Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Guldberg Skole
Mobil menu

Månedsnyhedsbrev - august 2021

    
Nyhedsbrev – august 2021

Guldberg Skole
www.guldbergskole.kk.dk 

Kære forældre og elever
Fra det nye skoleår sætte vi fokus på kommunikation og branding af Guldberg Skole. Derfor også en fornyelse af nyhedsbrevet.
Jeg håber I vil give jeres besyv med, hvordan vi får kommunikeret om det gode samarbejde og den gode skole Guldberg er. 
Skriv til mig på Aula, hvis I har kommentarer eller forslag.
Vh. Morten

Start på det nye skoleår
Det har været dejligt at tage imod børn og unge på skolen efter sommerferien og ekstra dejligt, at de fleste restriktioner er blev fjernet, hverdagen så godt som er normal igen på skole og i KKFO. 
Med jer forældre og elever tilbage er der igen stemning og liv på skolen. Velkommen til et nyt skoleår!
Med erfaringen fra sidste år og med corona-spøgelset omkring os tog vi tirsdag 10. august imod de nye 0. klasser udenfor på boldbanen på afd. Sjællandsgade. Alle de nye blev flaget ind på skolen gennem flagallé ude fra Guldberg Byplads. Vejret var heldigvis med os, så vi kunne samle de nye klasser og sende dem op til første time i solskin. Mens de nye elever var med lærere og pædagogerne i klassen prøvesmagte forældrene mad fra EAT Skolemad.
Velkommen til Guldberg Skole!
Fra skolebestyrelsesmøde 18. august
Temaet for mødet var samarbejde. Forpersonskabet havde valgt at sætte fokus på samarbejdet mellem KKFO, klub og skole på baggrund af, at KKFO og skole nu har fungeret som en organisation i et år.
Siden skolereformen har skolen haft et tæt samarbejde med KKFO og klub. KKFO’en og klubben har blandt andet haft kombinationsansatte på skolen.
Samarbejdet er løbende blevet videreudviklet.
Skolen er organiseret i årgangsteam, og på hver årgang er en pædagog årgangskoordinator som deltager i årgangens teammøder.
Hele skolen og pædagogerne er i gang med at arbejde med co-teaching som handler om hvordan der kan være to professionelle i klasserummet sammen og bruge hinandens ressourcer. Læs mere om dette nedenfor.
Medarbejderne oplever det er rart, at det er prioriteret at kunne få fælles fagligt input til lærere og pædagoger, som man fælles kan arbejde videre med.
23. august var klubbens og skolens ledere ude i område Valby, Vesterbro, Konges Enghave for at fortælle ledelsegruppen omkring den nye skole, der er ved at blive bygget i Valby, om det gode skole og klubsamarbejde, der er på Klub Guldberg og skole. Der var her mulighed for at fortælle om det helt særlige tætte og gode samarbejde der er vi har, der også er understøttet af, at vi bor i samme hus. Noget ikke ret mange skoler og klubber i byen gør.

HPV-vaccination for elever på 7. og 8. årgang
Elever på 7. og 8. årgang kan nu få HPV-vaccinen nemt og gratis på skolen i skoletiden. 
HPV-vaccinen er en del af det danske børnevaccinationsprogram. Derfor kan man også få sit barn vaccineret ved egen læge. HPV-vaccinen er gratis for piger i alderen 12-17 år, og for drenge født i 2006 eller senere.
Tilmeldingsfrist er: torsdag 2. september kl. 12.
Vaccination på Guldberg Skole foregår torsdag 23. september
Alle forældre til børn på 7. og 8. årgang har modtaget besked i eboks og ved opslag på AULA.

Co-teaching
Hvordan støtter man bedst børns læring og dannelse i skoletiden? Flere voksne omkring børnene kan være en løsning ifølge forskningen på området. Men hvordan er man flere voksne sammen om skolens kerneopgave dannelse og læring? 
På Guldberg Skole startede 10. august et samarbejdsforløb om netop dannelse og læring med deltagelse af skolen, KKFO samt Klub Guldberg. Alle skoleteams samt tilknyttede pædagoger fra KKFO og klub var med til fælles oplæg, der blev holdt af Andy Højholdt, der til daglig er lektor på Københavns Professionshøjskole. Hvert team skal arbejde videre med afprøvninger af forskellige roller til de voksne, når man er to i klassen. Undervejs i forløbet er der teammøde med Andy Højholdt, der kan hjælpe og guide teamene på vej. Der har været rigtig god energi omkring det fælles samarbejdsprojekt, og det støtter det tværprofessionelle samarbejde på skolen mellem pædagoger og lærere.
Midlerne til projektet er søgt gennem Københavns kommunes charter for arbejdsfællesskaber.

