Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

22.05.11 - Referat af skolebestyrelsesmøde

Sted: via Microsoft Teams

Tid: Kl. 16:30-19:00

Senest 7. hverdag efter mødet udsender referenten referatudkast til medlemmerne og deltagerne fra den daglige ledelse. Hvis forperson, skoleleder og referent ikke senest 5. hverdag efter udsendelse af udkastet modtager ændringsønsker til udkastet, så er referatet godkendt. I modsat fald behandles referatet ved næste skolebestyrelsesmøde.

 

DAGSORDEN

Emne, ansvarlig, tidsramme

Formål og uddybning

Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Referat

Beslutninger

  1. Godkendelse af dagsorden og referat

(16:30 - 16:35)

 

Sagsfremstilling

Dagsordenen er udarbejdet af forpersonskabet og skoleleder.

Referat udsendt 28. april.

Sagsbehandling

Bestyrelsen skal godkende dagsordenen med evt. ændringer.

Der orienteres om, at referatet fra mødet 27. april er godkendt uden ændringer.

Der orienteres evt. ift. forhold, der har betydning for mødets afvikling mv.

Afbud:

Malene

Mødeleder:

Lise

Drøftelse

Kl.18-19 kommer byggefolkene, vi udskyder punkt 4 til juni-mødet

Beslutning

Dagsorden er godkendt

  1. Fra elevrådet

(16:35 - 16:50)

 

Sagsfremstilling

På Guldberg Skole er elevrådet organiseret i et lille elevråd og i et store elevråd ift. skolens 2 afdelinger. Der holdes møde ca. en gang om måneden.

Børne og Ungeudvalget har besluttet at alle skoler skal styrke arbejdet med elevinddragelse. Der skal derfor udarbejdes lokal plan for elevinddragelse startende med skoleåret 2022-23.

Sagsbehandling

Elevrepræsentanterne fortæller om elevrådsarbejdet på skolen.

Lokal plan for elevinddragelse præsenteres og drøftes.

Bilag 2

Drøftelse

Forslag til lokal plan for elevinddragelse.

Morten er kontaktlærer for det store elevråd, Christina Degn Wille er kontaktlærer for det lille elevråd.

På Guldberg Skole afholdes ugentlige klassemøder, hvor der kan tages ting op som elevrådsrepræsentanterne tager med til elevrådet. Skolen er medlem af DSE (Danske skoleelever) og tænker fremadrettet at bruge dem mere til at støtte op om elevrådet.

Planen indeholder også skolens traditioner, så elevrådet kan inddrages i og få ejerskab til dem.

Rart for personalet med en lokal plan og at Morten er kontaktperson for det store elevråd, som bindeled mellem elevråd og skolebestyrelsen.

I planen vil der også være 1-2 gange om året, hvor det store og lille elevråd mødes og arbejder sammen om nogle temaer.

Skolebestyrelsen vil meget gerne høre elevrådet, og fremadrettet huske at spørge elevrådet om sparring, hjælp og andet. Skolebestyrelsen skal huske at give tydelige tilbagemeldinger på, hvor og hvordan de har haft indflydelse.

Beslutning

 

  1. Byggeri, byggeproces og genhusning

(16:50 - 17:10)

 

Sagsfremstilling

Guldberg Skole udvides med ny skolebygning i De Gamles By, som skal være udskolingsafdeling. De nuværende skolebygninger skal være basisafdelinger og renoveres i de kommende 2 skoleår

Flytning og genhusning planlægges i perioden frem til sommerferien.

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen orienteres om status på byggesag og genhusning herunder:

  1. Hvorfor har det været nødvendigt at spare 30 mio. kr. på byggeriet af afdelingen i De Gamles By?
  2. Ændringer i tidsplanen for byggeriet
  3. Status ift. inddragelse af del af Prs. Charlottes Gade som skolens udeareal i byggeperioden
  4. Opmærksomhedspunkter ift. orienteringsbrev, der udsendes midt maj.

Drøftelse

Skolen orienterer om den forlængede tidsplan for genhusningen, som pt. først forventes færdig d.25.11.25.

Hvad med klubben og deres lokation? Vi ved det ikke endnu

Skal Kastaniehuset nedlægges? Vi ved det ikke, men forventer det efter renovation. Vigtigt vi holder fast i at have Kastaniehuset som facilitet i processen.

Byoasen bliver klar start 2023.

Undring over, at sommerferien ikke udnyttes i byggeplanlægningen.

Bekymring for en længere periode med færre lokalefaciliteter.

Hvad er afklaring på inddragelse af noget af Prinsesse Charlottes Gade  som skolens udeareal – er der ikke brug for et nyt møde med forvaltningen, skolehverdagen skal jo fungere?

