Principper for klassedannelse -sammenlægning - ombrydning

24.04.19/Skolebestyrelsen

Principper for klassedannelse, -sammenlægning og ombrydning
Formål
Skolens principper vedr. klassedannelse, -sammenlægning og ombrydning skal sikre, at der er tryghed og det bedste grundlag i forbindelse med samarbejde mellem forældre og skole i hele processen.
Mål
At skole, forældre og børn har et fælles udgangspunkt for, hvordan processen omkring klassedannelse og sammenlægning eller ombrydning af klasser kommer til at forløbe og de principper, den bygger på.
Baggrund
Klassen er den grundlæggende organisatoriske enhed for undervisningen på Guldberg Skole.
Folkeskoleloven sætter en grænse for antallet af elever i en klasse ved 28. Sideløbende samarbejdes der på tværs af en årgang så meget, som det kan lade sig gøre.
Definitioner:

• Klassedannelse
  • Klassedannelse sker, når de nye elever til 0. klasserne skal deles i klasser.
• Klassesammenlægning og -ombrydning
  • Der sker klassesammenlægninger og ombrydning, når klasser bliver så små, at det går ud over børnenes relationsdannelse og/eller skolens økonomi. Skolen træffer på den baggrund beslutning om en eventuel klassesammenlægning/-ombrydning ud fra en helhedsvurdering af skolens økonomi og de pædagogiske forhold for de aktuelle elever.

Klassedannelse, klassesammenlægning og -ombrydning foretages ud fra følgende:

• Det pædagogiske personale afholder samtaler med hver enkelt elev. (Kun ved klassesammenlægning og –ombrydning)
• Alle børn følges med mindst én fra børnehavegruppen/klassen jf. sloganet ’Tag en ven med!’
• Der skabes klasser med diversitet mht. køn samt social, etnisk baggrund samt børn med særlige behov jf. skolens principper om inklusion
• Der skabes klasser med nogenlunde lige mange elever
• Forældreønsker kan inddrages i klassedannelsesprocessen

Særligt ved klassedannelse:

• kan der tages søskendehensyn i forhold til ældre søskende på skolen

Forløb ved klassesammenlægning/-ombrydning:
Når skoleledelsen finder en klassesammenlægning/-ombrydning nødvendig foretages følgende:

• Ledelse og medarbejdere i de berørte klasser drøfter hindringer og muligheder ved en sammenlægning, herunder hvilke kriterier, der bør være udgangspunktet for at danne de bedst tænkelige klasser, og hvordan man kan håndtere elevsammensætningen og lærerbesætningen bedst. Der har været anvendt flere forskellige modeller. Ledelsen sikrer at fritidsinstitution og klub er medinddraget i processen
• Der lægges en plan for kommunikationen med forældrene og eleverne
• Beslutning om klassesammenlægning forelægges skolebestyrelsen på et møde. Samtidig forelægges planen for forældreinddragelse. Plan for inddragelse af eleverne ift. klassetrin forelægges ligeledes.
• Hvis årganges elevtal falder, så klassesammenlægninger kan komme på tale, kan der orienteres om dette på et forældremøde
• Skolens ledelse afholder et orienterende møde med forældrene til eleverne i de berørte klasser. I indkaldelsen gøres mødets præmisser klart ift., hvad der allerede er besluttet og hvad der er til drøftelse. Begrundelse for sammenlægningen angives i indkaldelsen og procesplan sendes ud sammen med denne.

På mødet med forældrene fremlægges:

• Principper for klassedannelse, klassesammenlægninger og -ombrydning af klasser
• Baggrunden for beslutningen
• Forslag til proces for klassesammenlægningen
• Udfordringer og fordele ved sammenlægning

På mødet:

• Har forældrene mulighed for at tilkendegive egne og elevernes meninger om både klassesammenlægningen/-ombrydningen og processen
• Har forældrene mulighed for at komme med forslag til eventuelle pædagogiske og sociale tiltag, som kan bidrage positivt
• Etableres en følgegruppe bestående af kontaktforældre, lærerteam, pædagoger fra fritidsinstitutionen/ klubben og ledelse. Følgegruppen afholder møde, hvor processen drøftes med udgangspunkt i information og tilbagemeldinger på forældremødet
• Har forældrene mulighed for at komme med input til, perspektiver på og evalueringspunkter som følgegruppen kan tage med i deres videre arbejde
• Har forældrene mulighed for at pege på hvilke aktiviteter/arrangementer osv. der kan gennemføres i de nye klasser

Efter mødet:

• Der kan laves en side med spørgsmål og svar vedr. sammenlægningen. Dette aftales med følgegruppen.

Følgegruppens opgave og ansvar:
Følgegruppen følger processen, herunder drøfter forældre, børn og skoles bekymringer med
henblik på at komme med fælles løsninger.

Det er skolebestyrelsens ansvar:

• At tilse, at principper og proces følges.

Lærere, pædagog og forældrenes ansvar

• Forældre, lærere og pædagoger støtter elevernes overgange til den nye klasse
• Forældre, lærere og pædagoger støtter op om aktiviteter i forbindelse med at skabe gode relationer i de nye klasser evt. legegrupper eller lign. tiltag

De næste skridt
1. Skolelederen formidler princippet til forældre, elever og medarbejdere.
2. Skolelederen implementerer princippet efter drøftelse med skolebestyrelsen.
3. Skolebestyrelsen fører tilsyn med, hvordan skolen efterlever princippet.

De formelle rammer
Fra folkeskoleloven
§ 25. Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler og små afdelinger af skoler, jf. § 55, stk. 1, 2. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin. Stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte
klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den
endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.
Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed,
som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin,
skoledagens længde, understøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk.
4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag, specialundervisning på
skolen og elevernes placering i klasser