Skolens fødselsdag
Pga. corona-situationen er vi desværre nødt til at aflyse invitationen af jer forældre til skolens fødselsdag fredag 3.september.
Vi festligholder i stedet dagen på årgangene og afdelingerne.
Skoledagen er for alle elever kl. 08:00-14:00.
Da vi samme dag har klub- og KKFO-børnene fordi klub- og KKFO-personalet holder pædagogisk dag er det skolens personale, der står for frtitidsaktiviteterne frem til kl. 17 for de børn, der har brug for dette.

Skills – fokus på erhvervsuddannelserne
Mandag 16. august var hele 8.årgang til Skills introdag på Hotel- og restaurantskolen i Valby. 
Skills Copenhagen sætter fokus på erhvervsuddannelser, og giver eleverne et indblik i nogle af de mulige uddannelser der er.
Introdagen gav indblik i hvilke færdigheder (skills) eleverne hver især besidder, samt hvilke færdigheder der kræves på forskellige erhvervsuddannelser. 
Inden besøget havde vi i klasserne talt om og vurderet egne og andres skills indenfor de 6 område - kreative, praktiske, sproglige, sociale, logiske og samarbejds-skills.
Dagen bød på masser af aktiviteter - blandt andet borddækning på tid, find krydderurter i urtehaven, partering af en gris og sluttede med den store ”Skills-stafet”.
Vi fik et bredt indblik i, hvad en erhvervuddannelse er, og både elever og lærere blev lidt klogere på, hvor mange forskellige uddannelser, der faktisk er!

Genhusning i perioden 2022-24
Skolebestyrelsen har haft ekstrordinært møde 10. august med forvaltningens ressourcedirektør Nicolai Kragh Petersen, da direktionen ønskede at høre skolebestyrelsens holdning til de fremlagte genhusningsløsninger og de yderligere behov, bestyrelsen har peget på.
Direktøren fortalte, at de behov der blev peget på, vil blive indarbejdet i det materiale som indgår i budgetforhandlingerne i efteråret, hvor politikerne forhåbentlig beslutter sig for at afsætte midler til genhusning af Guldberg Skole.

Om personalet
36 år på Stevnsgades Skole/Guldberg Skole
Fredag 13. august holdt vi fratrædelsesreception for Kirsten Fallesen. Kirsten har været på skolen siden 1985. Da hun startede var det på Stevnsgades Skole. Kirsten har været med til at præge Guldberg Skole fra før det blev til Guldberg Skole. Hun har bidraget til at historien fra Stevnsgades Skole er blevet videreført ved sammenlægningen af til Guldberg Skole. Kirsten har i mange år været skolens bibliotekar og hun var den sidste tjenestemand skolen havde ansat.
Tak til Kirsten for hendes store indsats på skolen genne rigtig mange år.

Genopretning af kørebaner, fortove mv. på Jagtvej
Teknik- og Miljøforvaltningen skal genoprette kørebaner, fortove, overkørsler og cykelstier på strækningen Jagtvej, fra Nørrebros Runddel til Vibenhus Runddel i perioden august 2021 til udgangen af 2022.
•    Fra Tagensvej til Vibehus Runddel (lige husnr.) – aug. 21 – okt. 21
•    Fra Tagensvej til Vibehus Runddel (ulige husnr.) – nov. 21 – jan. 22
•    Fra Tagensvej til Vibehus Runddel (midterheller.) – jan. 22 – mar. 22
•    Fra Nørrebros Runddel til Tagensvej (lige husnr.) – mar. 22 – maj. 22
•    Fra Nørrebros Runddel til Tagensvej (ulige husnr.) – jun. 22 – aug. 22
•    Asfaltarbejder på hele vejstrækningen (cykelsti og vejbane) – sep. 22 – nov. 22.

På vegne af personale og ledelse
Morten Nielsen

 

Dokumenter

Månedsnyhedsbrev - august 2021.pdf

Shape Created with Sketch.