19.maj er der møde om Prinsesse Charlottes Gade.

Vigtigt at få en forpligtende aftale om, at vi ved den forlængede periode, får økonomien øget proportionelt.

Skolen skal kunne fastholdes med den kvalitet vi har, så vi ikke mister elever i processen.

Samtidig også bekymring for personaleflugt.

Det koster på skolens troværdighed, at det først udmeldte, ikke passer.

Kan nogle af klasserne have undervisning på nogle af KKFO-matriklerne?

Sannes gårdlaug skulle måske bringe i spil ift. forvaltningen, at gården kunne være en mulighed for at bruge gården.

Vi skal forlange et møde og at Prinsesse Charlottes Gade er i spil, Kastaniehuset skal fortsat i processen være en facilitet, vi skal have den tilsvarende økonomi til øgede pædagogiske aktiviteter i den forlængede periode.

Hvad handler besparelsen om de 30 millioner kr. på GABYs om?

Beslutning

Forpersonskabet henvender sig til forvaltningen og beder om et møde. Det er med kort varsel, vi får ny viden, så vi har brug for at forberede os på, hvad vi har brug for.

  1. Tema

(17:10 - 17:40)

  • Inklusion og trivsel
  • Normkritisk pædagogik

 

 

 

Inklusion og trivsel

Sagsfremstilling

Alle folkeskoler skal hvert år gennemføre en trivselsmåling blandt eleverne i børnehaveklassen til og med 9. klasse.  

Det er obligatorisk for folkeskolerne at anvende Undervisningsministeriets Trivselsværktøj til gennemførelse af den nationale trivselsmåling.

Børnesundhedsprofilen er en digital spørgeskemaundersøgelse, som børn i 3., 6. og 9. klasse på både folkeskoler og privatskoler i Københavns Kommune har besvaret i efteråret 2021.

Sagsbehandling

Morten fremlægger resultaterne fra trivselsmålingen som sammenholdes med resultaterne fra Børnesundhedsprofilen, hvor det er relevant.

Skolebestyrelsen drøfter status og tiltag på baggrund af oplægget og inddrager principperne for arbejdet med trivsel.

Bilag 4.1 og 4.2

Sagsfremstilling

På sidste møde behandlede vi 6 hacks vedr. køn og ligestilling. Fik vi taget stilling til om det skulle være afsættet for skolens arbejde med området?

6 hacks til skoler, som vil arbejde med køn og ligestilling! (ligekoenlegerbedst.dk)

Sagsbehandling

Skolebestyrelsen færdigdrøfter og beslutter evt., at de 6 hacks skal være principper for skolen i arbejdet med køn og ligestilling på skolen.

Bilag 4.3

Inklusion og trivsel:

Udskudt til næste skolebestyrelsesmøde

Drøftelse

 

Beslutning

 

 

 

Pause (17:40 - 17:50)

 

 

  1. Skolebestyrelsesvalg foråret 2022

(18:00 - 18:10)

 

Sagsfremstilling

I foråret 2022 afholdes ordinært valg til skolebestyrelserne i Københavns Kommune. Jf. tidligere beslutning afholdes forskudt valg til skolebestyrelsen på Guldberg Skole. Der skal derfor ikke være valg til en fuld skolebestyrelse.

Der skal vælges 4 forældrerepræsentanter og 7 suppleanter.

Der afholdes kandidatmøde 18.maj kl. 16:30 på personalerummet på afd. Indskoling.

Der skal gennemføres et kampvalg i tilfælde af uenighed om opstillingsrækkefølgen.

Sagsbehandling

Der orienteres om status og aftales evt. tiltag.

Forældrerepræsentanter, der er på valg spørges om de ønsker at genopstille.

Kandidatmødet 18. maj planlægges.

Der orienteres om resultatet af valg af medarbejderrepræsentanter.

Bilag 5

 

Drøftelse

2 har meldt sig til kandidatlisten fra 1.årgang og kommende 0./6.årgang

Stine genopstiller

Skolebestyrelsen reklamerer en sidste gang for valget inden fristudløb.

Også gerne tekst til klassernes ugebrev.

Beslutning

 

 

 

 

 

  1. Henvendelser

(18:15 - 18:45)

 

Sagsfremstilling

Skolen modtager løbende henvendelser fra forældre, elever, medarbejder og eksterne. Det der er stilet til skolebestyrelsen og skolen, skal op i skolebestyrelsen. Hvis det er stilet til ledelsen, vurderes det, om det er relevant at forelægge skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen kan også selv have mindre emner, der ønskes drøftet.

Skolebestyrelsens forældrerepræsentanter ønsker at drøfte:

  1. Rekruttering og fastholdelse af musiklærere

Sagsbehandling

Emnerne drøftes og der aftales evt. yderligere opfølgning.

