Thilo Funder, forperson
(Barn i 7V)
Sanne-Marie Ekstrøm Jakobsen, næstforperson
(Børn i 2C og 5Y)
Henrik Eskelund
(Børn i 0A, 2V og 3V)
Maj Cecilie Eskelund
(Børn i 1A, 2V og 4V)
Lise Mia Enevoldsen Korsbæk
(Børn i 0A og 3Y)
Malene Grav - udtrådt
(Barn i 4Y)
Suppleant der skal indtræde findes på mødet i september
Tak for Malenes arbejde i skolebestyrelsen
Stine Gerster Johansen
(Børn 0D og 6B)
Suppleanter
Anne Jul
(Barn i 1A)
Maria Kirstine Østergaard
(Børn i 5X og 8X)
Marie Daugaard
(Børn i 7Y og 7X)
Nana Katrine Vaaben
(Barn i 6A)
Stine Marie Spellerberg
(Børn i 1B og 4X)
Skriv til skolebestyrelsen!
Der er oprettet en gruppe på Aula, der hedder Skolebestyrelsen.
Skriv til bestyrelsen, hvis I har emner, I mener bør drøftes.
Referat af skolebestyrelsesmødet 17. august kan læses her.
Ny KKFO-leder
Vi har nu ansat ny KKFO-leder og vi er glade for at kunne fortælle jer, at
det er Lucille Blossom, der pt. er skole/hjemvejleder på skolen.
Vi er sikre på, at Lucille vil bidrage til en fortsat god udvikling af KKFO'en og samarbejdet jer forældre.
Skolens fødselsdag
Fredag 2.september fejrer Guldberg Skole 16 års fødselsdag
I år starter vi en ny tradition og måde at fejrer skolens fødselsdag på med eleverne.
Der bliver lavet hold med elever fra alle klassetrin. På hvert hold er der elever fra niende årgang, som er ansvarlig for at guide eleverne igennem forskellige poster på skolens 2 matrikler.
Mellem kl.8.30-11.30 vil eleverne skulle igennem 14 poster, eleverne får point både for de opgaver de laver på posten, samt for deres sam-arbejde og sammenhold. I løbet af formiddagen får eleverne en juice og et æble.
Efter frokost kl.12.45 mødes hele skolen på Guldberg Byplads for at synge fødselsdagssang for skolen og spise en is.
Kl.14.00 har 4.-9.årgang fri. 0.-3.årgang bliver på skolen sammen med lærerne og har fritidshjemstid sammen, til eleverne bliver hentet.
Vi glæder os meget til at fejre skolens fødselsdag sammen med elever og medarbejdere.
Valgfag på 9.årgang
Samfund, kultur og kommunikation
Valgfagets første forløb er netop afsluttet. Her fik eleverne til opgave, at lave et visuelt produkt om Guldberg ud fra ordene "VI ER". (Hvad er vi på Guldberg?)
Her er der blevet lavet kortfilm, interviews, plan-cher med fotos, tegninger og citater, udviklet computerspil med citater gemt samt meget mere.
Klassesammenlægning på 5. årgang
Vi er desværre igen nødt til at lægge klasser sammen. Denne gang er det på 5. årgang. Sammenlægningen skyldes et faldende elevtal over en peri-ode, hvor især en af klasserne er blevet meget lille. Beslutningen har været drøftet med skolebestyrelsen på mødet 17. august. Der har været afholdt forældremøde på årgangen 31. august. På mødet blev baggrunden for beslutningen uddybet og sammenlægningsprocessen drøftet.
Klassesammenlægninger skaber mange forskellige reaktioner blandt forældre og børn, når det bliver meldt ud. Det er naturligt og forståeligt. Den erfaring vi har oparbejdet i samarbejdet med jer forældre og jeres børn ved tidligere sammenlægningsprocesser bruger vi til at sikre det bedst mulige forløb.
Byggeri og genhusning
Klargøring til pavillonerne
Rydningen af boldbanen på afd. Sjællandsgade er gået i gang. Der gøres klar til at pavillonerne kan opstilles på pladsen.
Lige efter sommerferien udsendte projektlederen fra Byggeri København orientering om byggeri og genhusning. Orienteringen kan læses her.
Bygggeriet af ny afdeling i De Gamles By udskydes 1 år
Økonomiudvalget har godkendt , at bygningerne, der skulle være fjernet for at give plads til den nye afdeling i de Gamles By, skal bruges til genhusning af flygtninge fra Ukraine. Som konsekvens heraf udskydes skoleprojektet i De Gamles By et år. Renoveringen af Guldberg Skole fortsætter. I kan læse referatet fra Økonomiudvalgets møde her.
Dansk på 7.årgang
På 7.årgang arbejder vi med temaet "fordomme og tolerance".
Her arbejder vi med begreberne på forskellige måder. Fx har eleverne været på fotojagt efter fordomme på Nørrebro, hvor efter de har præsenteret dem for hinanden på årgangen. Vi har set på betydningen af ordene fordomme, tolerance og stereotyper. Eleverne har også arbejdet med, hvilke fordomme de selv har og hvordan fordomme kan føles på egen krop. Vi har selvfølgelig også fokus på, hvorfor fordomme opstår og hvad der skal til at ændre fordomme.
Elevrådsvalguge i uge 36
I uge 36 fejrer vi elevdemokratiet med forskellige aktiviteter på årgangene op til valget af elevrådsrepræsentanter.
Vi anvender materiale og ideer fra Danske Skoleelever.
Der skal vælges 1 elevrådsrepræsentant og 1 suppleant fra hver klasse. Senest onsdag 7. september skal valget være afholdt.
På skolen er der 2 elevråd: et på afd. indskoling og et på afdeling udskoling.
På afd. indskoling er Christina Degn Wille, der er lærer på 3. årgang kontaktperson for elevrådet og på afd. udskoling er det mig, der hjælper elevrådet på vej.
På vegne af personale og ledelse Morten Nielsen