Drøftelse

Udskydes til næste skolebestyrelsesmøde.

Beslutning

  1. Orientering

(18:45 - 18:55)

Forpersonskabet

  •  

Skolens ledelse

  • Datoer for dialogmøder mellem Børne- og Ungdomsudvalget og skolebestyrelserne:
    • 7. juni kl. 17.00-19.00
    • 1. november 17.00-19.00

Skolen:

Skolen modtager snart rapporten på den imageanalyse der er foretaget af skolen. Vi foreslår at den præsenteres for skolebestyrelsen på kommende møde.

Forårsfesten på mellemtrinnet blev holdt i fredags i samarbejde med klubben, og det var en kæmpe succes. God måde at binde matriklerne sammen på.

Der er ansat en ny lærer til 2. årgang fra d.1.juni: Christine Wild Meier.

 

Kan man lave et princip om et ekstra forældremøde ved f.eks. klassesammenlægning (er en del af procesplanen) eller ny lærer i løbet af skoleåret.

 

Status elevplaner:

Der er nedsat udvalg på skolen, som skal se på et fælles format, det har været rart at kunne prøve noget forskelligt af, og nu arbejder vi frem mod en fælles ramme, også for at kunne videregive viden ved lærerskift.

Der kommer en meddelelsesbog som skal erstatte elevplanen.

 

 

 

 

  1. Eventuelt

(18:55 - 19:00)

 

Kl.18:00-19:00:

Birgitte Clasen, Mette Nagel Kasper, Mads Koch, Anders Kancir, Lene Solvang fra byggeudvalget deltager i mødet for at fortælle om den ændrede tidsplanen for renovering og genhusning.

Mads Koch orienterer om den nye plan som strækker sig til september 2025.

Den tidligere tidsplan var udarbejdet ud fra en anden kompleksitet omkring bygningerne, bl.a. forhold omkring teknik, miljøsanering og nedrivning er anderledes end forventet.

Bekymring for at indflytning i pavilloner på afd. Sjællandsgade op til jul.

Der er ikke forventning om at tidsplanen skrider. Tidsplanen er vurderet realistisk.

Hvorfor er starten udskudt?

Man er blevet klogere på sagsbehandlingstiden for godkendelse af byggetilladelser. Hvis tingene kommer igennem bemyndigelsesbehandlingen tidligere, så tilpasses dette i planen.

I planen virker som om, man tager afd. Sjællandsgade i brug samme dag, som afd. Stevnsgade flytter ind i pavillonerne på afd. Sjællandsgade. Der er ikke overlap, da der en periode op til, hvor man kan stille og roligt kan flytte ind på afd. Sjællandsgade.

Undring over kommunikation ift. den planlægning og kort varsel, da vi har planlagt ift. den første plan. Der er bekymring for yderligere forsinkelser.

Kastaniehuset bliver først nedlagt, når vi ikke har ’brug’ for den længere.

 

Vedr. Prinsesse Charlotte Gade er det forventningen, at vi kan bruge noget af den som udeareal, men den endelige løsning bliver endeligt besluttet 19.maj.

 

Byggeriet bliver ikke udsat.

 

Der vil blive søgt midler til , at der kan være udeskole i hele perioden.

Birgitte Clasen undersøger videre hos gårdlauget om brug.

 

Hvis tingene bliver dyrere, bliver kvaliteten så sænket?

Der er indgået en totalentreprise, og når kontrakten er indgået, bør det kunne komme i mål, eller hvis det sker sent i projektet, må man se på rammen.

 

Hvad med bevægelsesmulighederne, kan vi låne sale andre steder?

 

Den konkrete besparelse på 30 millioner på GABYs, hvor tagterasserne er sparet væk, kan være svært at genetablere senere.

 

 

Kommende punkter

 

  • Røgfri skoletid – Status og drøftelse
  • Sundhed og slik
  • Måltidskultur på september-/oktobermødet

 

Dato: 23. maj 2022

Referent: Christina Stenius

 

 

Forældre:

Henrik Eskelund

Karin Gottlieb

Lise Korsbæk

Maj Eskelund

Marie Daugaard

Nana Vaaben

Nina Thilo Funder

Sanne E. Jakobsen

Stine Spellerberg

Elever:

Vilma Birkedal Madsen, 7Y

Hector Wadt, 6V

Eksterne:

Niels Vinther

Medarbejdere:

Christine Dahl

Ledelse:
Christina Stenius

Morten Nielsen

 

 

 

 

 

 

 

                                                     

 

 

Dokumenter

Referat SB-møde 22.05.11.pdf

Shape Created with Sketch.